Spring til indhold

Alcatraz Vandtårn

Koordinater: 37°49′N 122°25′V / 37.817°N 122.417°V / 37.817; -122.417
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tårnet

Alcatraz Vandtårn er et vandtårnAlcatraz Island, der ligger to kilometer ud for San Franciscos kyst. Det er placeret på den nordvestlige side af øen, nær vagttårn nr. 3, bag lighuset og fængselsgården.[1] Vandtanken hviler på seks afstivede stålben, der er nedsænket i et betonfundament.[2][3]

Da Alcatraz ikke havde nogen vandforsyning selv, måtte vandet til en start importeres fra fastlandet via slæbebåd og pram.[4] I løbet af den første tid militæret var til stede på øen, var der vandtanke i jorden og på taget af fortet.[5] Vandtårnet blev bygget i 1940-1941 af fængselsstyrelsen[6] idet der var blevet givet et føderalt tilskud til at etablere en ferskvandsforsyning på øen. [5]

Tårnet er den højeste bygning på øen (28,7 meter) med et rumfang på 946,3 kubikmeter. Vandet blev brugt til drikkevand, vand til brandslukning,[3][7][8] og vand til øens vaskeri. Under Besættelsen af Alcatraz blev vandtårnet overmalet med graffiti af indianere, og det er siden blevet et kulturelt vartegn.[3][9] Graffiti-bemalingen omfattede bl.a. ordene "free Indian land -- Indians welcome".[7]

Tårnet har stået tomt siden 1963 og er begyndt at forfalde, særligt pga. den salte luft og vind i bugten. Fra november 2011 til april 2012 gennemgik tårnet en restaurering til 1,1 millioner dollars for at forhindre "uoprettelig skade og tab af vigtige historiske bygninger".[3] Stålkomponenter blev udskiftet, og tårnet blev sikret mod jordskælv. Malingen blev slebet af og tårnet malet med skibsmaling.[10]

Map
Vandtårnets placering
Vandtårnet set på afstand
:Image:Alcatraz03182006.jpg
Vandtårnet set på afstand
  1. ^ Albright, Jim (30. marts 2008). Last Guard Out: A Riveting Account by the Last Guard to Leave Alcatraz. AuthorHouse. s. 131. ISBN 978-1-4343-5077-0. Hentet 31. august 2012.
  2. ^ Robinson, Peter B. (1. februar 2004). The Tribunal. iUniverse. s. 9. ISBN 978-0-595-30754-8. Hentet 31. august 2012.
  3. ^ a b c d "White Tarps To Shroud Alcatraz Water Tower During Repair Work". Bay City News. 11. november 2011. Arkiveret fra originalen 13. november 2011. Hentet 31. august 2012.
  4. ^ Champion Jr, Jerry Lewis (27. januar 2011). The Fading Voices of Alcatraz. AuthorHouse. s. 36–. ISBN 978-1-4567-1488-8. Hentet 4. september 2012.
  5. ^ a b Wellman, Gregory L. (28. maj 2008). A History of Alcatraz Island: 1853-2008. Arcadia Publishing. s. 45–. ISBN 978-0-7385-5815-8. Hentet 4. september 2012.
  6. ^ Nolte, Carl (16. november 2011). "No escaping it - Alcatraz water tank gets face-lift". SF Gate. Hentet 5. september 2012.
  7. ^ a b "Alcatraz Water Tower". NBC Bay Area. 15. november 2012. Hentet 31. august 2012.
  8. ^ Jr, Jerry Lewis Champion (27. januar 2011). The Fading Voices of Alcatraz. AuthorHouse. s. 59. ISBN 978-1-4567-1487-1. Hentet 31. august 2012.
  9. ^ Benson, Sara (1. april 2009). California. Lonely Planet. s. 85. ISBN 978-1-74104-739-4. Hentet 31. august 2012.
  10. ^ Rosato Jr., Joe (15. november 2011). "Historic Alcatraz Tower Gets a Strange New Look". NBC. Hentet 5. september 2012.

37°49′N 122°25′V / 37.817°N 122.417°V / 37.817; -122.417