Spring til indhold

Ahmad Siyar Qasimi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ahmad Siyar Qasimi
Født1986
Kabul
BopælKøbenhavn Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseKunstmaler Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ahmad Siyar Qasimi (født 1986 i Kabul i Afghanistan[1]) er en dansk billedkunstner med afghansk baggrund. Hans malerier og tegninger beskæftiger sig ofte med forholdet mellem det smukke og det tragiske. Værkerne tager afsæt i de moderne massemedier, men citerer også kunsthistorien.[2]

Qasimi kom til Danmark som 17-årig sammen med sine forældre, da familien flygtede fra Afghanistan. Siden har han arbejdet og boet i Danmark.[3][4]

Qasimi er dansk gift.[4]

Qasimi studerede ved Det Kongelige Danske Kunstakademi fra 2008 til 2014, hvor han tog afgangseksamen.[1]

Arbejde og udstillinger

[redigér | rediger kildetekst]

Qasimi bor og arbejder i København. Han har blandt andet udstillet på Arken, Trapholt, Willumsens Museum, i Rundetårn og på Kunsthal Charlottenborg. Han repræsenterede Danmark ved JCE Biennalen 2017-2019[5][6] og har stået for udsmykning af Solrød Gymnasium.[4]

I 2020 fik han Statens Kunstfonds arbejdslegat på 100.000 kr.[7] I 2021 blev han tildelt Remmen Fondens Kunstpris,[6] og i 2024 modtog han Ny Carlsbergfondets kunstnerlegat på 400.000 kr.[8]