Agent
Udseende
Agent har flere betydninger, men overordnet set er en agent en person, der handler på vegne af andre. Det kan være:
- En hemmelig agent. Siden anden halvdel af 1900-tallet bruges ordet om en spion. Herudover bruges det om en politiagent (også benævnt civilagent), der infiltrerer et kriminelt miljø med politiets viden og giver oplysninger fra det kriminelle miljø til politiet, samt en agent provocateur, en person, der – som oftest i samarbejde med politiet – forleder en anden til en forbrydelse for at få pågældende straffet.
- En person, der repræsenterer kunstnere og sportsfolk for at skaffer disse jobs og opgaver, forhandler kontrakter og generelt varetager vedkommendes interesser.
- En person, der sælger produkter uden at være i et direkte ansættelsesforhold til opdragsgiveren (modsat en repræsentant eller handelsrejsende). Tilsvarende kan en virksomhed lade sig repræsentere inden for et geografisk område eller speciale af et agentur.
- En person, der under enevælden af kongen som en særlig gunst havde fået titlen (kongelig) agent, fx prominente handelsmænd, grosserere og lignende. Der var ikke som udgangspunkt nogen arbejdsforpligtelser knyttet til titlen.[1] Agentens frue blev tituleret agentinde.
Anden betydning
[redigér | rediger kildetekst]- Agens betegner i grammatik sætningens logiske grundled.
Inden for forskning i kunstig intelligens bruges agent generelt om en handlende enhed, der kan være en robot, et computerprogram, et dyr eller et menneske.
Se Wiktionarys definition på ordet: |
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]Dette er en artikel med en flertydig titel. Det vil sige en artikel, der alt efter betydning henviser til andre artikler med det egentlige indhold. Hvis du fulgte en henvisning hertil, så gå venligst tilbage og ret henvisningen til at føre til den rigtige artikel. (Se alle artikler, hvis navn begynder med "Agent"). |