African Parks
African Parks | |
---|---|
Grundlæggelse | 2000 |
Type | non profit company[1] |
Hovedkontor | Johannesburg, Sydafrika |
Beliggenhed | Johannesburg |
Eksterne henvisninger | |
Hjemmeside | www.africanparks.org |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
African Parks er en ikke-statslig organisation (NGO) med hovedfokus på bevarelse af biodiversitet, gennem forvaltning af beskyttede områder. Den blev etableret i 2000 med hovedkontor i Johannesburg i Sydafrika. Den blev oprettet som African Parks Management and Finance Company, et privat firma, og gennemgik derefter strukturelle ændringer for at blive en NGO der blev kaldt African Parks Foundation, og senere omdøbt til African Parks Network. Organisationen administrerer nationalparker og beskyttede områder i hele Afrika i samarbejde med regeringer og de omgivende samfund. African Parks administrerede i maj 2023, 22 beskyttede områder i 12 lande og beskæftiger mere end 5.000 medarbejdere.[2][3][4][5]
Ud over parkforvaltning, forvalter og beskytter organisationen aktivt dyrelivets biodiversitet, bidrager til samfundsudvikling, arbejder for at reducere krybskytteri og øger retshåndhævelse og turisme, indsamler penge, forbedrer infrastrukturen og støtter lokale beboere.[6][7][8] African Parks motto er "en forretningstilgang til bevaring".[6][9]
Organisationen administrerer bl.a. andet[10][11] W nationalpark og Pendjari nationalpark i Benin,[12] Chinko naturreservat i Centralafrikanske Republik,[13][14] Ennedi Natural and Cultural Reserve, Siniaka-Minia Faunal Reserve og Zakouma nationalpark i Tchad,[5][15] Boma nationalpark og Bandingilo nationalpark i Sydsudan, Garamba nationalpark i Demokratiske Republik Congo,[6] Liwonde nationalpark, Majete vildtreservat, Mangochiskoven[16][17] og Nkhotakota vildtreservat i Malawi, Bazaruto Archipelago nationalpark i Mozambique,[18] Odzala-Kokoua nationalpark i Republikken Congo,[19][20] Akagera nationalpark og Nyungweskoven i Rwanda,[4][10] Matusadona nationalpark i Zimbabwe, Iona nationalpark i Angola og Bangweulu Wetlands, Liuwa Plain nationalpark og Kafue nationalpark i Zambia.[7][21]
African Parks beskæftiger mere end 1.100 parkbetjente pr 2020.[22] Ifølge The Washington Post har organisationen "den største kontrakrybskyttestyrke af alle private organisationer på kontinentet". [22]
African Parks har modtaget støtte fra en lang række organisationer, bl.a. Den Europæiske Union, National Geographic Society,[23] USA Agency for International Development (USAID), [24] United States Fish and Wildlife Service (USFWS) og World Wide Fund for Nature.[9][25][26] En finansiel bevilling finansieret af Fentener van Vlissingen giver cirka 700.000 USD til African Parks aktiviteter om året.[9] Organisationens budget var i 2016 cirka 35 millioner USD.[27]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]African Parks blev etableret i 2000 som African Parks Management and Finance Company, et privatejet selskab. Msimang og Hall-Martin, der tidligere var henholdsvis direktør og administrerende direktør for South African National Parks,[28][29] havde direktørroller i det nystiftede selskab, ligesom Fentener van Vlissingen. Fearnhead der dengang var leder af kommerciel udvikling for sydafrikanske nationalparker, arbejdede oprindeligt i de afrikanske parkers rådgivende udvalg.[28] Planer for virksomheden begyndte at tage form, efter van Vlissingen mødtes med Nelson Mandela i 1998,[30] og blandt de tidlige tilhængere var det amerikanske udenrigsministerium og Verdensbanken. [31]
De første beskyttede områder, der blev forvaltet af virksomheden, var Majete vikldtreservat og Liuwa Plain nationalpark, og blev indledt i 2003.[7][8] African Parks havde planlagt at forvalte Zambias Sioma Ngwezi nationalpark, men indsatsen gik i stå.[28][32] Holdingselskabet blev flyttet fra Johannesburg til Holland og gennemgik nogle strukturelle ændringer. African Parks Foundation blev oprettet i Holland og blev virksomhedens eneste aktionær.[33]
Under denne overgang indgik African Parks aftaler om at forvalte Etiopiens Nechisar nationalpark og Omo nationalpark i henholdsvis 2004 og 2005. [34] [35] [36] Organisationen meddelte dog at de ville opsige disse to aftaler i december 2007,[37] og stoppede helt med at administrere parker i Etiopien i 2008.[38] African Parks havde også indgået aftaler om at administrere Garamba nationalpark, [39] samt to sudanesiske marine parker i Dungonab Bay og Sanganeb atollen. Disse aftaler gav ikke organisationen fuld kontrol på længere sigt, som de fleste af deres andre kontrakter.[33] Der var flere interne ændringer efter at Fentener van Vlissingen døde i 2006. Organisationens hovedkvarter vendte tilbage til Afrika, og der kom igen afrikansk repræsentation i bestyrelsen.[33]
Malawis regering indgik aftaler om, at afrikanske parker skulle begynde at administrere Liwonde og Nkhotakota i august 2015.[7][40] Wyss Foundation finansierede African Parks' løve-genindførelsesprojekt i Akagera nationalpark i Rwanda i 2015.[4][25] I løbet af 2016-2017 arbejdede African Parks på at flytte 500 elefanter og andre dyr fra Liwonde og Majete til Nkhotakota i Malawi.[41][42][43] Prins Harry assisterede med translokationen,[10] som blev udført i samarbejde med Malawi Department of National Parks and Wildlife.[3][7]
I marts 2017 modtog African Parks 65 millioner dollars fra Wyss Foundation til at finansiere bevaringsindsatsen i Malawis Liwonde nationalpark og Majete og Nkhotakota vildtreservater, samt Rwandas Akagera nationalpark, og støttede op til fem andre beskyttede områder til Afrika Parks' ledelsesportefølje.[4] African Parks indgik i midten af 2017 en ti-årig aftale for at hjælpe med at forvalte Benins Pendjari nationalpark,[12] blev derefter enige om at forvalte Mozambiques Bazaruto Archipelago nationalpark i december. [18] I 2018 underskrev organisationen en aftale om at forvalte Ennedi natur- og kulturreservat.[15]
Beskyldninger om misbrug
[redigér | rediger kildetekst]I 2022 blev African Parks parkbetjente anklaget for at begå krænkelser af menneskerettighederne og grusomheder mod oprindelige folk, der bor i parkerne.[44] Anklagerne omfatter voldtægt, tortur og tvangsfordrivelser af det oprindelige Bakafolk i Odzala-Kokoua nationalpark i Republikken Congo.[45][46] Da beskyldningerne blev rapporteret igen i 2024, og efter at et unavngivet bestyrelsesmedlem blev advaret af Survival International, annoncerede African Parks at de havde iværksat en undersøgelse gennem et eksternt advokatfirma.[47] De anklagede også Survival International for at undlade at samarbejde omkring deres undersøgelser, hvilket fik lederen af Survival Internationals bevaringskampagne til at erklære, at African Parks "havde pengene til at udføre deres egen undersøgelse", og at det var "deres ansvar, når vi rejser et problem, der skal gå der og undersøge". [47] Survival International er fortsat med at rapportere om bl.a menneskerettighedskrænkelser og sendte rapporterne, herunder beskyldninger mod andre organisationer såsom World Wide Fund for Nature til FN's særlige rapportør. African Parks udsendte en erklæring, der beskriver hvilke specifikke foranstaltninger der er truffet, bl.a. at bestille en undersøgelse af et London-baseret advokatfirma (Omnia Strategy LLP) der samarbejder med to specialiserede jurister i menneskerettigheder fra Doughty Street Chambers, for at undersøge alle anklagerne.[48] Resultaterne af undersøgelsen forventes at foreligge i begyndelsen af 2025.[49]
African Parks er blevet anklaget for neokolonialisme. Financial Times rapporterede, at organisationen via amerikanske og europæiske donorer "stille og roligt har opnået ledelseskontrol af 22 parker i 12 afrikanske lande med et samlet areal på 20 mio. hektar".[50]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ "Our People".
- ^ a b Dasgupta, Shreya (21. juli 2016). "Massive relocation of 500 elephants begins in Malawi". Mongabay. Hentet 24. januar 2018.
- ^ a b c d "African Parks gets $65M for conservation in Rwanda and Malawi". Mongabay. 5. marts 2017. Hentet 19. januar 2018.
- ^ a b Leithead, Alastair (27. december 2017). "The country that brought its elephants back from the brink". BBC News. Hentet 19. januar 2018.
- ^ a b c Russo, Christina (27. september 2013). "African Parks Partners With Chad to Combat Elephant Poaching". National Geographic. Arkiveret fra originalen 30. december 2017. Hentet 22. januar 2018.
- ^ a b c d e Glowczewska, Klara (3. januar 2017). "Prince Harry Joins a Pioneering Conservation Outfit in the Fight to Save Africa's Wild Animals". Town & Country. Hearst Communications. ISSN 0040-9952. Hentet 19. januar 2018.
- ^ a b Glowczewska, Klara (6. januar 2017). "How a Pioneering Conservation Outfit Is Helping to Save Africa's Wild Places". Town & Country. Hentet 24. januar 2018.
- ^ a b c van der Duim, René; Lamers, Machiel (16. november 2014). Institutional Arrangements for Conservation, Development and Tourism in Eastern and Southern Africa: A Dynamic Perspective. Springer. s. 7. ISBN 9789401795296. Hentet 22. januar 2018.
- ^ a b c ""about us"".
- ^ "RDB targets more MICE revenue in 2018". The New Times. 31. december 2017. Hentet 22. januar 2018.
- ^ a b "Conservation group African Parks to look after West African wildlife". Mongabay. 5. juni 2017. Hentet 22. januar 2018.
- ^ "Chinko project in Central African Republic". Fondation Segré. Hentet 24. januar 2018.
- ^ Fay, J. Michael (9. marts 2017). "Heart of Africa Expedition Positions for Final Trek: Lions Observed From UltraLite". National Geographic. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2018. Hentet 24. januar 2018.
- ^ a b "The Government of the Republic of Chad Signs New Agreement with African Parks to Manage Ennedi, a Spectacular World Heritage Site in Chad". African Parks. Hentet 21. februar 2018.
- ^ "African Parks continue Malawi's Wildlife Transformation through 2018". Malawi Tourism. 17. april 2018. Hentet 18. maj 2018. (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ "The Malawian Government Signs Agreement with African Parks to Manage Mangochi Forest Reserve, the Fifteenth Park to Come Under Their Management in Africa". African Parks. Hentet 18. maj 2018.
- ^ a b "African Parks backs marine reserve brimming with wildlife in Mozambique". Mongabay. 14. december 2017. Hentet 19. januar 2018.
- ^ Damon, Arwa; Swails, Brent (6. januar 2014). "Poachers are the prey in a park in the Republic of Congo". CNN. Hentet 24. januar 2018.
- ^ Cannon, John C. (31. oktober 2016). "Brazzaville-issued mining permits dip into Congo's flagship park". Mongabay. Hentet 24. januar 2018.
- ^ Boyes, Steve (7 december 2012). "Working for Water: The Bangweulu Wetlands and Africa's Shoebill…". National Geographic. Arkiveret fra originalen 8. januar 2018. Hentet 24. januar 2018.
{{cite journal}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ a b Sieff, Kevin (18. maj 2018). "Saving Africa's wildlife". Hentet 18. maj 2018.
- ^ "Partnership Will Secure, Rehabilitate Benin's Pendjari National Park". Philanthropy News Digest. 2. februar 2018. Hentet 16. maj 2018.
- ^ Child, Brian; Suich, Helen (4. maj 2012). Evolution and Innovation in Wildlife Conservation: Parks and Game Ranches to Transfrontier Conservation Areas. Routledge. s. 421. ISBN 9781136566103. Hentet 16. maj 2018.
- ^ a b "Wyss Foundation Commits $65 Million to Conservation in Africa". Philanthropy News Digest. Foundation Center. 1. marts 2017. Hentet 22. januar 2018.
- ^ Torchia, Christopher (23 september 2015). "Wildlife park in Rwanda recovers 2 decades after genocide". The Seattle Times. Hentet 21. februar 2018.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "African Parks: Annual Report 2016" (PDF). African Parks. s. 81. Hentet 21. februar 2018.
- ^ a b c Macleod, Fiona (10. juni 2003). "Makro king in parks rescue plan". Mail & Guardian. Hentet 24. januar 2018.
- ^ Naidu, Edwin (29. juni 2003). "Parks Board CEO quits for greener pastures". Independent Online. Hentet 24. januar 2018.
- ^ van der Vat, Dan (6. september 2006). "Obituary: Paul van Vlissingen". The Guardian. Hentet 25. januar 2018.
- ^ Plaut, Martin (16. juni 2003). "Africa's wildlife 'to be privatised'". BBC News. Hentet 24. januar 2018.
- ^ Buur, L.; Kyed, H. (26. november 2007). State Recognition and Democratization in Sub-Saharan Africa: A New Dawn for Traditional Authorities?. Springer. s. 225. ISBN 9780230609716. Hentet 24. januar 2018.
- ^ a b c Child, Brian; Suich, Helen (4. maj 2012). Evolution and Innovation in Wildlife Conservation: Parks and Game Ranches to Transfrontier Conservation Areas. Routledge. s. 422, 424. ISBN 9781136566097. Hentet 24. januar 2018.
- ^ Plaut, Martin (20. februar 2004). "S African money for Ethiopian game park". BBC News. Hentet 24. januar 2018.
- ^ Plaut, Martin (26. september 2005). "People problems for Ethiopian game park". BBC News. Hentet 25. januar 2018.
- ^ Adams, William M.; Hutton, Jon M. (januar 2008). "Parks and Poverty: The Political Ecology of Conservation". Current Conservation. Hentet 25. januar 2018 – via ResearchGate.
{{cite journal}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ "African Parks to give up its management of the Omo National Park". Mursi.org. Oxford Department of International Development. Hentet 24. januar 2018.
- ^ Uhlig, Siegbert; Appleyard, David (2017). Ethiopia: History, Culture and Challenges. LIT Verlag Münster. s. 313. ISBN 9783643908926. Hentet 25. januar 2018.
- ^ Nicolon, Thomas (9. maj 2017). "DRC's Garamba National Park: The last giraffes of the Congo". Mongabay. Hentet 25. januar 2018.
- ^ Dasgupta, Shreya (29. maj 2017). "Cheetahs return to Malawi after decades". Mongabay. Hentet 24. januar 2018.
- ^ Morlin-Yron, Sophie (21. juli 2016). "Malawi is moving 500 elephants across the country". CNN. Hentet 19. januar 2018.
- ^ "500 elephants relocated in massive man-made African animal migration". Chicago Tribune. Tronc. 19. juli 2016. ISSN 1085-6706. OCLC 60639020. Hentet 22. januar 2018.
- ^ McKenzie, David; Swails, Brent (29. juni 2017). "The big move: Relocating 500 elephants, one family at a time". CNN. Hentet 22. januar 2018.
- ^ "Conservation Protected Areas are a disaster for Indigenous People". Foreign Policy Magazine. 1. juli 2022. Hentet 1. august 2023.
- ^ "Congo: African Parks commits to investigate allegations regarding rape and torture of indigenous people by employed guards in the Odzala-Kokoua National Park". Business & Human Rights Resource Centre (engelsk). Hentet 3. oktober 2024.
- ^ THIOLLET, Helmut SCHOLZ, Marie TOUSSAINT, Ignazio CORRAO, Jordi SOLÉ, Caroline ROOSE, Francisco GUERREIRO, Pierre LARROUTUROU, Eugenia RODRÍGUEZ PALOP, Lydie MASSARD, François. "Parliamentary question | Atrocities committed by African Parks rangers against the Baka in the EU-funded Odzala-Kokoua National Park (Republic of Congo) | E-000759/2024 | European Parliament". www.europarl.europa.eu (engelsk). Hentet 3. oktober 2024.
- ^ a b Weaver, Matthew (28. januar 2024). "Charity with Prince Harry as director investigating rape and torture claims". The Guardian. Hentet 2. februar 2024.
- ^ Mukpo, Ashoka (7. februar 2024). "African Parks vows to investigate allegations of abuse at Congolese park". Mongabay. Hentet 30. april 2024.
- ^ Royston, Jack (29. november 2024). "Prince Harry Rangers Accused After Woman Loses Baby". Newsweek. Hentet 3. december 2024.
- ^ "The battle to control Africa's national parks". www.ft.com. Hentet 3. oktober 2024.