Spring til indhold

Adelheid af Meissen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Adelheid af Meissen
Personlig information
Født1160 Rediger på Wikidata
Meißen, Sachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død2. februar 1211 Rediger på Wikidata
Meißen, Sachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
GravstedMeißen Rediger på Wikidata
FarOtto Rediger på Wikidata
MorHedwig af Brandenburg Rediger på Wikidata
SøskendeAlbrecht I.,
Dietrich der Bedrängte Rediger på Wikidata
ÆgtefælleOttokar 1. (fra 1187) Rediger på Wikidata
BørnVratislav,
Dronning Dagmar,
Božislava Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseRegerende dronning Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Ruinerne af det Hellige Kors' kloster i Meissen, hvor Adelheid tilbragte sine sidste år.

Adelheid af Meissen (født 1160, død 1211) var dronning af Bøhmen fra 1198 til 1199. Hun var datter af markgreve Otto af Meissen og blev gift i 1178 med den senere kong Ottokar 1. af Bøhmen. Da Ottokar opløste ægteskabet i 1199, gjorde hun indsigelse og førte i mere end 10 år end lang proces for at blive anerkendt som hans retmæssige hustru og dronning. Hun inddrog tidens højeste gejstlige og verdslige embedspersoner.[1]

Adelheid var mor til dronning Dagmar, gift med Kong Valdemar Sejr af Danmark.[1]

Adelheid tilhørte fyrsteslægten Wettin og blev født efter 1160 som datter af markgreve Otto den Rige af Meissen. Hun mødte sin fremtidige ægtemand i 1170'erne, hvor Ottokar var i eksil i Meissen, og de blev gift i 1178. De blev muligvis tvunget til at gifte sig på grund af graviditet og brylluppet fandt sted uden deltagelse og samtykke fra deres familier. I 1179 bosatte de sig i Bøhmen, da Ottokars bror Frederik overtog magten. Ottokar modtog Markgrevskabet Mæhren som len, hvor han deltog i flere krigshandlinger, inden han i 1192 blev anerkendt som hertug af Bøhmen af den tyske kejser Henrik 6.. Allerede i 1193 blev han afsat, og han og hans familie blev tvunget til igen at forlade Bøhmen og vende tilbage til Tyskland. Adelheid vendte tilbage til sit barndomshjem hos broderen Didrik i Meissen, mens Ottokar gjorde tjeneste hos forskellige tyske fyrster, og parret levede adskilt. Da Ottokar vendte tilbage til Bøhmen i 1197, fulgte hun ikke med ham. Efter mere end 20 års børnerigt ægteskab anmodede Ottokar om en annullering af ægteskabet på grund af for nært slægtskab og giftede sig igen i 1199 med Constance af Ungarn. Adelheid anerkendte ikke skilsmissen, men hun fandt ringe vilje hos paven til at kæmpe for hendes sag. Paven trak dog skilsmisseprocessen i langdrag for at presse kong Ottokar. I 1205 vendte Adelheid tilbage til Bøhmen med sine døtre, men da Ottokars anden hustru fødte en søn samme år, erklærede paven skilsmissen for gyldig, og Adelheid forlod Bøhmen.[1]

Af hendes børn blev datteren Markéta i 1205 gift med kong Valdemar Sejr af Danmark. Hun blev i Danmark kendt under navnet Dronning Dagmar.[1]

  1. ^ a b c d Winkelmann, s. 48.
  • Eduard Winkelmann: Adela von Meißen i Allgemeine Deutsche Biographie (ADB) (ses på tysk Wikisource)
  • Wihoda, Martin (2015). Vladislaus Henry: The Formation of Moravian Identity. BRILL. ISBN 978-9004303836.
Adelheid af Meissen
Født: 1160 Død: 2 februar 1211
Kongelige og fyrstelige titler
Foregående:
Hellicha af Wittelsbach
Hertuginde af Bøhmen
1192 – 1193
Efterfølgende:
Ingen
Foregående:
Judith af Thüringen
Dronning af Bøhmen
1198 – 1199
Efterfølgende:
Constance af Ungern