Absalonsgade (Silkeborg)
- For alternative betydninger, se Absalonsgade. (Se også artikler, som begynder med Absalonsgade)
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Absalonsgade er en gade i Silkeborgs midtby, der går fra Valdemarsgade til Wibergsgade. Gaden er 214 meter lang[1] og præget af midtbyvillaer. Den er opkaldt efter Biskop Absalon (1128-1201), der var ærkebiskop i Lund, Sverige (dengang Danmark).
Gadens historie
[redigér | rediger kildetekst]Gaden ligger i Lyngbykvarteret, der opstod omkring 1890, da man åbnede en jernbaneoverskæring ved det Koopmanske Svineslagteri. I mange år var forholdene elendige i kvarteret, hvor flertallet af beboerne var arbejdere og småkårsfolk: Vejens brolægning var mangelfuld eller ikke-eksisterende, gadelygter var der ingen af, polititilsyn glimrede ved sit fravær – undtagen når der skulle pantes for skat eller lignende – og postgangen var meget uregelmæssig. Med tiden løstes problemerne dog, efterhånden som bydelen voksede sammen med resten af Silkeborg.
Oprindelig lå der også en Svendsgade i kvarteret, som blev nedlagt, da man i 1919 flyttede Silkeborg Maskinfabrik fra Vestergade til området mellem Jernbanevej og Lyngbygade.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Vej og Trafik, Teknisk afdeling i Silkeborg Kommune.
Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |