Spring til indhold

Georg Joseph Vogler

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Abbed Vogler)
Georg Joseph Vogler
Personlig information
Født15. juni 1749 Rediger på Wikidata
Würzburg, Bayern, Tyskland Rediger på Wikidata
Død6. maj 1814 (64 år) Rediger på Wikidata
Darmstadt, Hessen, Tyskland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev afFrancesco Antonio Vallotti, Giovanni Battista Martini Rediger på Wikidata
Medlem afBayerische Akademie der Wissenschaften Rediger på Wikidata
BeskæftigelseMusikolog, musikteoretiker, komponist Rediger på Wikidata
EleverGiacomo Meyerbeer, Franz Xaver Gebel, Carl Maria von Weber, Johann Baptist Gänsbacher, Franz Anton Dimmler med flere Rediger på Wikidata
GenreOpera Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Georg Joseph Vogler, kendt som abbed Vogler (15. juni 17496. maj 1814) var en tysk organist, komponist og teoretiker.

Vogler studerede i Italien (under blandt andre padre Martini og Francesco Antonio Vallotti) og blev præsteviet i Rom. I Mannheim slog han sig derefter ned, ansattes som hofkapellan og kapelmester og grundede en musikskole, der fik betydeligt ry, og hvor musikere som Peter von Winter og senere (da skolen var flyttet til Darmstadt) Carl Maria von Weber og Giacomo Meyerbeer fik deres uddannelse.

Som orgelvirtuos gjorde Vogler talrige kunstrejser, og hans effektstykker beundredes viden om, ikke mindst i Danmark, hvilket Oehlenschlägers Erindringer og digte vidner om, og i Sverige, hvor Vogler slog sig ned i længere tid og komponerede et par operaer til svensk tekst (kendtest var Gustav Adolph og Herman von Unna).

I det hele udfoldede Vogler en stor kompositionsvirksomhed i omtrent alle genrer, ligesom han forfattede en række skrifter, af hvilke dog kun de, der vedrører orgelet og dets bygning, har bevaret nogen interesse.