Aase Olesen
Aase Olesen | |
---|---|
Født | 24. september 1934 Horsens, Danmark |
Død | 1. februar 2013 (78 år) Hellerup, Danmark |
Politisk parti | Radikale Venstre |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Politiker |
Aase Olesen på Folketingets hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Aase Olesen, født Larsen (24. september 1934 i Horsens – 1. februar 2013 på Sankt Lukas Stiftelsens hospice i Hellerup) var en dansk lærer og politiker, der foruden at være socialminister fra 1988 til 1990[1] repræsenterede Radikale Venstre i Folketinget 1974-1977 og 1979-1990.[2]
Hun var socialminister i Regeringen Poul Schlüter III fra 3. juni 1988 til 18. december 1990,[1]. Da hun i 1990 ikke blev genvalgt til Folketinget, var hun fra 1991 til 1993 formand for regeringens socialkommission.[3]
Hun var næstformand i Forhenværende Folketingsmedlemmers Forening og medlem af bestyrelsen i Odd Fellow Ordenens Børnefond,[4] bestyrelsesformand for Kofoeds Skole[5] og formand for Arbejdsmarkedets Feriefond.[6]
Uddannelse og familie
[redigér | rediger kildetekst]Hendes forældre er litograf Eigill Larsen (1909-87) og Erna Nielsen (1911-91).[7] Som 11-årig flyttede hun med sin familie til Amager. Aase Olesen tog realeksamen i 1952 og blev i 1956 færdig som lærer fra Emdrupborg Statsseminarium og blev ansat i Hørsholm Kommune. Hun var husmor til 1970. Fra 1970 var hun medindehaver og medarbejder på sin mand, arkitekt Tormod Olesens, tegnestue. De har børnene Mads (1959) og Mette (1962).
Politiker
[redigér | rediger kildetekst]1967 meldte hun sig ind i Det Radikale Venstre og blev medlem af Helsinge Byråd i 1974. Samme år indtrådte hun i Folketinget som suppleant og blev valgt i 1975. Hun var særligt interesseret i socialpolitik. Hun blev genvalgt til Folketinget i 1979 og var partiets socialordfører til 1988. 1988 blev hun socialminister, da de radikale gik i regering med De Konservative og Venstre.
Som socialminister var nogen af hendes mærkesager i 1970'erne og 1980'erne aktivering af unge arbejdsløse, støtte til frivilligt socialt arbejde og ligestilling til homoseksuelle.
Hun huskes for sin berømte formulering fra Folketingets talerstol: "Et ord er et ord, og en mand er en karklud".[8]
Bestyrelsesposter
[redigér | rediger kildetekst]- Bestyrelsesmedlem af Kystsikringforeningen Ålsgårde-Boderne-Ellekilde (2006- 2013)
- Medlem af Akademiet for den 3. Alder, (2006-2013)
- Medlem af repræsentantskabet for Vanførefonden
- Bestyrelsemedlem af Videnscentret på Ældreområdet (1999-2010)
- Bestyrelsemedlem af Gerontologisk Institut (1996-2006)
- Bestyrelsemedlem af Kræftens Bekæmpelse i Helsingør (1996-2013)
- Bestyrelsemedlem af Odd Fellow Ordenens Børneford under Røde Kors
- Bestyrelsemedlem og næstformand for Foreningen af Forhenværende Folketingsmedlemmer (1992-2013)
- Bestyrelsemedlem og formand for Kofoeds Skole (1991-2008)
- Ordførende for Arbejdsmarkedets Feriefond (1991-2007)
- Bestyrelsemedlem af plejehjemmet Rosenborgcentret (1994-2000)
- Bestyrelsemedlem af Socialt Udviklingscenter, SUS, (1991-2004)
- Bestyrelsemedlem af Grosserer P. A. Schrau og Hustrus Fond (1993-2004)
- Bestyrelsemedlem af Dagbladet Politiken A/S (1994-2002)
- Ordførande for Rådet for Social- og Sundhedsuddannelserne (2000-2002)
- Bestyrelsemedlem af Landsforeningen Ligeværd (1993-2002)
- Bestyrelsemedlem af Kræftens Bekæmpelse (1991-1997)
- Bestyrelsemedlem af Top-Banken A/S (1986-1988)
- Medlem af Ligningskommissionen i Helsinge (1970-1974)
- Formand for Arbejdsmarkedets Feriefond
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]Aase Olesen har skrevet eller været medforfatter til følgende bøger:
- Hvad driver værket? (1995)
- Pensionsdebatten i Danmark (1995)
- Velfærdssamfundets omstilling (1996)
- Tiden der fulgte - 22 danske topchefers farvel til magten (1998)
- Kan vi ikke gøre det bedste (2000)
- Opbrud på midten (2002)
- Den danske velfærdsstats historie (Antologi, 2004)
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b "Tidligere socialminister Aase Olesen er død | Dagens.dk". Arkiveret fra originalen 26. juni 2015. Hentet 25. juni 2015.
- ^ Tidligere radikal minister død
- ^ Tidligere minister Aase Olesen er død – Ekstra Bladet
- ^ "Tidligere minister Aase Olesen er død | Radikale Hedensted". Arkiveret fra originalen 26. juni 2015. Hentet 25. juni 2015.
- ^ "Kofoeds Skole". Arkiveret fra originalen 26. juni 2015. Hentet 25. juni 2015.
- ^ Aase Olesen på gravsted.dk
- ^ Dansk Kvindebiografisk Leksikon - Aase Olesen
- ^ Ole Stavad (30. november 2009). "Overblik: "Et ord er et ord, og en mand er en karklud"". socialdemokraterne.dk. Arkiveret fra originalen 19. april 2021. Hentet 4. februar 2013.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Gravsted.dk
- Født i 1934
- Døde i 2013
- Personer fra Horsens
- Danske ministre fra Det Radikale Venstre
- Tidligere folketingsmedlemmer fra Det Radikale Venstre
- Folketingsmedlemmer i 1970'erne
- Folketingsmedlemmer i 1980'erne
- Folketingsmedlemmer i 1990'erne
- Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)
- Faglitterære forfattere fra Danmark
- Lærere fra Danmark
- Kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Det Radikale Venstre
- Dansksprogede forfattere fra Danmark