Spring til indhold

Østdanmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Danmark før 1645
Danske dialekter

Østdanmark er en politisk-geografisk betegnelse for den del af Danmarks areal, der ligger øst for Storebælt[kilde mangler], og derved omfatter Sjælland, Amager, Lolland, Falster, Møn, Bornholm og Ertholmene. Betegnelsen står dermed i kontrast til Vestdanmark. Lingvistisk og historisk dækker begrebet Østdanmark områderne øst for Øresund (Bornholm og de tidligere danske områder i Skåne, Halland og Blekinge) [1]. De danske dialekter øst for Øresundet kaldes også for østdansk. Indbyggertal 2.764.695 (1. november 2023), heraf Ertholmene 91.

  1. ^ Jens Christian Vesterskov Johansen: Da Østdanmark blev Sydsverige. Otte studier i dansk-svenske relationer i 1600-tallet, Ebeltoft 2003, ISBN 87-89224-74-4


Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Spire
Denne artikel om Danmarks geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.