Spring til indhold

Åhléns

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Åhléns AB
Åhléns logo
Virksomhedsinformation
SelskabsformAktiebolag
BrancheDetailhandel
Grundlagt1899
HovedsædeStockholm, Sverige
NøglepersonerJohan Petter Åhlén
og Erik Holm, grundlæggere
Regnskab
Omsætning5,7 mia. SEK (2007)
Organisation
ModerselskabAxel Johnson AB
Eksterne henvisninger
www.ahlens.se

Åhléns er den største svenske kæde af stormagasiner. I alt driver kæden 78 forretninger over det meste af Sverige; alene i Stockholm findes 16. Desuden driver kæden en række andre butikker, herunder 23 forretninger i Norge, der forhandler boligudstyr. Åhléns fokuserer på fire områder – mode, skønhed, boligudstyr og media.

Åhléns blev grundlagt i Insjön i Dalarna i 1899 som et postordrefirma med navnet Åhlén & Holm. I 1915 flyttedes hovedkvarteret til Stockholm i takt med at forretningen voksede. Efter at Johan Petter Åhlén var på studietur til USA i 1930'erne blev konceptet ændret til stormagasiner, og det første åbnede på Östermalmstorget i Stockholm i 1932. I 1960 nedlægges postordreafdelingen. Kædens flagskib, Åhléns City på Klarabergsgatan i Stockholm, blev åbnet i 1964. Det er stadig Sveriges største stormagasin. I dag er Åhléns et fuldt ejet datterselskab af Axel Johnson AB.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]