Spring til indhold

Älvho

Koordinater: 61°29′52″N 14°45′01″Ø / 61.4978°N 14.7503°Ø / 61.4978; 14.7503
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Älvho
Overblik
Land Sverige
Landskab Dalarna
Län Gävleborgs län
Kommune Ljusdals kommun
Oversigtskort
Älvho ligger i Sverige
Älvho
Älvho
Älvhos beliggenhed i Sverige 61°29′52″N 14°45′01″Ø / 61.4978°N 14.7503°Ø / 61.4978; 14.7503

Älvho ligger i Gävleborg
Älvho
Älvho
Älvhos beliggenhed i Gävleborgs län

Älvho er en by i Ljusdals kommun i Gävleborgs län i Sverige, beliggende lige på grænsen til Orsa kommun. Byen ligger langs med Inlandsbanan cirka 8 kilometer vest for Noppikoski og Europavej E45. Den ligger også i det område som normalt kaldes Orsa Finnmark.

Byen opstod ved at en station på Inlandsbanan blev placeret her umiddelbart efter år 1900. Byen hed fra starten Oreho efter truger i Ore älv, som løber gennem området. Senere skiftede byen og stationen navn til Älvho. Byen voksede til en lille stationsbebyggelse og havde i en periode både skole, butikker og café og fungerede som en slags hovedby for området. Da indbyggertallet var på sit højeste havde byen nogle hundrede indbyggere i midten af 1900-tallet.[1]

Älvho ligger cirka 8 kilometer fra E45 med forbindelser sydpå til Orsa og nordpå til Sveg. I det nærtbeliggende Noppikoski findes busforbindelser til Mora og Östersund med to afgange dagligt i hver retning. Om sommeren standser turisttogene ved Älvho station og byen har dermed togforbindelse til Mora og Östersund med én afgang dagligt i hver retning.

  1. ^ "Karaktärisering av begravningsplatsen" (PDF) (svensk). Länsmuseet Gävleborg. oktober 2003. Hentet 29. maj 2021.