Ástþór Magnússon
Ástþór Magnússon Wium (født 4. august 1953 i Reykjavík) er en islandsk forretningsmand og fredsaktivist, der er bedst kendt for sine mange forgæves forsøg på at blivw Islands præsident.
Baggrund og uddannelse
[redigér | rediger kildetekst]Efter at have taget studentereksamen gik Ástþór på Islands handelsskole, hvorefter han flyttede til Storbritannien for at studere reklamefotografi og markedsføring ved Medway College of Art and Design.
Eurocard
[redigér | rediger kildetekst]Ástþór bragte Eurocard til Island i 1979, hvor det som landets første - og i flere år eneste - kreditkort fik stor udbredelse. Eurocards succes gjorde ham økonomisk uafhængig.
Politisk karriere
[redigér | rediger kildetekst]Ástþór har stillet op til det islandske præsidentvalg fire gange: 1996, 2004, 2012 og 2016.
I 2000 lykkedes det ham ikke at opnå de nødvendige godt 1.500 underskrifter for at komme på stemmesedlen; forud for præsidentvalget i 2012 blev hans kandidatur 1. juni annulleret, da han ikke havde fået et lovpligtigt certifikat fra valgstyreren i Nordvestkredsen; eftersom Ástþór var eneste udfordrer betød dette, at præsident Ólafur Ragnar Grímsson blev genvalgt uden modkandidater.[1]
Ástþór var leder af Demokratibevægelsen, som han etablerede i 1998 med det formål at promovere direkte demokrati og e-demokrati. Bevægelsen stillede op til altingsvalget 2009 og fik 0,6% af stemmerne, hvorefter den nedlagdes. Han grundlagde også fredsbevægelsen Peace2000.
I 1996 omdelte han bogen Virkjum Bessastaði (Brugen af Bessastaðir) til alle husstande i Island.
Familie
[redigér | rediger kildetekst]Ástþór er gift med den russiskfødte advokat Natalia Wium.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 29. juni 2012. Hentet 12. marts 2018.