Spring til indhold

Wudangbjergene

Koordinater: 32°24′03″N 111°00′14″Ø / 32.40083°N 111.00389°Ø / 32.40083; 111.00389
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Wudang)

32°24′03″N 111°00′14″Ø / 32.40083°N 111.00389°Ø / 32.40083; 111.00389

UNESCO Verdensarvsområde
Antikke bygningskomplekser i Wudanghan
Nanyantemplet
Land Kina
TypeKulturel
Reference705
RegionUNESCOs Verdensarvsliste (Asien-Australasien)
IndskrevetUNESCOs 18. session i 1994

Wudangbjergene, Wudangshan eller Wu Tang Shan (forenklet kinesisk: 武当山, kinesisk skrift 武當山, pinyin: Wǔdāng Shān), er en lille bjergkæde i provinsen Hubei, Kina, syd for byen Shiyan.

Wudangshan er kendt for de taoistiske klostre som fandtes her. Klostrene blev kendt som et akademisk centrum for forskning, uddannelse og folk der dyrkede meditation, kampsport, traditionel kinesisk medicin, taoistisk landbrug og ting relateret dertil. Så tidligt som under Han-dynastiet (25-220 e.Kr.), fik bjerget kejserens opmærksomhed. Under Tangdynastiet (618-907), opførtes de første anlæg – Fem dragers tempel. Klostre tømtes, blev skadet, forfaldt, og blev forladt under og efter Kulturrevolutionen 1966-1976, men Wudangshan har i den senere tid fået en øget popularitet hos turister fra andre dele af Kina og andre lande, takket være sin sin naturskønne beliggenhed og historiske værdi. Klostrene og bygningerne blev optaget på UNESCOs Verdensarvslistei 1994. Paladserne og templerne i Wudangshan, som blev bygget som et organiseret kompleks under Mingdynastiet (1300-1700-tallet) består af taoistbygninger fra så tidligt som 600-tallet. De repræsenterer den højeste klasse af kinesisk kunst og arkitektur over en periode på næsten 1.000 år. Bland templerne kan nævnes Den Gyldne hal, Nanyantemplet og Purpurskystemplet.

2003 brændte det 600 år gamle Yuzhengongpalads ned ved et uheld forårsaget af en ansat på en kampsportsskole [1].

Wudangshan dukker ofte op i kinesiske kampsportsfilm og har givet navn til Wu-Tang Clan.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "China's world heritage sites over-exploited". China Daily. 22. december 2006. Hentet 2008-04-19.