Spring til indhold

WrestleMania VIII

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Wrestlemania 8)

WrestleMania VIII var den ottende udgave af pay-per-view-showet WrestleMania produceret af World Wrestling Federation. Det fandt sted 5. april 1992 fra Hoosier Dome i Indianapolis, Indiana og var således det sidste WrestleMania-show, der blev afholdt på et stadium, indtil WrestleMania X-Seven.

Selvom der på programmet var en VM-titelkamp mellem den regerende verdensmester Ric Flair og Randy Savage, var showets main event en kamp mellem Hulk Hogan og Sid Justice. Kampen gik ikke, som WWF ellers havde planlagt: Det var meningen, at Papa Shango skulle løbe ind i ringen og angribe Hulk Hogan, hvilket ville få Sid Justice diskvalificeret, men han missede sit vink til at gøre det, og Sid Justice blev nødt til at komme op fra Hogans ellers stensikre finishing move. Justices manager, Harvey Wippleman, løb i stedet for ind i ringen lidt senere, og dommeren diskvalificerede Justice.

Det var ellers oprindeligt planen, at showets main event skulle være en VM-titelkamp mellem Ric Flair og Hulk Hogan. Det havde uden tvivl været en sand drømmekamp ved WrestleMania, eftersom Hulk Hogan havde været den ubestridte superstjerne i World Wrestling Federation i 1980'erne, og Ric Flair havde domineret wrestlingringen i National Wrestling Alliance i samme periode. Med Ric Flairs ankomst til WWF i 1991 og efter hans VM-titelsejr i årets Royal Rumble, var Ric Flair og Hulk Hogan for første gang ved et WrestleMania samtidig. Det er usikkert, hvad der fik WWF til at ændre planer mht. drømmekampen. I stedet for blev Flair-Hogan-kampen først afholdt i World Championship Wrestling i sommeren 1994 ved WCW's Bash at the Beach, hvor Hulk Hogan besejrede Ric Flair i en kamp om WCW World Heavyweight Championship.

Spire
Denne artikel om sport er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.