Spring til indhold

Hjælp:Vejledning for administratorer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel er en hjælpeside for administratorer på den danske Wikipedia.
Siden indeholder basal eller avanceret information om særlige funktioner på dansk Wikipedia og eventuelt tekniske vejledninger til brug på denne. Administratorerne anbefales at læse vejledninger, men intet af indholdet skal tages for en norm. Du må gerne ændre denne side, efterhånden som det bliver nødvendigt, men sørg for at være mere varsom end normalt, da vi ønsker at holde vores vejledninger pålidelige. Annoncér gerne større ændringer, før du indsætter dem, på denne artikels diskussionside.
Genvej:
WP:VFA

Denne side tjener som vejledning for administratorernes virke. Den er primært rettet mod nye administratorer og andre brugere, der skal have styr på patruljering, blokering etc., men er ikke en politik eller en norm. Således er det altid op til den enkelte administrator at vurdere hvad der er passende i den enkelte sag.

Desværre oplever Wikipedia en stor mængde hærværk. For at afhjælpe dette, bruger en lang række brugere (ikke kun administratorer) en del tid på at rette siderne tilbage, den såkaldte patruljering. Jo flere der samles om denne opgave, jo bedre. For brugere der gerne vil hjælpe til, og for at sikre en ensartet behandling af "vandaler", giver denne side retningslinjer for denne patruljering. Det er ikke meningen at disse skal følges slavisk; omtanke kommer altid først.

Bemærk at der bør skelnes skarpt mellem rettelser der er velmente, og hærværk. Hvis der på nogen måde kan være tale om en velment redigering, bør man ikke benytte "fjern redigering" eller "gendan" funktionerne (disse er tilgængelige for administratorer samt i redigeringsværktøjer som popups), uden at skrive en god begrundelse i beskrivelsesfeltet. Dette gøres for ikke at skræmme potentielt faste bidragsydere væk, blot fordi de ikke kender wikiketten.

  • Se listen over seneste ændringer. Slå evt. visning af registrerede brugere fra (det meste vandalisme kommer fra ikke-registrerede brugere). Slå også visning af "patruljerede ændringer" fra; disse har en anden bruger allerede tjekket (se nedenfor). [1]
  • Klik på "forskel", eller hvis du bruger popups, sæt musen over "forskel" linket.
  • Hvis du kan "markere som patruljeret", så gør det (p.t. har kun administratorer og patruljanter denne mulighed). Det gøres ved at klikke på "Markér som patruljeret" i forskelsvisningen, eller med popups at vælge "mark patrolled" under "handlinger".
  • Hvis ændringen er hærværk, så gendan den sidste version inden. Det gøres f.eks. ved:
    • At redigere versionen til venstre i forskelsvisningen, dvs. klikke på "redigér" linket til højre for "Versionen fra (dato)" linket. Skriv en begrundelse i beskrivelsesfeltet og klik "Gem side".
    • Med popups: Vælg "gendan" under "handlinger", når musen er over forskels-linket.
    • Som administrator eller patruljant: Vælg "Rul tilbage" i forskelsvisningen
  • Hvis hærværket er oprettet som en ny artikel, indsættes en passende skabelon, f.eks. {{nonsens}}, {{reklame}} eller {{slet}} øverst på siden. Slet ikke indholdet, så er det lettest at vurdere for andre. Begrund evt. skabelonen på diskussionssiden.
  • Gå derefter ind på brugerens diskussionsside og indsæt en advarselsskabelon med {{test|~~~~}}. Er der allerede en sådan, indsættes et af de næste niveauer: {{test2|~~~~}} eller {{test3|~~~~}}.
  • I tilfælde af groft hærværk og/eller hærværk på mange sider, kan man f.eks. via "seneste ændringer" forsøge at finde en administrator der er på, så man kan få blokeret vandalen. Alternativt kan man oprette en blokeringsanmodning på Wikipedia:Anmodning om administratorassistance.
  • Administratorer kan evt. blokere vandalen, jf. Wikipedia:Politik for blokering og bandlysning.

Taksering af blokeringer

[redigér | rediger kildetekst]

Det nedenstående benyttes som retningslinjer for administratorernes blokeringer, ikke en regel. Der kan være grunde til at afvige i det konkrete tilfælde. Har en bruger ikke begået hærværk i et år, kan man begynde "forfra" i takseringen.

Brugere der er blokeret i min. 1 måned bør have sat {{blokeret}} på deres diskussionsside.

Bemærk venligst, at visse skoler anvender IP-adresseserier og det derfor kan være gavnligt at foretage blokering af hele serien, frem for en enkelt adresse. Der findes værktøjer til at beregne adresseserier, så arbejdet kan gøres nemmere.

Anonyme IP-adresser

[redigér | rediger kildetekst]
Hærværk Nonsens-hærværk Grov POV, falske
oplysninger og linkspam
Første gang {{test}} {{test}}, {{test2}}, {{test3}}
Efter advarsel 2 timer 1 døgn
Efter tidligere blokering 1 uge 1 måned
Efter to tidligere blokeringer 1 måned 6 måneder
Efter tre tidligere blokeringer 1 år 1 år

Anonyme brugere bandlyses ikke, da IP-adresser skifter, og et år er rigeligt. Dog er der en undtagelse for faste IP-adresser som fx skoler – her kan bruges en uendelig blokering.

Registrerede brugere

[redigér | rediger kildetekst]
Hærværk Nonsens-hærværk Grov POV, falske
oplysninger og linkspam
Første gang {{test}} {{test}}, {{test2}}, {{test3}}
Efter advarsel 1 uge 1 måned
Efter tidligere blokering 1 måned 3 måneder[1]
Efter to tidligere blokeringer 3 måneder, 1 år eller bandlysning[2] 3 måneder eller bandlysning[2]

Derudover kan der uden forudgående diskussion blokeres uendeligt, hvis én bruger opretter flere konti, eller hvis formuleringen af brugernavnet er uønsket.

Det er muligt at give en kortere blokering end "taksten" ligesom det er muligt at give flere blokeringer af samme slags inden der gås til næste skridt.

  1. ^ Lange blokeringer kræver en uformel konsensus blandt administratorer.
  2. ^ a b Bandlysning kræver en formel afstemning, se Wikipedia:Politik for blokering og bandlysning. For eksempler på tidligere afstemninger se disse eksempler og dette eksempel.