Codex Wallerstein

Codex Wallerstein eller Vonn Baumanns Fechtbuch (Oettingen-Wallerstein Cod. I.6.4^o.2, Universität Augsburg^[1]) er en samling på tre afskrifter fra 1500-tallet af 1400-tals fechtbuch-manuskripter på sammenlagt 221 sider.

I manuskriptet står 1549. Vom baumanns 108, hvilket indikerer, at det har tilhørt en Michael Baumann, som var købmand (ifølge skatteoversigterne i Augsburg) mellem 1471 og 1495.^[2] Manuskriptet kom i Paulus Hector Mair besiddelse i 1556.^[3] Efter Mairs henrettelse i 1579 er manuskriptet muligvis gået videre til Marcus Fuggers bibliotek, som blev solgt af hans barnebarn i 1653 til Oettingen-Wallersteinsche Bibliothek.

Indhold

Første del (A) viser fægteteknikker med langsværd, daggert og messer. Anden del (B) er indsat i to dele, hvoraf den første ligger i del A og omhandler brydningsteknikker. Del A og B er skrevet omkring 1470; papiret er fra 1464/5 baseret på vandmærket.^[4] Del A er nok en en af de kilder, som Albrecht Dürers fægtebog fra 1512 bygger på.

Tredje del (C) er ældre end de to første og er fra første halvdel af 1400-tallet. Papiret er fra 1420 baseret på vandmærket.^[5] Denne del omhandler langsværd, kamp i rustning, stechschild og brydning.

Den sidste side, fol. 109r, indeholder et register håndskrevet af Paulus Hector Mair (foll. 109v og 100 er tomme).

Del A

3r-14v, 21r, 21v langsværdsteknikker
22r-28v daggert
29r-32v messer

Del B

15r-20v, 33r-74r Ringen (brydning)
74v beskrivelse af et våbnet røveri (med instruktioner om at røve en bonde, ved at stikke hul på en hudflap på halsen så det bløder for at skræmme bonden)
[fol. 75 tom]

Del C

1r, en tegning af en mand med forskellige våben, der stadig bruges som titelbladet og med Paulus Hectors navn
1v-2r, en dobbeltsideillustration der viser af en fægtearena med tilskuere
76r-80v, 101r-102v langsværd
81r-91v, [fol. 92 empty] 93r-95v, 103r-108r kamp i rustning
96r-96v, 98v juridisk kamp, Swabisk lov (med sværd)
97r-98r juridisk kamp, Frankisk lov (med køller)
98v-100v byrdning (fol. 98v kombinerer illustration af brydning med juridisk kamp)
108v, illustration af bryllupsceremoni.^[6]

Se også

Referencer

^
Navnet Codex Wallerstein fik manualen i forbindelse med Historisk europæisk kampkunst omkring år 2000; Muligvis var den første brug af navnet i tidlig 2000 på thehaca.com som "the rare Codex Wallerstein" (uden signatur), og i december 2000 som "Universitätsbibliothek Augsburg: Cod. I.6.4° 2 A relatively unknown manuscript also known as the Codex Wallerstein" på aemma.org, navnet Codex Wallerstein blev brugt af Grzegorz Zabinski i Several Remarks on the Bloßfechen Secton of Codex Wallerstein, Journal of Western Martial Art, April 2001. Der er dog en gruppe på syv "Wallerstein" fechtbücher (krigsmanualer) udover Cod. I.6.4º.2, der alle er dateret til 1500-tallet:
- Cod. I.6.2º.1: en kopi af af Hans Talhoffer;
- Cod. I.6.2º.2: a convolution containing: Jörg Wilhalm: Bloßfechten mit dem langen Schwert, 1523 (2r-41r); Johannes Liechtenauer: Kunst des langen Schwerts, 1523 (42r-49r); Lienhart Sollinger: Ergründung ritterlicher Kunst der Fechterei, 1564 (50r-72r).
- Cod. I.6.2º.3: a ms. af Jörg Wilhalm, dated 1522;
- Cod. I.6.2º.4: mid 16th century;
- Cod. I.6.2º.5 a convolution of two mss.: Augsburger Fechtordnung (1r-5v) - Ordnung und Chronik der Fechtbruderschaft Unserer Lieben Frau und Sankt Markus zu Frankfurt 1491 - 1566 (7r-20r) - Johannes Liechtenauer, Kunst des langen Schwerts (21r-42v) - Maerteen van Heemskerk, Fechter- und Ringerpaare (Stahlstiche, 43v-49r).
- Cod. I.6.4.5: dateret til 1522.
- Se Fechtbücher aus der Bibliothek Oettingen-Wallerstein (media.bibliothek.uni-augsburg.de) Arkiveret 31. marts 2022 hos Wayback Machine.
^ Hils (1991), p. 27, fn. 63
^ Mair skrev første side og noterede dagen for erhvervelsen vber khumben jm 1556 Jar am 26. Januarj Paulus hector Mair zu geherig
^ Leng (2008) "Wasserzeichen Traube, Piccard 14.763 (Schwäbisch Hall 1464, 1465)"
^ Leng (2008) ""Wasserzeichen Shwert, PICCARD 9.2, VII.314-315 (Nürnberg 1419,20)"
^ fire festklædte personer, en brudgom der siger ich nim dich, bruden ia ia liber löffel ia, med to vidner afbildet nedenunder.

Hans Peter Hils: Fecht- und Ringbuch - vermischtes Kampfbuch. Munich 1991
Rainer Leng, Fecht- und Ringbücher fascicle. 1/2 of vol. 4/2 of Katalog der deutschsprachigen illustrierten Handschriften des Mittelalters, eds. Hella Frühmorgen-Voss, Norbert H. Ott, Ulrike Bodemann, Christine Stöllinger-Löser, Munich, 2008, pp. 110-113 (Nr. 38.9.1).[1]
Rainer Welle, …vnd mit der rechten faust ein mordstuck - Baumanns Fecht- und Ringkampfhandschrift. Herbert Utz Verlag, 2014. ISBN 978-3831643776.
G. Zabinski, 'Several Remarks on the Bloßfechen Section of Codex Wallerstein', Journal of Western Martial Art, April 2001.[2]
G. Zabinski, with B. Walczak, Codex Wallerstein, A Medieval Fighting Book from the Fifteenth Century on the Longsword, Falchion, Dagger, and Wrestling, Paladin Press, (2002), ISBN 1-58160-339-8.

Eksterne henvisninger

Media.bibliothek.uni-augsburg.de Arkiveret 15. december 2018 hos Wayback Machine digitale billeder fra Augsburg Universität
Delvis transkription på guerriers-avalon.org (del om messer)
Delvis transkription på schwertfechten.ch Arkiveret 19. januar 2015 hos Wayback Machine

[1] Navnet Codex Wallerstein fik manualen i forbindelse med Historisk europæisk kampkunst omkring år 2000; Muligvis var den første brug af navnet i tidlig 2000 på thehaca.com som "the rare Codex Wallerstein" (uden signatur), og i december 2000 som "Universitätsbibliothek Augsburg: Cod. I.6.4° 2 A relatively unknown manuscript also known as the Codex Wallerstein" på aemma.org, navnet Codex Wallerstein blev brugt af Grzegorz Zabinski i Several Remarks on the Bloßfechen Secton of Codex Wallerstein, Journal of Western Martial Art, April 2001. Der er dog en gruppe på syv "Wallerstein" fechtbücher (krigsmanualer) udover Cod. I.6.4º.2, der alle er dateret til 1500-tallet:
Cod. I.6.2º.1: en kopi af af Hans Talhoffer;

Cod. I.6.2º.2: a convolution containing: Jörg Wilhalm: Bloßfechten mit dem langen Schwert, 1523 (2r-41r); Johannes Liechtenauer: Kunst des langen Schwerts, 1523 (42r-49r); Lienhart Sollinger: Ergründung ritterlicher Kunst der Fechterei, 1564 (50r-72r).

Cod. I.6.2º.3: a ms. af Jörg Wilhalm, dated 1522;

Cod. I.6.2º.4: mid 16th century;

Cod. I.6.2º.5 a convolution of two mss.: Augsburger Fechtordnung (1r-5v) - Ordnung und Chronik der Fechtbruderschaft Unserer Lieben Frau und Sankt Markus zu Frankfurt 1491 - 1566 (7r-20r) - Johannes Liechtenauer, Kunst des langen Schwerts (21r-42v) - Maerteen van Heemskerk, Fechter- und Ringerpaare (Stahlstiche, 43v-49r).

Cod. I.6.4.5: dateret til 1522.

Se Fechtbücher aus der Bibliothek Oettingen-Wallerstein (media.bibliothek.uni-augsburg.de) Arkiveret 31. marts 2022 hos Wayback Machine.

[2] Cod. I.6.2º.1: en kopi af af Hans Talhoffer;

[3] Cod. I.6.2º.2: a convolution containing: Jörg Wilhalm: Bloßfechten mit dem langen Schwert, 1523 (2r-41r); Johannes Liechtenauer: Kunst des langen Schwerts, 1523 (42r-49r); Lienhart Sollinger: Ergründung ritterlicher Kunst der Fechterei, 1564 (50r-72r).

[4] Cod. I.6.2º.3: a ms. af Jörg Wilhalm, dated 1522;

[5] Cod. I.6.2º.4: mid 16th century;

[6] Cod. I.6.2º.5 a convolution of two mss.: Augsburger Fechtordnung (1r-5v) - Ordnung und Chronik der Fechtbruderschaft Unserer Lieben Frau und Sankt Markus zu Frankfurt 1491 - 1566 (7r-20r) - Johannes Liechtenauer, Kunst des langen Schwerts (21r-42v) - Maerteen van Heemskerk, Fechter- und Ringerpaare (Stahlstiche, 43v-49r).

[7] Cod. I.6.4.5: dateret til 1522.

[8] Se Fechtbücher aus der Bibliothek Oettingen-Wallerstein (media.bibliothek.uni-augsburg.de) Arkiveret 31. marts 2022 hos Wayback Machine.

[2] Hils (1991), p. 27, fn. 63

[3] Mair skrev første side og noterede dagen for erhvervelsen vber khumben jm 1556 Jar am 26. Januarj Paulus hector Mair zu geherig

[4] Leng (2008) "Wasserzeichen Traube, Piccard 14.763 (Schwäbisch Hall 1464, 1465)"

[5] Leng (2008) ""Wasserzeichen Shwert, PICCARD 9.2, VII.314-315 (Nürnberg 1419,20)"

[6] re festklædte personer, en brudgom der siger ich nim dich, bruden ia ia liber löffel ia, med to vidner afbildet nedenunder.

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]