Vestlige Tatra

Vestlige Tatra
Vestlige Tatra
slovakisk: Západné Tatry
	Vestlige Tatra om vinteren
Højeste punkt
Bjergtop	2248,4 moh. (Bystrá)
Højde	2.248 m
Koordinater	49°12′N 19°45′Ø / 49.200°N 19.750°Ø
Geografi
	Vestlige Tatra Vestlige Tatra i grænseområdet mellem Polen og Slovakiet
Del af	Tatrabjergene, Karpaterne
Land	Polen, Slovakiet

De vestlige Tatrabjerge (slovakisk: Západné Tatry ; polsk: Tatry Zachodnie) er et bjergområde i Tatrabjergene, der er en del af Karpaterne, og ligger i det polsk - slovakiske grænseområde. Bjergene grænser op til høje Tatra i øst, Podtatranská kotlina i syd, Chočbjergene i vest og Rów Podtatrzański ( slovakisk: Podtatranská brázda) mod nord. Hovedryggen er 37 kilometer lang, og bjergkæden omfatter 31 bjerge over 2.000 moh.

Vestlige Tatra er det næsthøjeste bjergkæde både i Polen og Slovakiet; dens højeste top er Bystrá på 2.248 meter. Andre bemærkelsesværdige bjerge inkluderer Jakubiná (2.194 moh.), Baranec (2.184 moh.), Baníkov (2.178 moh.), Tri kopy (2.136,3 moh.), Plačlivé (2.125,1 moh.), Ostrý Roháč (2.087,5 moh.), Volovec (polsk: Wołowiec ; 2.064 moh.) , Kasprowy Wierch (slovakisk: Kasprov vrch ; 1.987 moh.) og Giewont (1.894 moh.). I Slovakiet ligger de delvist i de traditionelle regioner Liptov og Orava . Det højeste punkt i Polen er Starorobociański Wierch (2.176 moh.).

Alle besøgende i den slovakiske del af de vestlige Tatras har siden 1. juli 2006 været forpligtet til at dække alle udgifter til evt. redning fra Mountain Rescue Service . Det er forbudt for besøgende at forlade de afmærkede turistruter, det er strengt forbudt at sove i bjergene eller tænde bål .

Inddeling

De vestlige Tatraer er opdelt i 6 regioner på den slovakiske side og 4 på den polske side.

Den slovakiske del af vestlige Tatras:

Osobitá (højeste punkt: Osobitá, 1.687 moh.)
Sivý vrch (højeste punkt: Sivý vrch, 1.805 moh.)
Liptovské Tatry (højeste punkt: Bystrá, 2.248 moh.)
Roháče (højeste punkt: Baníkov, 2.178 moh.)
Červené vrchy (højeste punkt: Kresanica / Krzesanica, 2.122 moh.)
Liptovské kopy (højeste punkt: Veľká kopa, 2.052 moh.)

Den polske vestlige Tatraer:

Grześ
Kasprowy Wierch
Czerwone Wierchy (svarer til Červené vrchy, højeste punkt: Kresanica / Krzesanica, 2 122 moh.)
Ornak

Natur og beskyttelse

De vestlige Tatras er beskyttet af nationalparkerne Tatra Nationalpark i Slovakiet og Tatra Nationalpark i Polen.

Småsøer

Der er mellem 20 til 32 tjerner (slovakisk: pleso) i de Vestlige Tatras. Det nøjagtige antal er vanskeligt at få på grund af manglen på en nøjagtig definition, Følgende er en liste over 15 største tjerner i det vestlige Tatras:

Slovakisk navn	Polsk navn	Højde ( moh. )	Areal ( ha )	Dybde ( m )
Dolné Roháčske pleso	Niżni Staw Rohacki	1.563	2,22	6,3
Horné Roháčske pleso	Wyżni Staw Rohacki	1.718	1,45	8,1
Dolné Jamnícke pleso	Niżni Jamnicki Staw	1.728	1,13	4,0
Horné Bystré pleso	Wielki Staw Bystry	1.875	0,86	12,5
Horné Račkovo pleso	Zadni Staw Raczkowy	1.717	0,74	10,0
Tretie Roháčske pleso	Pośredni Rohacki Staw	1.653	0,61	3,7
Horné Jamnícke pleso	Wyżni Jamnicki Staw	1834	0,41	8,0
Spodné Bystré pleso	Niżni Staw Bystry	1.837	0,34	4,0
Pleso pod Zverovkou	Stawek pod Zwierówką	983	0,31	1,2
Ťatliakovo pleso	Czarna Młaka	1.370	0,28	1,2
Druhé Roháčske pleso	Mały Rohacki Staw	1.650	0,28	1.3
Horné Tomanovo pleso	Wyżni Tomanowy Stawek	1.592	0,19	1,0
Žiarske pleso		1.860	0,11	0,8
Kobylie pleso	Kobyli Stawek	1.742	0,10	1,5
Biele Bobrovecké pleso	Biały Stawek Bobrowiecki	1.502	0,10	1,5

Huler

Jaskinia Wielka Śnieżna, den største og dybeste hule i Polen
Brestovská-hulen har unikt en underjordisk flod

Turisme

Der er fire turistcentre inden for det vestlige Tatras-område: Zverovka, Brestová og Ťatliakova chata i den nordlige region og Žiarska chata i den sydlige region. Alle andre turistcentre ligger ved bjergenes ydre grænser for, herunder: Oravice, Zuberec, Bobrovecká vápenica, Žiar, Konská, Jakubovany - Studená dolina, Pribylina, Podbanské .