Spring til indhold

VM i atletik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Verdensmesterskab (atletik))
VM i atletik
Verdensmesterskaberne i atletik
ArrangørWorld Athletics
Grundlagt1983
RegionInternationalt (World Athletics)
Mest succesfulde
hold
 USA (414 medaljer)
Flest guldmedaljer USA (183 guldmedaljer)
Hjemmesideworldathletics.org
Ungarn Budapest 2023
Frimærke fra det første VM i 1983 med flere konkurrencer

Verdensmesterskabet i atletik sammenfatter sportskonkurencer i udendørs atletik.

Første VM blev afholdt i Malmö i 1976 som modsvar til, at kapgang blev fjernet fra det olympiske program. Ved det første VM var der alene 50 km kapgang på programmet.

Fra 1983 blev afholdt et VM i atletik med flere discipliner på programmet. VM er herefter afholdt hvert andet år, arrangeret af IAAF.

Nummer År Værtsby Land Fra-Til Stadion
1 1983 Helsinki Finland Aug 7 – Aug 14 Olympiastadion
2 1987 Rom Italien Aug 28 – Sept 6 Stadio Olimpico
3 1991 Tokyo Japan Aug 23 – Sept 1 National Olympic Stadium
4 1993 Stuttgart Tyskland Aug 13 – Aug 22 Gottlieb-Daimler-Stadion
5 1995 Göteborg Sverige Aug 5 – Aug 13 Ullevi
6 1997 Athen Grækenland Aug 1 – Aug 10 Olympiako Stadio
7 1999 Sevilla Spanien Aug 20 – Aug 29 Estadio Olímpico de la Cartuja
8 2001 Edmonton Canada Aug 3 – Aug 12 Commonwealth Stadium
9 2003 Saint-Denis Frankrig Aug 23 – Aug 31 Stade de France
10 2005 Helsinki Finland Aug 6 – Aug 14 Olympiastadion
11 2007 Osaka Japan Aug 24 – Sept 2 Nagai Stadion
12 2009 Berlin Tyskland Aug 15 – Aug 23 Olympiastadion
13 2011 Daegu Sydkorea Aug 27 – Sept 4 Daegu Stadion
14 2013 Moskva Rusland Aug 10 – Aug 18 Luzjniki Stadion
15 2015 Beijing Kina Kina 22. august30. august 2015 Beijings Nationalstadion
16 2017 London Storbritannien Storbritannien 5. august - 13. august 2017 Olympiastadion
17 2019 Doha Qatar Qatar 28. september - 8. oktober 2019 Khalifa International Stadium
18 2021 Eugene USA USA 15. - 24. juli 2022 Hayward Field
19 2023 Budapest Ungarn Ungarn 19. - 27. august 2023 Nemzeti Atlétikai Kozpont

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]