Spring til indhold

Valldemosa

Koordinater: 39°42′42″N 2°37′21″Ø / 39.711677777778°N 2.6225805555556°Ø / 39.711677777778; 2.6225805555556
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Valldemossa)
Valldemosa
Valldemossa
Valldemosas byvåben
Overblik
Land Spanien
BorgmesterNadal Torres Bujosa Rediger på Wikidata
Autonom region De Baleariske Øer
Provins De Baleariske Øer
Ø Mallorca
Postnr.07170 Rediger på Wikidata
Nummerplade­bogstav(er)IB Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 2.037 (2023) Rediger på Wikidata
 - Areal16,6 km²
 - Befolknings­tæthed123 pr. km²
Andet
TidszoneUTC+1 Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.413 m Rediger på Wikidata
Hjemmesideajvalldemossa.net
Oversigtskort
Kommunens beliggenhed på øen Mallorca
Kommunens beliggenhed på øen Mallorca
Valldemosa ligger i Spanien
Valldemosa
Valldemosa
Valldemosas beliggenhed i Spanien 39°42′42″N 2°37′21″Ø / 39.711677777778°N 2.6225805555556°Ø / 39.711677777778; 2.6225805555556

Valldemosa ligger i De Baleariske Øer
Valldemosa
Valldemosa
Valldemosas beliggenhed på De Baleariske Øer

Valldemosa (catalansk: Valldemossa) er en by og kommune i det østlige Spanien på øen Mallorca i provinsen De Baleariske Øer. Den har et indbyggertal på 2.037 (2023) indbyggere.

Valldemosa er berømt for sit karteuserkloster fra begyndelsen af det 14. århundrede; på den tid boede forfatteren og filosoffen Ramon Llull i området.

I 1830’erne beslaglagde den spanske regering mange klostre, heriblandt karteuserklosteret i Valldemosa. Det blev siden hen solgt til private købere og har i tidens løb haft besøg af flere prominente gæster. Disse tæller den polsk-franske komponist Frédéric Chopin og den franske forfatterinde og feminist George Sand. Sand berettede om deres ophold på Mallorca i vinteren 1838-39 i sin bog En Vinter på Mallorca, hvori hun roste øens smukke natur, men samtidig rettede en kritik mod øens indbyggere, der – ifølge Sand – var ugæstfrie og fordomsfulde.

Senere var den nicaraguanske digter Rubén Darío gæst hos familierne Sureda y Montaner, der ejede det nedlagte karteuserkloster. I håb om at komme sine mareridt til livs prøvede Darío at sove på munkemaner, men på grund af sit drikkeproblem ragede han uklar med sine værter og endte med at forlade klosteret og Mallorca.

Også den argentinske forfatter Jorge Luis Borges boede i Valldemosa sammen med sine forældre og søsteren Norah, efter at 1. Verdenskrigs afslutning havde gjort dem i stand til at forlade Genève. Borges' nære venskab med den unge kunstner Jacobo Sureda Montaner, der var søn af maleren Pilar Montaner, var medvirkende til, at Borges hovedsageligt skrev på spansk.

Siden det 19. århundrede har Valldemosa vundet internationalt ry takket være ærkehertug Ludwig Salvator af Østrig, der var en respekteret forfatter og rejsende. Han havde et hjem på Mallorca og ejede store landområder på øen; disse havde han købt med henblik på naturbevaring.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om Spaniens geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.