Spring til indhold

Västerås

Koordinater: 59°37′02″N 16°32′32″Ø / 59.617319°N 16.542157°Ø / 59.617319; 16.542157
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Västerås stad)
Västerås
Västerås Rediger på Wikidata
Overblik
Land Sverige
Landskab Västmanland
Län Västmanlands län
Kommune Västerås kommun
Postnr.72X XX Rediger på Wikidata
Telefonkode021 Rediger på Wikidata
UN/LOCODESEVST Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 128.660 (2020) Rediger på Wikidata
 - Areal50,4 km²
 - Befolknings­tæthed2.551 pr. km²
Andet
TidszoneUTC+1 (normaltid)
UTC+2 (sommertid) Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.17 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.vasteras.se
Oversigtskort
Västerås ligger i Sverige
Västerås
Västerås
Västerås' beliggenhed i Sverige 59°37′02″N 16°32′32″Ø / 59.617319°N 16.542157°Ø / 59.617319; 16.542157

Västerås ligger i Västmanland län
Västerås
Västerås
Västerås' beliggenhed i Västmanlands län

Västerås er en svensk by i Västmanland samt hovedby i Västerås kommune, residensby i Västmanlands län og biskopsæde i Västerås Stift. Tidligere hed byen Westra Aros, hvor "Westra" betyder "Vestlige" og "Aros" betyder udmunding og henviser til Svartåns udløb i søen Mälaren. Östra Aros er det gamle navn på Uppsala, nær Fyrisåns udløb i Mälaren. Västerås har i øvrigt været venskabsby med Randers igennem mange år.

Med sit stadsprivilegium fra slutningen af 1200-tallet er Västerås en af Sveriges ældste byer. Officielt fejrede Västerås by sit tusindårsjubilæum i 1990. Westra Aros var allerede i vikingetiden en vigtig handelsplads, fordi den lå ved Svartåns udmunding. Handelspladsen Birka blev af ukendte årsager opgivet i slutningen af 900-tallet, og de handlende så sig om efter nye handelspladser. Et af de naturlige steder at slå sig ned var ved Svartåns udmunding.

I begyndelsen af 1000-tallet var Västerås Sveriges næststørste by. I 1120 blev Västerås udnævnt til biskopsæde, og man påbegyndte opførelsen af Västerås Domkirke. I 1200-tallet blev der også anlagt et kloster på Munkholmen, (hvor det nuværende Stadshus ligger).

Västerås Slot blev allerede i 1200-tallet opført som forsvarsanlæg, men i 1300-tallet udbyggedes fæstningen til en borg, hvorfra man skulle forsvare byen mod angreb fra Mälaren. I 1200-tallet blev Västerås den vigtigste udskibningshavn for jern og kobber fra Bergslagen. I 1500-tallet fragtedes sølv fra Sala gennem Västerås.

Byens første byvåben stammer fra slutningen af det 13. århundrede.

Flere rigsdage har været holdt i Västerås. På rigsdagen i 1527 indførte Gustav Vasa reformationen, og i 1544 indførte han arvekongedømmet.

Biskop Johannes Rudbeckius kom til Västerås i 1619 og grundlagde Sveriges første gymnasium, Rudbeckianska Gymnasiet i 1623. Det lå ved domkirken samt den den gang fattigste del af byen, Kyrkbacken. Samme år opdagede man der det første tilfælde af pest; 357 personer døde, hvilket var cirka 20 procent af byens befolkning.

I det 18. og 19. århundrede blev det almindeligt at dyrke agurker, hvilket gav byen kælenavnet Gurkstaden (Agurkebyen).

Västerås centralstation
Västerås SK Bandy spiller i ABB Arena Syd

Västerås SK er den mest succesfulde svenske bandyklub i historien. Byen har været det vigtigste sted for VM i bandy flere gange, senest i 2009. Da Federation of International Bandy arrangerede en pædagogisk uge i efteråret 2011 for Bandy-nationer, der spiller i B- og C-grupperne i VM, blev det holdt i ABB Arena Syd.[1]

Befolkningsudvikling

[redigér | rediger kildetekst]
  • 1990: 98.233
  • 1995: 100.861
  • 2000: 102.548
  • 2005: 107.005 [2]

Kendte personer

[redigér | rediger kildetekst]

Ekstern henvisning

[redigér | rediger kildetekst]