Ultraforarbejdede fødevarer
Ultraforarbejdede fødevarer eller ultraforarbejdet mad er industrielt fremstillede fødevarer, der indeholder mange kunstige produkter som kemisk fremstillede tilsætningsstoffer, og som er fremstillet ved omfattende bearbejdning, ofte i adskillige trin. Forbruget af ultraforarbejdede fødevarer stiger, og i nogle lande udgør de i dag mere end halvdelen af befolkningens ernæring.[1] Ifølge et skøn er 60 % af de varenumre, som en dagligvarekoncern som Coop Danmark har på hylderne, ultraforarbejdede fødevarer.[2] Ultraforarbejdet mad bliver af nogle forskere kædet sammen med en højere risiko for en række livsstilsrelaterede helbredsproblemer som fedme, forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdom og muligvis tidligere død. Der er dog uenighed blandt sundhedsforskere om de ultraforarbejdede fødevarers rolle for helbredet.[3]
Uenighed blandt ernæringsforskere
[redigér | rediger kildetekst]
En række studier tyder på, at personer, der spiser meget ultraforarbejdet mad, har højere risiko for en række forskellige sygdomme som hjertesygdomme og type 2-diabetes. Der er dog uenighed blandt sundhedsforskere om, hvordan sammenhængen er. Nogle fremhæver, at studierne ikke viser, at den ultraforarbejdede mad i sig selv fører til flere sygdomme, men blot, at personer, der spiser meget ultraforarbejdet mad, har en generel livsstil, der giver helbredsproblemer. Andre forskere er kritiske overfor klassificeringen af ultraforarbejdede fødevarer i det hele taget, i det de mener, at afgrænsningen i forhold til andre fødevarer er uklar. Mange forskere mener, at en række ultraforarbejdede fødevarer er sunde, men at det ikke i sig selv er den høje forarbejdningsgrad, der udgør problemet, men f.eks. at de typisk indeholder meget fedt og salt og få fibre, hvilket i sig selv kan være helbredsskadeligt. Nogle madvarer som ultraforarbejdet fuldkornsbrød og frugtyougurt er typisk forbundet med bedre helbred. Der er dog også studier, der peger på, at ultraforarbejdet mad fik forsøgspersoner til at tage mere på i vægt, selvom næringsindholdet i maden svarede til uforarbejdet mad.[1]
NOVA-klassificering af fødevarer
[redigér | rediger kildetekst]Udtrykket ultraforarbejdet mad stammer fra klassifikationssystemet NOVA for fødevarer, som opererer med fire grupper fødevarer:[1]
- Uforarbejdede eller minimalt forarbejdede fødevarer som bær, frugt og grøntsager, frisk kød, æg og mælk. Disse fødevarer er naturlige, hvor uspiselige dele dog er fjernet, og fødevarerne kan være blevet tørret, frosset eller emballeret
- Forarbejdede kulinariske ingredienser som salt, sukker, smør, madolie og honning. Det er ingredienser, der er baseret på fødevarer fra gruppe 1, og som er normalt anvendte i husholdningen
- Forarbejdede fødevarer som saltede nødder, frugt- og grøntsagskonserves, fisk i olie, hjemmebagt brød og øl. Disse madvarer er fremstillet ved at kombinere fødevarer fra gruppe 1 og 2. De har gennemgået processer for at forbedre holdbarheden og kvaliteten.
- Ultraforarbejdede fødevarer som industribagt brød, kiks, kager, sodavand, chokolade, is, pølser og burgere. Andre eksempler er kartoffelmospulver, leverpostej og is.
NOVA-klassificeringen er fra 2009,[4] hvor en ekspertgruppe foreslog at bruge graden af industriel forarbejdning af fødevarer som en indikator for ernæringsmæssige problemer.[5]
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Ingrid Spilde: Kæmpe studie kobler ultraforarbejdet mad til mange sygdomme – men hvad betyder det?. Artikel på videnskab.dk 16. marts 2024, oversat fra norsk original på forskning.no.
- ^ Nanna Schelde: Jeg skrev om ultraforarbejdet mad, og I bad om mere viden. Artikel på zetland.dk 4. december 2024.
- ^ Industriens ultraforarbejdede mad gør os usunde. Artikel på politiken.dk 30. november 2024.
- ^ Malin Haugan: Hvorfor advarer de nye kostråd ikke tydeligere mod ultraforarbejdet mad? Artikel på videnskab.dk 15. juli 2023.
- ^ Julie Woods, Mark Lawrence, Priscila Machado og Sarah Dickie: Sådan spotter du ultraforarbejdede fødevarer. Artikel på videnskab.dk 23. april 2023.