Andrej Nikolajevitj Tikhonov
Andrej Tikhonov | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Андрей Николаевич Тихонов 30. oktober, 1906 Gzjatsk, Russiske Kejserrige |
Død | 8. november, 1993 Moskva, Rusland |
Gravsted | Novodevitjekirkegården |
Nationalitet | Russer |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Moskvas statsuniversitet |
Akademisk vejleder | Pavel Aleksandrov |
Medlem af | Sovjetunionens videnskabsakademi (fra 1939), Ungarsk Videnskabsakademi (fra 1979), Tysk Videnskabsakademi i Berlin (fra 1980), Ruslands Videnskabernes Akademi |
Beskæftigelse | Geofysiker, universitetsunderviser, matematiker, topolog |
Forskningsområde | Matematik |
Arbejdsgiver | Moskvas statsuniversitet (1936-1993), Keldysj Institut for Anvendt Matematik (1953-1993), Hydrometeorologisk Center i Rusland (fra 1930), Schmidt Institut for geofysik (1937-1953), Det Nationale Universitet for Nuklear Forskning (1946-1953) |
Arbejdssted | Moskvas statsuniversitet |
Kendt for | Vigtige bidrag til topologi, funktionalanalyse, matematisk fysik; Tikhonovrum, Tikhonovs sætning, Tikhonovregularisering. |
Kendte værker | Tychonoffs læresætning, komplet regulære rum, Tychonoff-terning, Tychonoff-planke, Tikhonovs fixpunktslæresætning med flere |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Leninordenen (1953, 1954, 1956, 1966, 1971, 1986), Mikhail Lomonosov-prisen (1963), Det Socialistiske Arbejdes Helt (1953, 1953, 1986, 1986), Guldmedaljeudstilling for økonomiske bedrifter (1984, 1985), Keldysh Gold Medal[1] (1990) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Andrej Nikolajevitj Tikhonov (russisk: Андрей Николаевич Тихонов) (født 30. oktober 1906, Gsjatsk, død 8. november 1993, Moskva) var en russisk matematiker kendt for sine vigtige bidrag til topologi, funktionalanalyse og matematisk fysik. Han modtog Leninprisen i 1966 og fik ærestitlen Det Socialistiske Arbejdes Helt i 1954 og 1986.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Tikhonov blev født i nærheden af Smolensk og studerede på Moskvas statsuniversitet, hvor han modtog sin Ph.D. i 1927 under vejledning af Pavel Sergejevitj Aleksandrov. I 1933 blev han ansat som professor på universitetet.
Forskningsarbejde
[redigér | rediger kildetekst]Tikhonov arbejdede i en række forskellige felter i matematikken. Han er bedst kendt for sit arbejde inden for topologi; herunder på metriseringssætningen som han beviste i 1926, samt Tikhonovs sætning, der siger, at ethvert produkt af vilkårligt mange kompakte topologiske rum igen er kompakt. Fuldstændig regulære topologiske rum kaldes undertiden Tikhonovrum.
I matematisk fysik beviste han de fundamentale entydighedssætninger for varmeligningen[2] og studerede Volterra-integralligninger.
I asymptotisk analyse grundlagde han teorien om asymptotisk analyse af differentialligninger med lille parameter i de afledede.[3]
Udgivelser
[redigér | rediger kildetekst]Bøger
[redigér | rediger kildetekst]- A.N. Tikhonov, V.J. Arsenin, Solutions of Ill-Posed Problems, Winston, New York, 1977. ISBN 0-470-99124-0.
- A.N. Tikhonov, A.V. Gontjarskij, Ill-posed Problems in the Natural Sciences, Oxford University Press, Oxford, 1987. ISBN 0-8285-3739-9.
- A.N. Tikhonov, A.A. Samarskij, Equations of Mathematical Physics, Dover Publications, 1990. ISBN 0-486-66422-8.
- A.N. Tikhonov, A.V. Gontjarskij, V.V. Stepanov, A.G. Jagoda, Numerical Methods for the Solution of Ill-Posed Problems, Kluwer, Dordrecht, 1995. ISBN 0-7923-3583-X.
Artikler
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ A. Tychonoff (1935). "Théorèmes d'unicité pour l'équation de la chaleur". Matematitjeskij Sbornik. 42:2: 199-216.
- ^ A. N. Tikhonov (1952). "Systems of Differential Equations Containing Small Parameters in the Derivatives". Matematitjeskij Sbornik. 31(73):3: 575-586.