Spring til indhold

Cyd Charisse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Tula Ellice Finklea)
Cyd Charisse
Personlig information
FødtTula Ellice Finklea Rediger på Wikidata
8. marts 1922 Rediger på Wikidata
Amarillo, Texas, USA Rediger på Wikidata
Død16. juni 2008 (86 år) Rediger på Wikidata
Los Angeles, Californien, USA Rediger på Wikidata
DødsårsagHjerteanfald Rediger på Wikidata
GravstedHillside Memorial Park Rediger på Wikidata
Politisk partiRepublikanske parti Rediger på Wikidata
ÆgtefælleTony Martin (1948-2008) Rediger på Wikidata
FamilieNana Visitor (niece),
Liv Lindeland (svigerdatter) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedHollywood Professional School Rediger på Wikidata
BeskæftigelseTv-skuespiller, filmskuespiller, teaterskuespiller, skuespiller, balletdanser Rediger på Wikidata
ArbejdsstedUSA Rediger på Wikidata
Kendte værkerLet på tå, Singin' in the Rain Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserNational Medal of Arts (2006),
Stjerne på Hollywood Walk of Fame Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Cyd Charisse (8. marts 192217. juni 2008) var en amerikansk danser og skuespiller. Hun var kendt fra en række af de store musicalfilm fra Hollywood i 1940'erne og 1950'erne, hvor hun spillede og især dansede med specielt Fred Astaire og Gene Kelly.

Charisse blev født som Tula Ellice Finklea i Amarillo i Texas. Hun blev som barn kaldt "Sid", men en af hendes søskende kaldte hende "Sis", som hun tog til sig, indtil MGM stavede navnet "Cyd" for at give et skær af mystik. Som barn var hun ofte syg, og hun begyndte at tage danselektioner for at genoptræne efter et polioanfald. Som 14-årig kom hun ind i et balletkompagni i Los Angeles, hvor hun i første omgang fik en vis succes.

Cyd Charisse i Singin' in the Rain

Ved anden verdenskrigs udbrud blev balletkompagniet opløst, og Charisse vendte tilbage til Los Angeles. Her fik hun tilbudt en danserolle i filmen Halløj på Broadway, der banede vejen for en kontrakt med MGM. Hun fik derpå roller i en stribe af de populære musicals fra efterkrigsårene, i de fleste i en birolle, men også efterhånden som den kvindelige hovedrolle i film som Let på tå (1953) og Silkestrømper (1957). Særlig kendt er også den lange balletfinale i Singin' in the Rain (Syng i Sol og Regn), til hvilken Gene Kelly håndplukkede hende som sin partner.

Med den dalende popularitet for musicals i slutningen af 1950'erne trak Charisse sig tilbage fra dans, men hun dukkede fortsat op i forskellige film- og tv-produktionerne helt til op i 1990'erne.

Som ganske ung kom Charisse blandt andet med balletkompagniet på Europaturné, hvor hun mødte en tidligere dansekollega fra Los Angeles, Nico Charisse, og parret giftede sig i Paris i 1939. De fik sammen sønnen Nicky, født i 1942.

De blev skilt i 1947, og i 1948 blev Cyd Charisse gift med sangeren Tony Martin, hvilket varede til hendes død. Men Martin fik hun sønnen Tony Martin Jr., født i 1950.

Charisse ved modtagelsen af National Medal of the Arts and Humanities

Cyd Charisse var nomineret til en Golden Globe i 1958 i kategorien bedste kvindelige skuespiller i en musical eller komedie, dog uden at vinde. Hun modtog i 2006 National Medal of the Arts and Humanities, den højeste amerikanske orden inden for kultur, overrakt af præsident George W. Bush.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]