Transitivitet (grammatik)

For alternative betydninger, se Transitivitet. (Se også artikler, som begynder med Transitivitet)

Et transitivt verbum eller transitivt udsagnsord betegner i grammatik et udsagnsord, der kan tage genstandsled (akkusativobjekt), og som kan stå i både aktiv og passiv. Det, der er genstandsled i den aktive sætning, bliver grundled i den passive sætning.

Eksempler på transitive verber

At sætte

• Udsagnsordet kan tage genstandsled: Jeg sætter gryden her.
• Udsagnsordet kan stå i aktiv: Jeg sætter.
• Udsagnsordet kan stå i passiv: Gryden sættes (eller: Gryden bliver sat).

At lægge

• Udsagnsordet kan tage genstandsled: Jeg lægger pengene her.
• Udsagnsordet kan stå i aktiv: Jeg lægger.
• Udsagnsordet kan stå i passiv: Pengene lægges (eller: Pengene bliver lagt).

At spise

• Udsagnsordet kan tage genstandsled: Æslet spiser gulerødder.
• Udsagnsordet kan stå i aktiv: Æslet spiser.
• Udsagnsordet kan stå i passiv: Gulerødderne spises (eller: bliver spist) af æslet.

Eksempler på intransitive verber

Et intransitivt verbum er et verbum, der ikke er transitivt.

At sidde

• Udsagnsordet kan ikke tage genstandsled.
• Nogle intransitive verber kan faktisk godt stå i både aktiv (Jeg sidder i sofaen) og passiv (Hvor meget siddes der i den sofa?) (eller: bliver siddet).

At ligge

• Udsagnsordet kan ikke tage genstandsled.

Betydningsrelaterede ordpar

• At sætte (transitiv) og at sidde (intransitiv): Jeg sætter mig i sofaen, og så sidder jeg der nogle minutter.
• At lægge (transitiv) og at ligge (intransitiv): Jeg lægger besked på telefonsvareren, og så ligger den og venter på at blive hørt.
• At stille (transitiv) og at stå (intransitiv): Jeg stiller koppen, så den står på bordet.
• At sprænge (transitiv) og at springe (intransitiv): Jeg sprænger granaten, derfor springer hunden i luften.
• At vække (transitiv)) og at vågne (intransitivt): Jeg vækker ham ikke, men han vågner af sig selv.

Søsterprojekter med yderligere information: Opslag i Wikiordbogen