Spring til indhold

Traianoupoli

Koordinater: 40°52′N 26°02′Ø / 40.867°N 26.033°Ø / 40.867; 26.033
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Trajanopolis)
Traianoupoli
Overblik
Land Grækenland
PeriferiØstmakedonien og Thrakien
Regional enhedEvros
Demografi
Kommunal enhed2.706 (2011)
 - Areal163.5 km²
Andet
Højde m.o.h.58 m
Oversigtskort
Traianoupoli ligger i Grækenland
Traianoupoli
Traianoupoli
Traianoupolis beliggenhed i Grækenland 40°52′N 26°02′Ø / 40.867°N 26.033°Ø / 40.867; 26.033

Traianoupoli (græsk: Τραϊανούπολη) eller Traianopolis eller Trajanopolis var en middelalderlig bosættelse i det 14. århundrede i den regionale enhed Evros i periferien Østmakedonien og Thrakien i det nordøstlige Grækenland, i dag kaldet Loutra Traianopouleos.

Traianoupoli var også navnet på en kommune, som eksisterede mellem 1997 og 2011 efter Kapodistrias-planen.

Siden kommunalreformen i 2011 er den en del af kommunen Alexandroupoli, hvor den er en kommunal enhed.[1] Den kommunale enhed har et areal på 163,5 km2[2] og havde et indbyggertal på 2.706 (2011).

Kommunens hjemsted er i Antheia.

Hana er en imponerende badebygning fra den romerske periode, renoveret af den osmanniske Gazi Evrenos .

Byen blev grundlagt af den romerske kejser Trajan (r. 98-117) nær den antikke by Doriscus, og fik hans navn. [3] I den romerske periode var byen berømt for sine bade.

I det 4. århundrede blev det hovedstaden og hovedstaden i den thrakiske romerske provins Rhodope. Under Justinian I (r. 527–565) blev bymurene repareret.[3] Byen forblev metropol i den kirkelige provins Rhodope indtil dens fald i det 14. århundrede, men ophørte med at være en provinshovedstad med stigningen af tema-systemet, der omfattes af tema Makedonien, selv om en enkelt strategos af Traianoupolis er attesteret i et segl fra det 11. århundrede.[3] I efteråret 1077 udråbte tropperne fra oprørsgeneralen Nikephoros Bryennios den Ældre ham til kejser i Traianoupolis.[3]

I Partitio Romaniae fra 1204 er den opført som pertinentia de Macri et Traianopoli . Korsfareren Geoffrey af Villehardouin er kendt for at være blevet tildelt len i området. I 1205 eller 1207 blev byen ødelagt af tsar Kaloyan af Bulgarien, men i 1210 er den attesteret som et latinsk (romersk-katolsk) ærkebispedømme. [3] Efter dets genopretning af Kejserriget Nikæa, blev den græsk-ortodokse stol genoprettet; i 1260 blev John Kondoumnes udnævnt til dens biskop. [3] Området blev hærget af bulgarske angreb i 1322 og af tyrkiske angreb i 1329/30. Da John Kantakouzenos og hans allierede, Umur Bey, rejste deres lejr på stedet i vinteren 1343/44, havde byen ligget ødelagt og forladt i flere år. I 1347 fik den lokale storby derfor lov til at opholde sig i Mosynopolis i stedet.[3] Området faldt til de osmanniske tyrkere i 1365, og i 1371 blev stiftet fortrængt af Serres i det kirkelige hierarki. [3]

Den eneste anvendelse af stedet efter byens nedlæggelse var som mellemstation, og i ca. 1375/85 byggede den osmanniske Gazi Evrenos en kro (Hana) og et tyrkisk bad, som stadig findes.[3] Spor af middelalderbygningerne og bymuren findes også.[3]

Området kom under bulgarsk styre efter Balkankrigene 1912-13 og blev afstået til Grækenland i Neuillytraktaten (1919).

Kilder og henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "ΦΕΚ B 1292/2010, Kallikratis reform municipalities" (græsk). Government Gazette.
  2. ^ "Population & housing census 2001 (incl. area and average elevation)" (PDF) (græsk). National Statistical Service of Greece.
  3. ^ a b c d e f g h i j Soustal, Peter (1991). Tabula Imperii Byzantini, Band 6: Thrakien (Thrakē, Rodopē und Haimimontos) (tysk). Vienna: Verlag der Österreichischen Akademie der Wissenschaften. s. 482–484. ISBN 3-7001-1898-8.