Spring til indhold

Toms

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Toms Chokoladefabrikker)
Toms Gruppen A/S
Lakridspastillerne Toms Poletter i slikposer
Virksomhedsinformation
SelskabsformAktieselskab Rediger på Wikidata
BrancheKonfekture Rediger på Wikidata
Grundlagt30. januar 1924
GrundlæggerHans Trojel og V.H. Meyer
EtableringsstedKøbenhavn, Danmark Rediger på Wikidata
HovedsædeBallerup, Danmark Rediger på Wikidata
ProdukterSlik, chokolade Rediger på Wikidata
Regnskab
OmsætningDKK 2 mia. (2021) Rediger på Wikidata
Organisation
Antal ansatte
540 (2021) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
CVR-nummer56759328 Rediger på Wikidata
OpenCorporatesdk/56759328 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Toms Gruppen A/S er en dansk konfekturevirksomhed, der producerer og sælger chokolade og andre sukkervarer.

Navnet Toms stammer fra deres navne: Trojel og Meyer (s'et blev tilføjet af hensyn til placeringen i slikautomater, hvor man ikke var glade for at have 'Tom' stående).[kilde mangler]

Den 23. februar 1924 blev virksomheden optaget i Aktieselskabs-Registret med Reg.Nr. 6777. Virksomheden blev grundlagt på Vesterbrogade i København af apoteker/grosserer Hans Jørgen Wilhelm Trojel, kontorist Frants Vilhelm Trojel og apoteker/grosserer Victor Hans Meyer.[1]

Allerede året efter flyttede firmaet til et nyt fabriksanlæg på Prags Boulevard 47-49. I starten fungerede firmaet som grossist med salg af andre fabrikkers produkter, men fra 1925 påbegyndte de deres egen produktion. I årene efter 2. verdenskrig voksede Toms under ledelse af Victor B. Strand sig stor med overtagelse af Anthon Berg og Pingvin Lakrids.[1]

I 1962 åbnede firmaet en fabrik i Ballerup,[2] og siden lagt navn til Chokoladekrydset Ringvej 4 og Ballerup Byvej ud for fabrikken.[3][4]

I 1971 blev Galle & Jessen pålægschokolade en del af Toms[2] og fungerer stadig som egne brands. Dengang flyttede de af praktiske årsager produktionen af pålægschokolade til Toms. I dag er Toms logoet også kommet uden på pakkerne. Inden for de senere år har man opkøbt blandt andet Bonbon i 2001 og nogle udenlandske virksomheder inden for samme branche.

I november 2024 annoncerede firmaet, at man ville flytte til den polske by Nowa Sól for at blive mere konkurrencedygtig fra omkring 2027.[2]

Toms og dens tilknyttede virksomheder producerer kendte slikmærker som Ga-Jol, Bogø Chokolade og Spunk. Produkterne omfatter blandt andet:

Økonomiske forhold

[redigér | rediger kildetekst]

I 2005 havde Toms en nettoomsætning på ca. 1,75 mia kr. og en overskudsgrad på 4,8%. Virksomheden beskæftiger ca. 1.700 medarbejdere i Danmark, Sverige og England. I Danmark arbejder ca. 850, dels i en sukkervarefabrik på Avedøre Holme, dels i hovedkvarteret placeret i Ballerup, hvor chokoladefabrikken er tegnet af Arne Jakobsen i 1962.[5] I Sverige produceres sukkervarer på en fabrik i Habo ved Jönköping.

Den administrerende direktør har siden 2014 været Carsten L. Thomsen.

Gerda og Victor B. Strands Fond ejer alle aktierne i Toms Gruppen A/S.[6]

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.
  1. ^ a b Fondens historie. Toms. Hentet 28/11-2024
  2. ^ a b c Efter 100 år flytter Toms sin chokoladeproduktion til Polen og efterlader fyresedler til danske medarbejdere. DR. Hentet 28/11-2024
  3. ^ Farvel til Chokoladekrydse. FDM. Hentet 28/11-2024
  4. ^ Toms deler trist meddelelse: Snart er det slut i 'Chokoladekrydset'. nyheder24.dk. Hentet 28/11-2024
  5. ^ "Fakta om Toms". Hentet 15. marts 2010.
  6. ^ "Gerda og Victor B. Strands Fond". Hentet 20. februar 2023.