Spring til indhold

Teisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Theisme)

Teisme ( af Græsk: θεός ( 'teos' ) = Gud) er først og fremmest troen på at der findes en eller flere guder, dvs skabende væsener, der er verdens og menneskelivets fundament,- her står teismen i modsætning til ateismen.

Teisme betegner endvidere den opfattelse at dette skabende væsen er personlig, og som ganske vist virker i naturen, men som dog er udenfor og hævet over naturens love og processer. I denne betydning står teisme i modsætning til panteisme, den opfattelse at Gud eller det guddommelige er alnaturen eller verdens og menneskelivets iboende princip.

I visse sammenhænge betegner teisme desuden den specifikke gudstro, der indebærer, at den Gud eller de guder, der findes, griber mere eller mindre aktivt ind i verdens gang. Her står teismen i modsætning til deismen. I deismen, der især blev udviklet under oplysningstiden, tænkes Gud at have sat verden i gang ligesom som et stort urværk, men ellers griber han ikke ind i dens processer.

Spire
Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Spire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.