Jesper Winge Leisner
Jesper Winge Leisner | |
---|---|
Født | 23. september 1951 (73 år) København |
Statsborger | Kongeriget Danmark |
Ægtefæller | Ulla Cold (1972-2004), Susanne Bier |
Børn | Jonas Winge Leisner, Valdemar Winge Leisner |
Sprog | Dansk |
Beskæftigelse | Sanger, musikproducer, stemmeskuespiller, komponist |
Associeret med | Rocazino |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Jesper Johan Winge Leisner (født 23. september 1951 i København) er opvokset i Vordingborg og er en dansk komponist og musicalproducent. Han er cand.phil. i nordisk filologi fra Københavns Universitet.
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]Jesper Winge Leisner er kendt som komponist i bandet Rocazino, der havde sin storhedstid i 1980'erne.
Senere grundlagde han pladeselskabet Trust Soundtracks i 1996[kilde mangler]. Derudover skrev og producerede han sangene til filmen Den eneste ene. Soundtracket solgte til platin og blev tildelt musikbranchens Grammy og filmbranchens Robert pris for bedste filmmusik i 1998.[kilde mangler] I 2015 kom det frem i Radio24Syv, at den første strofe i omkvædet i “You are my only one” er kopieret fra James Taylors “Only one” fra 1985.[1][2]
I 2000 skrev Jesper Winge Leisner musik til sangen Aldrig ska jag sluta älska dig (tekst af Jonas Gardell) til Susanne Bier-filmen "Hånden på hjertet".[kilde mangler]
Senere blev det til musik og sange til filmene Mirakel, Okay, Hjælp! Jeg er en fisk, Elsker dig for evigt og Brødre[kilde mangler]. Titelmelodien fra Hjælp! Jeg er en fisk opnåede en 11.-plads på UK Singles Chart med pigegruppen Little Trees.[3]
I 2009 kom det frem, at Niels Brinck følte sig snydt af Jesper Winge Leisner over manglende kreditering som medkomponist til filmen Elsker dig for evigt.[4] Filmens producer Peter Aalbæk tog senere ansvaret for dette.[5]
The One and Only Company
[redigér | rediger kildetekst]I 2004 stiftede Winge Leisner det private teaterproduktionsselskab The One and Only Company.
Selskabets første opsætning Den eneste ene The Musical (2005) blev en succes og solgte mere end 130.000 billetter i premiereåret. Den blev hædret med Årets Reumert for Bedste Musikforestilling i 2006.[6] Den eneste ene The Musical blev opsat i Forum København, men senere flyttet til Forum Horsens.
I 2008 producerede selskabet musicalen Olsen Banden og den Russiske Juvel, skrevet af manuskriptforfatter Anders Thomas Jensen. Den blev ikke vel modtaget af den danske anmelderstab.[7][8]
I 2009 stod Jesper Winge Leisner og The One and Only Company bag musicalen Elsk mig i nat, der blev sat op på Gasværket i København som en co-produktion mellem The One and Only Company og Gasværket.[kilde mangler] Den var skrevet af forfatterne Ida Maria Ryden og Ina Bruhn og blev en succes, der i december 2011 nåede op på publikum nummer 200.000.[kilde mangler] Musicalen var en hyldest til de største danske hits fra 1980'erne og blev senere versioneret og sat op i Stockholm coproduceret med svenske 2Entertain, som blev en betinget succes med 40.000 solgte billetter.[kilde mangler]
I foråret 2011 lanceredes et tæt samarbejde mellem TIVOLI A/S og The One and Only Company: Alletiders Musicals. Målet for samarbejdet er at producere moderne musikteater til opførelse i Koncertsalen og Glassalen i Tivoli. De første tre musicals blev lanceret for offentligheden i marts 2011.
Privatliv
[redigér | rediger kildetekst]Jesper Winge Leisner var indtil 2004 gift med sangerinden Ulla Cold som han har tre børn sammen med, bl.a. Jonas Winge Leisner, og deler nu adresse med filminstruktør Susanne Bier.[9] Han er langt ude i familie med Otto Leisner.[10]
Jesper Winge Leisner blev i 2002 dømt for uagtsomt manddrab på en 3-årig dreng. [11]
I 2015 blev det i programserien Wiki-værkstedet på Radio24syv fremført, at Leisner med stor sandsynlighed stod bag regelmæssig chikane på Wikipedia, bl.a. mod filminstruktør Lone Scherfig og arkitekt Jon Stephensen. [12] Efterfølgende forsøgte programmet AK 24syv på samme radiostation i en udsendelsesrække at klarlægge, hvorvidt Winge Leisner havde redigeret en række kollegers Wikipedia-artikler med stærkt subjektive holdninger under navnet Sincere. I samme udsendelsesrække blev Winge Leisner også anklaget for at have redigeret sin egen Wikipedia-side og for at have snydt adskillige danske musik-artister for penge og/eller kreditering, bl.a. Poul Krebs, Tina Dickow og Thomas Helmig.[13]
I juni 2015 fik Jesper Winge Leisner af Retten i Helsingør en bøde på 2.500 kr. og blev frakendt sit kørekort i et år på grund af flere hastighedsoverskridelser.[9]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
- ^ "Sincere 3: Versaler", Podcast, København V: Radio24syv, 20. april 2015, arkiveret fra originalen 3. april 2018, hentet 3. april 2018
- ^ "James Taylors "Only one" lovligt uploadet på YouTube". Arkiveret fra originalen 26. september 2019. Hentet 2. april 2018.
- ^ Little Trees Arkiveret 3. september 2018 hos Wayback Machine. Official Charts Company. Hentet 23/3-2018
- ^ Niels Brinck: Føler sig snydt | SE og HØR (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ "Aalbæk til Brinck: Shit happens! – Ekstra Bladet". Arkiveret fra originalen 8. marts 2016. Hentet 24. april 2015.
- ^ Årets Reumert (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ "Olsen Banden: Ikke skidegodt, Egon! - Avisen.dk". Arkiveret fra originalen 8. juli 2016. Hentet 24. april 2015.
- ^ Olsen Banden og den russiske juvel (Tivolis Koncertsal). Jyllands-Posten. Hentet 23/3-2018
- ^ a b Melchior Sjørvad, Rune; Kastrup, Kim (18. juni 2015). "Kører for stærkt igen og igen: Nu mister Biers mand kørekortet". Ekstra Bladet. JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 21. juli 2015. Hentet 7. november 2016.
- ^ Peter Bresemann (25. marts 2005). "Interview: Ud på det dybe vand". Ekstra Bladet. Arkiveret fra originalen 25. juli 2015. Hentet 25. juli 2015.
- ^ Kenan Seeberg (19. juni 2015). "Danmarks showkonge fradømt kørekortet: Dødsulykke vil plage mig resten af livet". BT. Arkiveret fra originalen 4. februar 2017. Hentet 27. januar 2017.
- ^ "Wiki-værkstedet, Radio24syv, 17. april 2015". Arkiveret fra originalen 29. september 2018. Hentet 29. september 2018.
- ^ Sincere - AK 24syvs dækning af sagen om Wikipediaterroristen 'Sincere' Arkiveret 6. juni 2015 hos Wayback Machine
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Jesper Winge Leisner på Internet Movie Database (engelsk)
- Jesper Winge Leisner på Filmdatabasen
- Jesper Winge Leisner på danskefilm.dk
- Jesper Winge Leisner på The Movie Database (engelsk)
- Jesper Winge Leisner på danskefilmstemmer.dk
- Jesper Winge Leisner på Discogs
- Jesper Winge Leisner på MusicBrainz