Spring til indhold

Tamilsagen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Tamil-sagen)

Tamilsagen var en sag om ulovlig behanding af ansøgninger om familiesammenføring. Fra september 1987 til januar 1989 blev ansøgninger om familiesammenføring fra tamilske flygtninge fra det borgerkrigshærgede Sri Lanka sat i bero i strid med udlændingeloven. Sagen fik VK-regeringen til at træde tilbage, efter at højesteretsdommer Mogens Hornslet i januar 1993 fremlagde sin undersøgelsesrapport om forløbet. I en efterfølgende rigsretssag blev daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen dømt for overtrædelse af ministeransvarlighedsloven.

Sagens baggrund

[redigér | rediger kildetekst]

I 1986 sendte en borgerkrig i Sri Lanka omkring 3.000 tamiler på flugt til Danmark, hvor de fik midlertidig opholdstilladelse.[1][2] Tamilsagen begyndte året efter, da justitsminister Erik Ninn-Hansen på et ministermøde i Statsministeriet meddelte, at familiesammenføringssager med tamilske flygtninge ville blive sat i bero, fordi der var indgået en fredsaftale i Sri Lanka.[3]

Sagens forløb

[redigér | rediger kildetekst]

Sagens meget snirklede forløb, skitseret i de væsentlige offentlige bidrag,[4]

  • Folketingets ombudsmand afgav 1. marts 1989 en betænkning (FOB 1988.100ff).
  • Folketinget behandlede 25. april 1989 et forslag fra Socialdemokratiet og SF om at nedsætte en kommissionsdomstol til at undersøge sagen, hvilket afvistes. Statsminister Poul Schlüter afsluttede sin tale med ordene: ”Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet”.[3]
  • I Alex Frank Larsens tv-dokumentar Blodets bånd sendt den 23. april 1990 på DR beskyldtes Ninn-Hansen for lovbrud.[5]
  • Den 8. maj 1990 krævede Centrum-Demokraterne og Erik Ninn-Hansen uafhængigt af hinanden en kommissionsundersøgelse, der blev sat i gang af statsminister Poul Schlüter.[6]
  • Advokat Kristian Mogensen afgav 6. december 1990 en 14 sider lang klage til Menneskerettighedskommissionen over kommissionsundersøgelsen på vegne af Ninn-Hansen – bl.a. over, at undersøgelsen foregik for lukkede døre. Klagen førte til, at undersøgelsen blev offentlig.
  • I løbet af januar 1991 opnår sagsfremlæggelsen stor mediedækning.
  • Den 14. januar 1993 var højesteretsdommer Mogens Hornslets 6.000 sider tamilrapport klar og forelagt statsministeren, Ninn-Hansens partifælle Poul Schlüter.[1] Rapporten slog blandt andet fast, at Erik Ninn-Hansen havde handlet ulovligt og havde gjort det bevidst.[1] Samme dag kl. 18 meddelte Poul Schlüter, at regeringen går af. Han udskrev dog ikke nyvalg.
  • 25. januar 1993 kunne Poul Nyrup Rasmussen danne en socialdemokratisk ledet regering. Justitsministeriet blev her frataget udlændingeområdet, som blev lagt under Indenrigsministeriet.

11. juni 1993 vedtog et flertal i Folketinget at rejse tiltale mod Ninn-Hansen for overtrædelse af ministeransvarlighedsloven.[1] Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Det Radikale Venstre og Hans-Pavia Rosing (Siumut) stemte for forslaget, Fremskridtspartiet stemte imod, mens følgende partier var delt i spørgsmålet: Det Konservative Folkeparti (7 medlemmer stemte for, 20 imod), Venstre (8 for, 17 imod) og Kristeligt Folkeparti (1 for, 1 imod).[7] Der er tidligere kun blevet ført rigsretssag fem gange i danmarkshistorien, senest i 1910.

Den 22. juni 1995 blev Ninn-Hansen med dommerstemmerne 15-5 fundet skyldig i overtrædelse af ministeransvarslovens § 5, stk. 1:[8]

En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed.

Med dommerstemmerne 12-8 blev han idømt fire måneders fængsel. Dommen blev gjort betinget med 1 års prøvetid med henvisning til Ninn-Hansens personlige forhold, navnlig hans helbredstilstand og alder – Ninn-Hansen var 73 år, da dommen faldt.[3] Mindretallet på 8 dommere havde stemt for at idømme ham 15 dagbøder á 1.000 kr med forvandlingsstraf af hæfte i 15 dage.

Efter dommen klagede Ninn-Hansen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og klagede blandt andet over, at Rigsretten ikke var en upartisk domstol. Menneskerettighedsdomstolen afviste klagen den 18. maj 1999.[9]

  1. ^ a b c d Søren Hein Rasmussen. "Tamilsagen 1986-1995". Danmarkshistorien.dk (Aarhus Universitet)
  2. ^ David Rehling (26. februar 2011). "Tamilsagen - et spøgelse med liv i". Information
  3. ^ a b c Anne Lea Landsted (10. januar 2018). "Tamilsagen genfortalt: Dengang en bunke syltede sager væltede en hel regering". Altinget.dk
  4. ^ Flemming Rønø, muis.skysite.dk Arkiveret 30. juli 2012 hos Wayback Machine
  5. ^ Alex Frank Larsen (18. juni 2011). "Tøgers falske fremstilling af tamilsagen". Politiken.
  6. ^ Beretning om Tamilsagen, bd. 1, kap. 1, s. 2
  7. ^ "Folketingstidende 1992/93, sp. 10864" (PDF).
  8. ^ "Rigsrettens dom af 22. juni 1995". Rigsrettens dombog. 22. juni 1995.
  9. ^ Decision as to the admissibility of Application no. 28972/95 by Erik Ninn-Hansen against Denmark

Yderligere læsning

[redigér | rediger kildetekst]
  • Henrichsen, Carsten Michael (2000). Tamilsagen I - analyser og kommentarer (2. udgave).