Spring til indhold

Farmakonom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Sygehusfarmakonom)

En farmakonom (eller lægemiddelkyndig fra græsk phármakon "lægemiddel" + nom "kyndig") er en 3-årig sundhedsuddannelse. Farmakonomer er hovedsageligt beskæftiget i apoteks- og sygehusvæsenet, i lægemiddel- og medicinalindustrien. Farmakonomuddannelsen findes kun i Danmark. Den engelske betegnelse for farmakonom (lægemiddelkyndig) er Pharmaconomist.[1] Titlen er beskyttet.

Farmakonomuddannelsen

[redigér | rediger kildetekst]

Farmakonomuddannelsen er samlet set vurderet til at være på niveau 6 i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring. Det vil sige, at uddannelsen niveaumæssigt svarer til en professionsbacheloruddannelse. Uddannelsen er normeret til 3 år svarende til 180 ECTS-point. Hvert år optages omkring 260 nye studerende på Farmakonomskolen Pharmakon – Danish College of Pharmacy Practice i Hillerød.

Farmakonomuddannelsens profil og formål

[redigér | rediger kildetekst]

Ifølge Uddannelsesordningen for farmakonomuddannelsen af september 2007 er farmakonomstudiets overordnede formål at kvalificere de studerende til efter endt uddannelse at handle helhedsorienteret, problemløsende, situationsbestemt og udviklingsorienteret i forhold til apotekets rolle og opgaver efter gældende regler og standarder ved at:

  • vurdere og formidle faglig viden
  • arbejde for forbedret sikkerhed og livskvalitet for apotekets brugere
  • arbejde systematisk, metodisk og kvalitetsbevidst
  • arbejde selvstændigt, fleksibelt, ansvarsbevidst og etisk forsvarligt og
  • arbejde ud fra en bevidsthed om egne faglige og personlige kompetencer.
  • kunne udøve klinisk farmaci, herunder kunne varetage lægemiddeldistribution og rådgive
  • om lægemidler, under hensyntagen til lægemiddelformulering, samt rådgive om lægemiddelbeslægtede2
  • produkter og egenomsorg
  • kunne gennemføre sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende ydelser
  • kunne indgå i kvalitetsstyring af apotekets opgaver samt være bevidst om betydningen af kvalitetsudvikling
  • være bevidst om, hvordan værdier og normer har betydning for farmakonomens rolle og ansvar
  • være bevidst om apotekets rolle i samfundet, både som en del af sundhedssektoren og
  • som virksomhed, herunder kunne deltage i apotekets økonomiske samt ledelses-, markedsførings-,arbejdsmiljø- og samarbejdsmæssige opgaver
  • være bevidst om betydningen af kvalitetssikring af lægemidler.

Adgangskrav, fag og prøver

[redigér | rediger kildetekst]

Adgangskrav

  • Studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere teknisk eksamen (htx), højere handelseksamen (hhx), eux-uddannelse (eux) eller international baccalaureate (IB)
  • Gymnasialt indslusningskursus for fremmedsprogede (GIF)

Farmakonomskolen anbefaler et snit på minimum 4 fra den adgangsgivende uddannelse samt minimum karakterer 4 i dansk og 4 i matematik.

  • Social- og sundhedsassistentuddannelsen (bestået efter 1. maj 2003)

Fag på farmakonomuddannelsen

[redigér | rediger kildetekst]

Medicinsk-farmaceutiske fag (78 ECTS)

  • Anatomi og fysiolog
  • Patologi
  • Almen farmakologi
  • Speciel farmakologi
  • Farmaci

Samfundsfarmaceutiske fag (48 ECTS)

  • Medicinsk sociologi
  • Lovforståelse
  • Sundhedsøkonomi
  • Klinisk farmaci
  • Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.

Humanistiske fag (25 ECTS)

  • Psykologi
  • Etik
  • Kommunikation,
  • Pædagogik
  • Formidling.

Organisation og ledelse (16 ECTS)

  • Organisation
  • Ledelse og samarbejde,
  • Markedsføring og salg
  • Logistik
  • Arbejdsmiljø
  • Kvalitetsstyring.

Metode (5 ECTS)

Valgfag (8 ECTS)


Prøver

Prøver på 1. år:

  • Basisviden - Skriftlig flerfaglig prøve

Prøver på 2. år:

  • Rådgivning 1 - Mundtlig tværfaglig prøve

Prøver på 3. år:

  • Apoteket - Skriftlig tværfaglig prøve
  • Rådgivning 2 - Mundtlig tværfaglig prøve
  • Aflevering af skriftligt projekt i valgfrit emne

Prøve, løbende fra 1. til 3. år:

  • Præsentationsportfolio - skriftlige tværfaglige opgave

Farmakonomers profession

[redigér | rediger kildetekst]

Ansættelse på privat apotek:

Langt størstedelen af farmakonomerne er beskæftiget på privat apotek. Farmakonomerne giver faglig rådgivning om receptmedicin og håndkøbsmedicin samt vejleder kunderne om brugen af medicin.

Industrien:

Herunder life science industrien, almen lægepraksis, konsulentbranchen og i medicinalgrossistfirmaer

Kommunerne:

Arbejde med blandt andet medicinhåndtering og sundhedsydelser

Regionerne:

Klinisk farmaci og produktion af lægemidler, bidrager til medicinsikkerheden, indkøb af lægemidler og logistik på sygehuse.

Staten:

For eksempel i Lægemiddelstyrelsen, Statens Seruminstitut med eksempelvis kontrol af life science industrien

Farmakonomers efter- og videreuddannelse

[redigér | rediger kildetekst]
  • Sundhedsfaglig kandidatuddannelse (KU)
  • Master of Public Health (KU)
  • Master of Medicines Regulatory Affairs (KU og Atrium)
  • Diplomuddannelser
  • HD
  • Bachelor/Kandidat i Farmaci (KU, SDU)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til: