Svante Arrhenius
Denne artikel behøver tilretning af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.januar 2015) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) ( |
Svante Arrhenius | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Svante August Arrhenius 19. februar 1859 Balingsta församling, Sverige |
Død | 2. oktober 1927 (68 år) Stockholm, Sverige |
Dødsårsag | Funktionel mavetarmsygdom |
Gravsted | Uppsala gamle kirkegård |
Nationalitet | Svensk |
Far | Svanta Gustav Arrhenius |
Mor | Carolina Christina Thunberg |
Ægtefæller | Sofia Rudbeck (fra 1894), Maria Arrhenius (fra 1905) |
Børn | Olof Arrhenius, Anna-Lisa Arrhenius-Wold |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Uppsala Universitet, Stockholms Universitet |
Elev af | Per Teodor Cleve |
Medlem af | Royal Society (fra 1910), Det Norske Videnskaps-Akademi, Videnskabernes Selskab, Kungliga Vetenskapsakademien, Sovjetunionens videnskabsakademi med flere |
Beskæftigelse | Astronom, universitetsunderviser, fysiker, kemiker |
Fagområde | Kemi, fysik |
Arbejdsgiver | Uppsala Universitet, Stockholms Universitet, Rigas tekniske universitet |
Elever | Oskar Klein |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Æresdoktor ved Sorbonne (1923), Foreign Member of the Royal Society (1910), Faraday Lectureship Prize (1914), æresdoktor ved Edinburghs Universitet, Davy-medalje (1902) med flere |
Nobelpris | Kemi 1903 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Svante August Arrhenius (født 19. februar 1859 på slottet Wijk ved Mälaren ikke langt fra Uppsala, død 2. oktober 1927 i Stockholm) var en svensk kemiker og fysiker.
Arrhenius studerede ved Uppsala Universitet fra 1876-81 og fra 1881-84 i Stockholm; 1884 blev han licentiat, samme år tog han doktorgraden og blev privatdocent i fysisk kemi ved Uppsala Universitet. Hans doktorafhandling omhandlede undersøgelser over elektrolytternes galvaniske ledningsevne; den vandt ikke nogen anerkendelse ved Uppsala Universitet straks ved dens fremkomst, men det viste sig snart, at de undersøgelser, som den omhandlede, skulle blive af meget stor betydning for den fysiske kemi.
Arrhenius fik da 1886 et betydeligt rejsestipendium fra Videnskabs-Akademiet i Stockholm til videre uddannelse i denne gren af kemien; han studerede 1886-88 i Riga, Würtzburg, Graz og Amsterdam, henholdsvis hos Ostwald, Kohlrausch, Boltzmann og van't Hoff. Under studiet i Würtzburg lærte han van’t Hoffs arbejde over analogien mellem luftarter og opløsninger at kende og opstillede kort efter teorien om den elektrolytiske dissociation (se opløsningers teori), som har gjort hans navn verdenskendt. 1891 blev han lærer i fysik ved Stockholms Højskole, 1895 professor i fysik sammesteds; 1905 blev han direktør for det fysikalsk-kemiske Nobel-Institut. 1902 havde han fået Davy-medaljen, 1903 Nobelprisen for sine undersøgelser over den elektrolytiske dissociation. 1899-1902 var han rektor for Stockholms Højskole.
Arrhenius har offentliggjort en lang række udmærkede arbejder på den fysiske kemis område, hvorved han har bidraget betydeligt til denne videnskabs udvikling og anvendelse på forskellige områder. Også kosmogoniske og immunokemiske arbejder foreligger fra hans hånd. Hans arbejder findes navnlig offentliggjorte i »Zeitschrift für physikalische Chemie«, men også i andre tidsskrifter. Han har desuden udgivet en lærebog i elektrokemi, i immunokemi og flere andre værker. Arrhenius interesserede sig i sine sidste år for kosmiske forhold og skrev »Lehrbuch der kosmischen Physik« og »Das Werden der Welten«, hvori han bl.a. forklarer, hvorledes overførelsen af liv fra klode til klode kan være gået for sig.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.}
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
- Gravsted.dk
- Født i 1859
- Døde i 1927
- Kemikere fra Sverige
- Fysikere fra Sverige
- Nobelprismodtagere i kemi
- Nobelprismodtagere fra Sverige
- Medlemmer af Videnskabernes Selskab
- Medlemmer af Kungliga Lantbruksakademien
- Medlemmer af Kungliga Ingenjörsvetenskapsakademien
- Medlemmer af Kungliga Vetenskapsakademien
- Svenskere i 1800-tallet
- Svenskere i 1900-tallet
- Svensksprogede forfattere fra Sverige
- Æresdoktorer ved University of Oxford
- Æresdoktorer ved University of Cambridge