Spring til indhold

Susette Holten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Susette Skovgaard)
Susette Holten
Susette Skovgaard, 7 år gammel
malet af hendes far P.C. Skovgaard i 1870.
Olie på lærred, 59,7 x 43 cm
i Viborg
Personlig information
FødtSusette Cathrine Skovgaard Rediger på Wikidata
29. januar 1863 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død11. februar 1937 (74 år) Rediger på Wikidata
FarP.C. Skovgaard Rediger på Wikidata
MorGeorgia Skovgaard Rediger på Wikidata
SøskendeJoakim Skovgaard,
Niels Skovgaard Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev afCarl Thomsen, Frans Schwartz, Laurits Tuxen Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Susette Holten som voksen
Suzette Holtens monogram med årstallet 1932 fra Opstilling med frugt og blomster

Susette Cathrine Skovgaard, gift Holten (født 29. januar 1863 i København ; død 11. februar 1937 sammesteds) var en dansk maler og keramiker ud af den kendte Skovgaard-kunstnerfamilie.[1] Hun var i 1891 en af initiativtagerne til Den Frie Udstilling.

Susette Cathrine Skovgaard, (gift Holten) var kunstneren P.C. Skovgaard og Georgias tredje barn. Ligesom hendes far og to brødre Joakim Skovgaard og Niels Skovgaard blev hun maler. Hun boede det meste af sit liv i København, blandt andet i Holckenhus, Vester Voldgade 86.1, i perioden 1899-1901.[2]

I barndomshjemmet i en nu fredet villa i RosenvængetØsterbro udsmykkede P.C. og moderen Georgia hjemmet sammen. Georgia døde i barselssengen, da Susette kun var fem år, hvorefter P.C. Skovgaard blev den centrale person i hendes opvækst. Han tog sig meget af hende, blev hendes første læremester og introducerede hende til guldalderens kunst, bl.a. gennem sine venner Wilhelm Marstrand, Constantin Hansen og Lorenz Frølich.

Uddannelse og kunstnerisk virke

[redigér | rediger kildetekst]

Susette Holten gik til tegning hos Carl Thomsen, Laurits Tuxen og Frans Schwartz, men kunne ikke som kvinde komme ind på Kunstakademiet. Hun er derfor mestendels uddannet af sin familie. Men hun gik sine egne veje kunstnerisk set. Det er særlig tydeligt i keramikken. Fra 1883 og ind i 1890'erne arbejdede Holten med keramik sammen med andre kunstnerbørn, bl.a. Thorvald Bindesbøll, Theodor Philipsen og Elise Konstantin-Hansen og sine søskende Niels og Joakim. Det foregik først hos pottemager J. Wallmann i Utterslev[3] og senere hos G. Eifrig i Valby.

Holten malede fortrinsvis landskaber, men også figurbilleder, portrætter og blomsterbilleder. Hun eksperimenterede med formerne og et mere abstrakt formsprog end guldalderens. Også i farveholdning nåede hun efterhånden et mere personligt udtryk, ofte i blå og gyldne farveharmonier. Hun blev påvirket af art nouveau og af japansk kunst, men holdt sig inden for det realistiske formsprogs rammer. I tidens ånd arbejdede hun desuden med alle former for kunsthåndværk, fx bogillustrationer, tegninger til møbler, guldsmedearbejder og broderier, bl.a. et altertæppe til Roskilde Domkirke.

Susette Holten opnåede aldrig hverken samme berømmelse eller økonomisk velstand som sine brødre. Hendes produktion er samtidig forholdsvis begrænset, hvor flere kan ses på Skovgaard Museet. Et enkelt maleri, Åens Udløb, indgik i Statens Museum for Kunsts udstilling Against All Odds – Historiske kvinder og nye algoritmer i 2024.[4]

  1. ^ Skovgaard-familien Arkiveret 18. januar 2022 hos Wayback Machine hos Skovgaardmuseet.dk
  2. ^ Villadsen, Kjeld (2019), Billedkunstnere i Holckenhus, Jensen & Dalgaard, s. 30, ISBN 978 87 7151 474 2
  3. ^ Joakim Skovgaard og Viborg Domkirke Joakim Skovgaard – årene inden arbejdet i Viborg Domkirke − Fra Viborgmuseum.dk ("... Efter hjemkomsten arbejdede Joakim både med maleri og keramik. Det sidste hos J. Wallmann i Utterslev, hvor hans søskende Niels og Suzette og Th. Bindesbøll også arbejdede. ...")
  4. ^ Emilie Boe Bierlich; Cecilie Høgsbro Østergaard, red. (31. august 2024), Against All Odds - Historiske kvinder og nye algoritmer, København: Statens Museum for Kunst, ISBN 978-87-7551-212-6Wikidata Q128934913

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]