Dinamo Riga (1946-95)
Dinamo Riga Rīgas Dinamo | |
---|---|
Klubdetaljer | |
Fuldt navn | Rīgas Dinamo |
Grundlagt | Oprindeligt stiftet i 1940 Genetableret i 1946 |
Opløst | 1995 |
Forbund | Latvijas Hokeja federācija |
Hjemmebane | Rīgas Sporta Pils Riga, Letland Kapacitet: 5.500 |
Klubfarver | |
Historiske bedrifter | |
Nationalt | Sovjetisk mesterskab: Sølv 1988. Nr. 4 i 1947, 1948, 1977, 1990. Sovjetisk pokalturnering: Semifinalist 1977, 1979. |
Navnehistorik | |
1940−49 | Dinamo Riga |
1949−58 | Daugava Riga |
1958−60 | RVR Riga |
1960−68 | Daugava Riga |
1968−91 | Dinamo Riga |
1991−92 | Stars Riga |
1992−95 | Pārdaugava Riga |
Infoboks sidst opdateret: 29. september 2016 |
Dinamo Riga (lettisk: Rīgas Dinamo) var en professionel lettisk ishockeyklub, der spillede i den sovjetiske liga i 1946-92 og den Internationale Hockey-Liga i 1992-95. Klubben blev stiftet i 1940, genetableret efter anden verdenskrig i 1946 og havde hjemmebane i Rīgas Sporta Pils i Riga, Letland.
Fra midt i 1940'erne til midt i 1950'erne og igen fra midt i 1970'erne til begyndelsen af 1990'erne var Dinamo Riga blandt Sovjetunionens ti bedste ishockeyklubber, og den opnåede sit bedste resultat, da den i sæsonen 1987-88 vandt sølvmedaljer i det sovjetiske mesterskab. Den nåede endvidere ved flere tilfælde semifinalerne i den sovjetiske pokalturnering.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Dinamo Riga blev oprindeligt stiftet i 1940 under Sovjetunionens besættelse af Letland. Efter anden verdenskrig blev foreningen i 1946 genetableret og var et af de tolv hold, der i vinteren 1946-47 spillede om det første sovjetiske mesterskab i ishockey. Dinamo Riga endte på fjerdepladsen efter de tre Moskva-hold, Dynamo, CDKA og Spartak. Tre år senere skiftede klubben navn til Daugava Riga og forblev til og med sæsonen 1962-63 i den bedste sovjetiske liga, men den var dog ikke stærk nok til for alvor at udfordre hovedstadsklubberne i kampen om det sovjetiske mesterskab.
Med nedrykningen til den næstbedste liga i 1963 begyndte en middelmådig tid for klubben, der endda i 1968, samtidig med at den skiftede navn tilbage til Dinamo, endte med nedrykning til den tredjebedste række.
I 1968 overtog den russiske træner Viktor Tikhonov trænersædet i Dinamo. Han var kendt for at lægge vægt på streng disciplin og revolutionerede træningsmetoderne, og han var blandt de første til at anvende videooptagelser til kampanalyser. Derudover lagde han stor vægt på sine spilleres fysiske form. På grund af Dinamo-spillernes ringe potentiale indførte han en strategi, som ingen sovjetiske hold indtil da have benyttet: at spille med fire angrebskæder. Dermed kunne hans hold ved hjælp af hurtighed og bedre kondition slå andre hold, der ellers var Dinamo spillemæssigt og teknisk overlegne. Som følge af den nye strategi opnåede Dinamo i 1970 oprykning til den næstbedste række, og allerede i 1973 var holdet tilbage i den bedste sovjetiske liga.
I 1975 blev Viktors Hatuļevs fra Dinamo Riga den første sovjetiske spiller, der blev draftet af et NHL-hold, da han blev valgt i 9. runde (nr. 160 i alt) af Philadelphia Flyers, men han fik naturligvis aldrig chancen for at spille i NHL.[1]
I sæsonen 1976-77 blev en af stjernerne på det daværende Dinamo-hold, Helmuts Balderis, både point- og mål-topscorer i ligaen og følgelig kåret som årets spiller. Allerede den foregående sæson havde han scoret flest mål af alle i den sovjetiske liga. I 1983 blev han igen ligatopscorer - i sin karriere i den sovjetiske liga opnåede han i alt at score 333 mål og udføre over 230 assists.
Den største succes i klubbens historie blev opnået i sæsonen 1987-88, hvor den endte på andenpladsen i kampen om det sovjetiske mesterskab, kun overgået af CSKA Moskva. Til den sæson havde ligaledelsen indført et slutspilssystem efter amerikansk forbillede. I første fase af grundspillet endte Dinamo på 10.-pladsen, men i anden fase spillede klubben sig op på tredjepladsen og gik dermed videre til mesterskabsslutspillet for de fire bedste hold. I semifinaleserien, der blev spillet bedst af tre kampe, besejrede letterne Dynamo Moskva med 2-1 i kampe (2-0, 3-5 og 4-2), inden de i finaleserien bedst af fem kampe mod CSKA måtte se sig besejret med 1-3 i kampe (3-7, 2-1, 2-4 og 2-5).
Efter Sovjetunionens opløsning spillede Dinamo videre i den Internationale Hockey-Liga, indtil klubbens opløsning i 1995. I denne tid spillede man først under navnet Stars Riga (efter sponsoren A/S Stars) og senere Pārdaugava Riga. Parallelt hermed blev et nyt hold dannet under navnet Riga Juniors, der spillede i East European Hockey League (EEHL), og hvortil mange af Dinamo-spillerne skiftede, da klubben blev opløst.
I 1997 blev Dinamo '81 Riga oprettet som en form for efterfølger til Dinamo Riga. Klubben deltog i Letlands ishockeyliga og EEHL. I 2000 blev også denne klub opløst og erstattet af HK Riga 2000, der tilhørte Letlands ishockeyliga og flere gange blev lettisk mester i ishockey.
Titler og bedrifter
[redigér | rediger kildetekst]- Nr. 2 (1): 1987-88.
- Nr. 4 (4): 1946-47, 1947-48, 1976-77, 1989-90.
- Nr. 5 (7): 1951-52, 1954-55, 1974-75, 1980-81, 1982-83, 1985-86, 1990-91.
- Semifinalist (2): 1976-77, 1978-79.
Sæsoner
[redigér | rediger kildetekst]Liga | Sæson | Division | Niveau | Plac. | Fase (plac.) | K | V | U | T | Målscore | Point | Kommentar | Pokalresultat |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Sovjetunionen | 1946-47 | Klasse A | 1 | 4/12 | Indl., gruppe A (2/4) | 3 | 2 | 0 | 1 | 13-9 | 4 | ||
Plac.runde 4-7 (1/4) | 3 | 2 | 1 | 0 | 9-2 | 5 | |||||||
1947-48 | Klasse A, 1. gruppe | 1 | 4/10 | 18 | 11 | 2 | 5 | 81-48 | 24 | ||||
1948-49 | Klasse A, 1. gruppe | 1 | 6/10 | 18 | 8 | 3 | 7 | 55-53 | 19 | ||||
1949-50 | Klasse A, 1. gruppe | 1 | 6/12 | 22 | 10 | 3 | 9 | 84-72 | 23 | ||||
1950-51 | Klasse A | 1 | 10/12 | Indl., gruppe B (6/6) | 5 | 0 | 1 | 4 | 13-25 | 1 | 1/8-finalist | ||
Plac.runde 7-12 (4/6) | 5 | 2 | 1 | 2 | 17-17 | 5 | |||||||
1951-52 | Klasse A | 1 | 5/12 | Indl., gruppe B (2/4) | 6 | 3 | 1 | 2 | 24-9 | 7 | Kvartfinalist | ||
Finalerunde (5/6) | 10 | 1 | 0 | 9 | 19-51 | 2 | |||||||
1952-53 | Klasse A | 1 | 10/17 | Indl., gruppe A (4/6) | 5 | 1 | 1 | 3 | 13-16 | 3 | Kvartfinalist | ||
Plac.runde 10-17 (1/8) | 7 | 6 | 0 | 1 | 59-18 | 12 | |||||||
1953-54 | Klasse A | 1 | 6/9 | 16 | 5 | 1 | 10 | 50-90 | 11 | Kvartfinalist | |||
1954-55 | Klasse A | 1 | 5/10 | 18 | 6 | 4 | 8 | 42-57 | 16 | Kvartfinalist | |||
1955-56 | Klasse A | 1 | 6/15 | 28 | 14 | 2 | 12 | 99-100 | 30 | 1/32-finalist | |||
1956-57 | Klasse A | 1 | 12/16 | 30 | 8 | 5 | 17 | 67-80 | 21 | ||||
1957-58 | Klasse A | 1 | 16/16 | Indl., gruppe A (4/4) | 6 | 0 | 0 | 6 | 14-44 | 0 | Nedrykning til 2. gruppe[2] | ||
Plac.runde 9-16 (8/8) | 28 | 5 | 1 | 22 | 61-135 | 11 | |||||||
1958-59 | Klasse A, 2. gruppe | 2 | 7/7 | Oprykning til Klasse A[3] | |||||||||
1959-60 | Klasse A | 1 | 18/18 | Indl., gruppe A (6/6) | 25 | 0 | 1 | 24 | 43-169 | 1 | |||
Plac.runde 16-18 (3/3) | 4 | 1 | 0 | 3 | 10-31 | 2 | |||||||
1960-61 | Klasse A | 1 | 19/19 | Indl., gruppe B (9/9) | 16 | 0 | 1 | 15 | 30-97 | 1 | 1/16-finalist | ||
Plac.runde 13-19 (7/7) | 18 | 2 | 3 | 13 | 46-84 | 7 | |||||||
1961-62 | Klasse A | 1 | 15/20 | 38 | 12 | 4 | 22 | 112-163 | 28 | ||||
1962-63 | Klasse A | 1 | 18/20 | Indl. runde (18/20) | 19 | 4 | 2 | 13 | 46-98 | 10 | |||
Plac.runde 11-20 (8/10) | 18 | 7 | 0 | 11 | 62-74 | 14 | Nedrykning til 2. gruppe | ||||||
1963-64 | Klasse A, 2. gruppe | 2 | 8/11 | 40 | 14 | 7 | 19 | 158-163 | 35 | ||||
1964-65 | Klasse A, 2. gruppe, vest | 2 | 3/11 | 40 | 22 | 3 | 15 | 180-145 | 47 | ||||
1966-67 | Klasse A, 2. gruppe | 2 | 8/12 | 44 | 17 | 8 | 19 | 126-143 | 42 | 1/16-finalist | |||
1967-68 | Klasse A, 2. gruppe | 2 | 12/12 | 44 | 6 | 3 | 35 | 115-204 | 15 | Nedrykning til 3. niveau[4] | 1/16-finalist | ||
1968-69 | Klasse A, 2. gruppe, vest | 3 | 3/11 | 40 | 22 | 4 | 14 | 132-106 | 48 | 1/8-finalist | |||
1969-70 | Klasse A, 2. gruppe, vest | 3 | 1/12 | 44 | 316-85 | 83 | Oprykning til 1. gruppe | ||||||
1970-71 | Klasse A, 1. gruppe | 2 | 3/13 | 48 | 29 | 3 | 16 | 212-163 | 61 | 1/32-finalist | |||
1971-72 | Klasse A, 1. gruppe | 2 | 3/13 | 48 | 28 | 8 | 12 | 229-148 | 64 | Kvartfinalist | |||
1972-73 | Pervaja Liga | 2 | 1/13 | 48 | 42 | 2 | 4 | 336-135 | 86 | Oprykning til Vyssjaja Liga | Kvartfinalist | ||
1973-74 | Vyssjaja Liga | 1 | 6/9 | 32 | 13 | 2 | 17 | 120-130 | 28 | 1/8-finalist | |||
1974-75 | Vyssjaja Liga | 1 | 5/10 | 36 | 15 | 9 | 12 | 152-143 | 39 | ||||
1975-76 | Vyssjaja Liga | 1 | 6/10 | 36 | 16 | 5 | 15 | 122-118 | 37 | Kvartfinalist | |||
1976-77 | Vyssjaja Liga | 1 | 4/10 | 36 | 17 | 7 | 12 | 133-126 | 41 | Semifinalist | |||
1977-78 | Vyssjaja Liga | 1 | 6/10 | 36 | 13 | 8 | 15 | 118-135 | 34 | ||||
1978-79 | Vyssjaja Liga | 1 | 6/12 | 44 | 19 | 7 | 18 | 150-132 | 45 | Semifinalist | |||
1979-80 | Vyssjaja Liga | 1 | 8/12 | 44 | 16 | 4 | 24 | 134-162 | 36 | ||||
1980-81 | Vyssjaja Liga | 1 | 5/12 | 49 | 22 | 6 | 21 | 163-157 | 50 | ||||
1981-82 | Vyssjaja Liga | 1 | 8/12 | 56 | 17 | 10 | 30 | 163-157 | 40 | ||||
1982-83 | Vyssjaja Liga | 1 | 5/12 | 56 | 27 | 5 | 24 | 240-212 | 59 | ||||
1983-84 | Vyssjaja Liga | 1 | 8/12 | 44 | 17 | 8 | 19 | 146-172 | 42 | ||||
1984-85 | Vyssjaja Liga | 1 | 7/12 | 52 | 18 | 9 | 25 | 170-196 | 45 | ||||
1985-86 | Vyssjaja Liga | 1 | 5/12 | 40 | 19 | 6 | 15 | 138-128 | 44 | ||||
1986-87 | Vyssjaja Liga | 1 | 7/12 | 40 | 14 | 5 | 21 | 117-132 | 33 | ||||
1987-88 | Vyssjaja Liga | 1 | 2/14 | Grundspil (10/14) | 26 | 10 | 4 | 12 | 88-92 | 24 | Slutspilsfinalist | 1/8-finalist | |
Mellemspil (3/10) | 18 | 11 | 3 | 4 | 66-46 | 25 | |||||||
1988-89 | Vyssjaja Liga | 1 | 9/14 | 36 | 10 | 6 | 20 | 98-156 | 26 | Indledende runde | |||
1989-90 | Vyssjaja Liga | 1 | 4/14 | 48 | 26 | 7 | 15 | 148-117 | 59 | ||||
1990-91 | Vyssjaja Liga | 1 | 5/15 | 46 | 25 | 5 | 16 | 187-138 | 55 | ||||
1991-92 | Vyssjaja Liga | 1 | 11/16 | Grundspil (14/16) | 30 | 10 | 0 | 20 | 94-127 | 20 | |||
Plac.runde, zone 2 (2/4) | 12 | 6 | 1 | 5 | 36-36 | 13 | |||||||
Plac.runde, gruppe 1 (2/4) | 6 | 2 | 3 | 1 | 21-19 | 7 | |||||||
Plac.runde 11-12 (1/2) | 2 | 1 | 0 | 1 | 7-4 | 2 | |||||||
IHL | 1992-93 | Vest-konferencen | 1 | Grundspil (6/12) | 42 | 19 | 8 | 15 | 142-125 | 46 | Slutspil: 1/8-finalist | ||
1993-94 | IHL | 1 | Grundspil (12/24) | 46 | 21 | 6 | 19 | 153-155 | 48 | Slutspil: 1/8-finalist | |||
1994-95 | Vest-konferencen | 1 | Grundspil (14/14) | 52 | 14 | 4 | 34 | 99-168 | 32 |
Berømte spillere
[redigér | rediger kildetekst]Trænere
[redigér | rediger kildetekst]- 1946–49: Jānis Dobelis
- 1949–61: Edgars Klāvs
- 1961–62: Anatolijs Jegorovs
- 1962–63: Georgijs Firsovs
- 1963–68: Staņislavs Motls
- 1968–77: Viktor Tikhonov
- 1977–80: Ēvalds Grabovskis
- 1980–89: Vladimir Jursinov
- 1989–90: Pjotr Vorobjov
- 1990–91: Ēvalds Grabovskis
- 1992: Jevgeņijs Banovs
- 1992–94: Juris Reps
- 1994–95: Mihails Beskašnovs
- 1995: Leonīds Beresņevs
Kilder / eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Hockey Archives: URSS 1946-47 Arkiveret 24. september 2015 hos Wayback Machine - Russie 1994-95 (fransk)
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ hockeyDB.com - 1975 NHL Amateur Draft Arkiveret 25. juni 2013 hos Wayback Machine (engelsk)
- ^ Egentlig var der tale om, at Klasse A efter sæsonen blev opdelt i gruppe 1 og gruppe 2.
- ^ Egentlig var der tale om, at de to grupper i Klasse A igen blev samlet til én gruppe.
- ^ Divisionernes navne blev ændret, så Klasse A, 2. gruppe i 1967-68 var næstbedste niveau i ligasystemet, mens den i 1968-69 var tredjebedste niveau.