Srinivasa Aiyangar Ramanujan
| Srinivasa Aiyangar Ramanujan | |
|---|---|
.jpg)
| |
| Personlig information | |
| Født | 22. december 1887  Erode, Tamil Nadu, Indien |
| Død | 26. april 1920 (32 år) Kumbakonam, Tamil Nadu, Indien |
| Dødsårsag | Amøbiasis |
| Nationalitet |  Indisk |
| Ægtefælle | Janaki |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Trinity College (1914-1916), Pachaiyappa's College (1906-1907), University of Cambridge, Government Arts College, Kumbakonam (1904-1905), Town Higher Secondary School (1898-1904) |
| Elev af | John Edensor Littlewood |
| Medlem af | Royal Society |
| Beskæftigelse | Matematiker |
| Fagområde | Talteori, matematiker, kombinatorik |
| Arbejdsgiver | Trinity College (1916-1919), Chennai Port (1912-1914) |
| Kendte værker | Ramanujans konstant, Ramanujans sum, Ramanujan–Sato-serier, Ramanujan–Nagell ligning, Ramanujans formodning med flere |
| Påvirket af | George Shoobridge Carr |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Fellow of the Royal Society (1918), Fellow of Trinity College (1918) |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Srinivasa Ramanujan[1] FRS (Tamil: ஸ்ரீனிவாஸ ஐயங்கார் ராமானுஜன்) født Srinivasa Ramanujan Aiyangar 22. december 1887, død 26. april 1920)[2][3] var en indisk matematiker, der levede i Britisk Indien. Selvom han stort set ikke fik nogen formel undervisning i ren matematik, så kom han med vigtige bidrag i matematisk analyse, talteori, uendelige rækker og kædebrøker, inklusive løsninger til matematiske problemer der på daværende tidspunkt blev betragtet som uløselige. Ramanujan udviklede oprindeligt sin egen matematisk forskning helt alene. Ifølge Hans Eysenck: "Forsøgte han at få interesse i hans arbejde fra ledende professionelle matematikere, men han fejlede mestendels. Det han viste dem var for nytænkende, for ukendt og derudover fremlagt på en utraditionel måde; de gad ikke bruge tid på det".[4] I 1913 begyndte han et langdistancesamarbejde med den engelske matematiker G. H. Hardy fra University of Cambridge, England. Hardy indså at Ramanujans arbejde var enestående og han arrangerede, at han kunne rejse til Cambridge i 1914. I sine noter kommenterede Hardy at Ramanujan havde fremstillet banebrydende nye teoremer, inklusive nogle, der "fuldstændigt overvældede mig; Jeg har aldrig set noget lignende",[5] og nogle kun nyligt beviste og meget avancerede resultater.
I sit korte liv fremstillede Ramanujan uafhængigt næsten 3.900 resultater (hovedsageligt identiteter og ligninger).[6] Mange var fuldstændigt nyskabende; hans originale og meget ukonventionelle resultater, som bl.a. Ramanujanprimtal, Ramanujan thetafunktion, partition-formel og falske thetafunktioner, har åbnet for helt nye arbejdsområder og har inspireret en stor mængde yderligere forskning.[7] Næsten alle hans påstande er blevet bevist til at være rigtige.[8] Det videnskabelige tidsskrift The Ramanujan Journal blev etableret for at udgive forskning inden for alle områder af matematik, som er blevet påvirket af Ramanujan,[9] og hans notesbøger, der indeholder opsummeringer af hans udgivne og ikke-udgivne resultater, er blevet analyseret og studeret i årtier efter hans død som en kilde til nye matematiske ideer. Så sent som i 2011 og igen i 2021 har forskere opdaget at små kommentarer i hans noter om "simple egenskaber" og "lignende output" i sig selv har været dybdegående og skjulte resultater inden for talteori, der hidtil havde været uopdagede næsten et århundrede efter hans død.[10][11] Han blev en af de yngste Fellows of the Royal Society og kun det andet indiske medlem, der blev valgt ind som Fellow of Trinity College, Cambridge. Af hans originale breve skrev Hardy at et enkelt blik var nok til at vise, at de kun kunne være blevet skrevet af en matematiker af den højeste kaliber, og han sammenlignede Ramanujan med matematiske genier som Euler og Jacobi.
I 1919 blev Ramanujan tvunget til at rejse tilbage til Indien af helbredsproblemer, som man i dag mener kan have været hepatisk amoebiasis (en komplikation fra tidligere episoder med dysenteri mange år tidligere), og han døde i 1920 i en alder af 32. Hans sidste breve til Hardy, der blev skrevet i januar 1920, viser, at han stadig var i stand til at producere nye matematiske ideer og teoremer. Hans "tabte notesbog", der indeholdt opdagelser fra de sidste år af hans liv, skabte stor jubel blandt matematikere, da den blev genfundet i 1976.
Ramanujan var en dybt troende Hindu,[12] Ramanujan tilskrev sine enestående matematiske kompetencer guddommelighed og hævdede, at den matematiske viden, som han udviste blev åbenbaret for ham af hans familiegudinde Namagiri Thayar. Han sagde engang: "En ligning giver ikke mening for mig, medmindre den udtrykker Guds tanke.").."[13]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Olausson, Lena; Sangster, Catherine (2006). Oxford BBC Guide to Pronunciation. Oxford University Press. s. 322. ISBN 978-0-19-280710-6.
- ^ Kanigel, Robert. "Ramanujan, Srinivasa". Oxford Dictionary of National Biography (online udgave). Oxford University Press. doi:10.1093/ref:odnb/51582. (Abonnement eller britisk offentligt biblioteksmedlemskab kræves.)
- ^ Trove
- ^ Hans Eysenck (1995). Genius, p. 197. Cambridge University Press, ISBN 0-521-48508-8.
- ^ Hardy, Godfrey Harold (1940). Ramanujan: Twelve Lectures on Subjects Suggested by His Life and Work. Cambridge University Press. s. 9. ISBN 0-8218-2023-0.
- ^ Berndt, Bruce C. (12. december 1997). Ramanujan's Notebooks. Vol. Part 5. Springer Science & Business. s. 4. ISBN 978-0-38794941-3.
- ^ Ono, Ken (juni-juli 2006). "Honoring a Gift from Kumbakonam" (PDF). Notices of the American Mathematical Society. 53 (6): 640–51 [649–50]. Arkiveret (PDF) fra originalen 21. juni 2007. Hentet 23. juni 2007.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link) - ^ "Rediscovering Ramanujan". Frontline. 16 (17): 650. august 1999. Arkiveret fra originalen 25. september 2013. Hentet 20. december 2012.
- ^ Alladi, Krishnaswami; Elliott, P. D. T. A.; Granville, A. (30. september 1998). Analytic and Elementary Number Theory: A Tribute to Mathematical Legend Paul Erdos. Springer Science & Business. s. 6. ISBN 978-0-79238273-7.
- ^ Deep meaning in Ramanujan’s ‘simple’ pattern Arkiveret 3. august 2017 hos Wayback Machine
- ^ "Mathematical proof reveals magic of Ramanujan’s genius" Arkiveret 9. juli 2017 hos Wayback Machine. New Scientist.
- ^ Kanigel, Robert (2016). The Man Who Knew Infinity: A Life of the Genius Ramanujan. Simon & Schuster. s. 30–33. ISBN 978-1-47676349-1.
- ^ Kanigel, Robert (1991), "Prologue", The Man Who Knew Infinity, s. 7.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- (engelsk) O'Connor, John J.; Robertson, Edmund F., "Srinivasa Aiyangar Ramanujan". MacTutor History of Mathematics archive, University of St Andrews
 | Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
 | Spire Denne biografi om en inder er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. | |