South Australian National Football League
South Australian National Football League (SANFL) er en semiprofessional australsk fodbold-liga i den australske stat South Australia. Ligaen er også det styrende organ for al australsk fodbold i South Australia.
Oprindeligt blev ligaen grundlagt den 30. april 1877 som South Australian Football Association (SAFA), og dermed er SANFL den ældste aktive fodboldliga (uanset typen af fodbold) i Australien og en af de ældste fodboldturneringer i verden.
Ligaen består at en enkelt division med ni hold, der spiller et grundspil over 23 uger fra april til september bestående af ude- og hjemmekampe. De fem bedst placerede hold i grundspillet går videre til slutspillet, som kulminerer med en grand final, hvor der spilles om Thomas Seymour Hill Premiership Trophy. Grand final afholdes på Football Park i oktober, almindeligvis ugen efter AFL's grand final.
Ligaen ejer også sublicenserne for South Australias to klubber i Australian Football League (AFL) – Adelaide Football Club og Port Adelaide Football Club. Den er også ansvarlig for organisering af alle niveauer af australsk fodbold i delstaten, hvilket involverer mere end 100.000 spillere.
SANFL ejer endvidere stadionet Football Park i Adelaide med 52.000 siddepladser, det største stadion i South Australia. Stadionet bliver primært brugt til kampe i AFL, men det anvendes også til SANFL-kampe, herunder den årlige grand final. SANFL har det næsthøjeste tilskuertal pr. kamp inden for australsk fodbold i Australien, kun overgået af AFL.
Ligaens indtægter stammer fra tilskuerindtægter, medier og betalinger fra AFL-klubberne Adelaide Crows og Port Adelaide for leje af Football Park. I 2008 havde ligaen et lønloft på AU$ 400.000,[1] hvilket er det næsthøjeste i australske australsk fodbold-ligaer, igen kun overgået af AFL.
Klubber
[redigér | rediger kildetekst]Nuværende klubber
[redigér | rediger kildetekst]Klub | Kælenavn | Hjemmebane | Optaget i ligaen |
Mesterskaber | Seneste mesterskab |
---|---|---|---|---|---|
Central District | Bulldogs | Playford Alive Oval | 1964 | 9 | 2010 |
Glenelg | Tigers | Gliderol Stadium @ Glenelg | 1921 | 4 | 1986 |
North Adelaide | Roosters | Prospect Oval | 1887 | 13 | 1991 |
Norwood | Redlegs | Coopers Stadium | 1878 | 27 | 1997 |
Port Adelaide | Magpies | Alberton Oval | 1877 | 36 | 1999 |
South Adelaide | Panthers | Hickinbotham Oval | 1877 | 11 | 1964 |
Sturt | Double Blues | Commander Centre Oval | 1901 | 13 | 2002 |
West Adelaide | Bloods | City Mazda Stadium | 1897 | 8 | 1983 |
Woodville-West Torrens | Eagles | Unleash Solar Oval | 1991 | 3 | 2011 |
Tidligere klubber
[redigér | rediger kildetekst]- Adelaide – dannet i 1860; nedlagt i 1873; gendannet i 1876; fusioneret med Kensington i 1881; nedlagt i 1882; gendannet og fusioneret med North Park i 1885. Klubbens farver var sort, rød og hvid og der blev mestre i SAFA i 1886. I 1888 spillede det turnerende britiske rugbyhold mod South Adelaide, Port Adelaide, Norwood og Adelaide under australsk fodbold-regler.[2] Briterne spillede i alt 19 australsk fodbold-kampe, hvoraf de vandt seks og spillede en uafgjort.
- Bankers – dannet i 1877 og blev nedlagt igen efter at have tabt alle 15 kampe i sin første sæson.
- Gawler – dannet i 1868, deltog i SAFA i 1887–1890 og lukkede i 1894. Gawler Football Association blev dannet ud fra resterne af klubben.
- Kapunda – dannet i 1866 og muligvis den ældste fodboldklub i Australia, der har spillet under samme identitet.
- Kensington – dannet i begyndelsen af 1870'erne, blev tilknyttet SAFA i 1877, fusionerede med Adelaide i 1881. Klubbens farver var højrød og hvid og den havde hjemmebane på Kensington Oval.
- Port Adelaide Magpies – dannet i 1997 som erstatning for Port Adelaide, da den klub blev optaget i AFL. Magpies blev fusioneret med Port Adelaide i 2011, så Port Adelaide stillede med hold i både AFL (the Power) og SANFL (the Magpies).
- South Park – dannet i 1877 og nedlagt i 1884.
- Victorian – dannet i 1877 med hjemmebane på Montefiore Hill. Holdet blev mestre i 1877 (sammen med South Adelaide). Klubbens farver var orange og sort. Klubben skiftede navn til North Adelaide i 1883, men den her ikke forbindelse til den nuværende klub med samme navn, som opstod ud fra klubben Medindie. Victorian blev nedlagt efter 1884-sæsonen.
- West Torrens Eagles (1897–1990). Fusionerede i 1990 med Woodville
- Willunga – dannet i 1874 og tilknyttet SAFA fra 1877 til 1885. Derefter kom klubben med i den nydannede Southern Football Association, en landlig liga.
- Woodville – dannet ca. 1868 og tilknyttet SAFA i 1877, klubben måtte melde afbud til to kampe i dens første sæson på grund af spillermangel og lukkede efter sæsonen. Mange af Woodvilles spillere skiftede derefter til den nydannede Norwood-klub.[3]
- Woodville Warriors (1964–1990). Fusionerede i 1990 med West Torrens.
Efter 1990-sæsonen fusionerede Woodville og West Torrens-klubberne under dannelse af Woodville-West Torrens, som deltog for første gang i 1991.
Resultater
[redigér | rediger kildetekst]Mesterskaber
[redigér | rediger kildetekst]SANFL-mestre 1877–2011 | |
---|---|
Klub | Mesterskaber |
Port Adelaide | 36 |
Norwood | 27 |
North Adelaide | 13 |
Sturt | 13 |
South Adelaide | 11 |
Central District | 9 |
West Adelaide | 8 |
West Torrens | 4 |
Glenelg | 4 |
Woodville-West Torrens | 3 |
Adelaide | 1 |
Mestre
[redigér | rediger kildetekst]Kilder / eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- The official SANFL website
- Full Points Footy
- FootySA – SANFL News and Results Arkiveret 12. oktober 2018 hos Wayback Machine
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ 2007 Salary Cap Changes Arkiveret 13. februar 2012 hos Wayback Machine, media release, FootySA
- ^ Football's Forgotten Tour, ISBN 0-9581018-0-9
- ^ SANFL Arkiveret 6. august 2011 hos Wayback Machine, fullpointsfooty.net
Klubbernes websites
[redigér | rediger kildetekst]- Central District
- Glenelg
- North Adelaide
- Norwood Arkiveret 27. september 2011 hos Wayback Machine
- Port Adelaide Arkiveret 18. november 2011 hos Wayback Machine
- Sturt
- South Adelaide
- West Adelaide
- Woodville – West Torrens