Spring til indhold

Sophus Vind

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Sophus Gustav Holger Vind)
Sophus Vind
Personlig information
Født18. april 1842 Rediger på Wikidata
Død27. april 1913 (71 år) Rediger på Wikidata
FarChristian Andreas Vind Rediger på Wikidata
SøskendeEmil Vind Rediger på Wikidata
BarnOve Holger Christian Vind Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Sophus Holger Gustav Vind (18. april 1842 i Korsør27. april 1913 i København) var en dansk godsejer.

Sophus Vind var søn af kammerherre Christian Andreas Vind til Sanderumgård og Bækkeskov (1794-1869) og Anna Sophie Elisabeth f. Hoppe (1803-1882) og således broder til Emil Vind. Han blev student fra Metropolitanskolen 1860, deltog som dragon frivillig i krigen 1864, trådte 1865 tilbage fra Hæren som sekondløjtnant, tog juridisk eksamen 1870 og rejste derefter et par år i udlandet, lærte landbrug på Korselitze og købte af moderen 1873 Sanderumgård. Vind ægtede 12. april 1875 Adelgunde Pouline Fanny Erneste Tesdorpf (18. december 1856 – 8. maj 1890), datter af gehejmeråd Edward Tesdorpf. 1876 udnævntes han til hofjægermester, 1898 til kammerherre og 1900 til Kommandør af Dannebrog af 2. grad.

Vind, der var en fremskreden og dygtig landmand, har været og er hædret med en mængde tillidshverv, der går adskilligt ud over de almindelige i sogneråd og amtsråd. Han var således formand for Husflidsselskabet, Statshingsteskuekommissionen på Fyn og de samvirkende Hesteavlsforeninger på Fyn, i en årrække var han medlem af Landhusholdningsselskabets bestyrelsesråd, og han var vicepræsident for Landmandsforsamlingen i Odense 1900. Vind var formand for Fyens Stifts patriotiske Selskab, Allerup-Davinde Sogneråd, Kreaturforsikringsselskabet «Kustos», Livsforsikringsselskabet «Dan», Fyns Landmandsbank og Odense-Kerteminde Jernbane og for Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane; han var medlem af Odense Amtsråd og i bestyrelsen for en halv snes foreninger.


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.