Slaget ved Brentford
| Slaget ved Brentford | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Del af Knud den Stores invasion af England | |||||||
 Et monument der mindes slaget ved Brentford i 1016 og andre slag ved byen |
|||||||
|
|||||||
| Parter | |||||||
| Kongeriget England | Kongeriget Danmark | ||||||
| Ledere | |||||||
| Edmund Jernside | Knud den Store | ||||||
| Tab | |||||||
| Store tab | Moderate tab | ||||||
Slaget ved Brentford var et slag, der blev udkæmpet i 1016 mellem den 9. maj (den omtrentlige dato, hvor Knud den Store gik i land ved Greenwich) og den 18. oktober (datoen for det senere slag ved Ashingdon) mellem englænderne, der blev ledet af Edmund Jernside og danerne, der blev ledet af Knud den Store. Det var et i en række af slag, der blev udkæmpet mellem Edmund og Knud, der resulterede i, at de landområder, som Edmunds far, Ethelred 2. den Rådvilde, havde hersket over, blev delt i to. Edmund sejrede i slaget ved Brentford,[1] men han formåede i sidste ende ikke at forsvare det land, som han havde arvet fra sin fader. Englænderne tabte en stor del af deres mænd. Ifølge den Angelsaksiske Krønike døde de mange mænd ved at drukne i Themsen, men historikerne Frank Stenton og Russel Poole uafhængigt har argumenteret for at de døde i kamp.[2]
|
"Da samlede han [Edmund] sine tropper den tredje gang, og de drog til London, alle nord for Themsen, og så ud igennem Clayhanger, og han befriede befolkningen, og drev fjenden til deres skibe. Det var inden for to nætter efter at kongen gik over ved Brentford; hvor han kæmpede mod fjenden, og sendte dem på flugt: men der var mange englændere, som druknede af deres egen skødesløshed; der var taget forud for hæren for at plyndre" | 
|
| Angelsaksiske Krønike[3] | ||
Et monument på Ferry Lane mindes slaget.[4]
Knuds fortsatte sin invasion efter slaget og der blev indgået en fred efter Edmund tabte slaget ved Assandun senere samme år. Fredsaftalen bestod i at Knud fik Mercia og en betaling til sin hær, mens Edmund beholdt Wessex. Knud erobrede hele England efter Edmunds død d. 30. november 1016.[5]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Lawson 2013.
- ^ McDermott 2020.
- ^ 1014-17 Arkiveret 7. marts 2015 hos Wayback Machine i Angelsaksiske Krønike. britannia.com. Hentet 4/1-2019
- ^ Clegg, Gillian (17. oktober 2013). "Brentford Through Time". Amberley Publishing Limited – via Google Books.
- ^ North, Goeres & Finlay 2022, s. 5.
- Litteratur
- Britannica. "Edmund II". www.britannica.com (engelsk). Britannica. Hentet 19. september 2022.
- British Library. "Emma of Normandy". www.bl.uk (engelsk). British Library Board. Arkiveret fra originalen 24. september 2022. Hentet 24. september 2022.
- Cavendish, Richard (februar 2014). "Death of Svein Forkbeard". History Today. 64 (2).
- Clegg, Gillian (15. februar 2011). Brentford Through Time (engelsk). Amberley Publishing Limited. ISBN 978-1-4456-2708-3.
- Lawson, M. K. (2004). "Edmund II [known as Edmund Ironside]". Oxford Dictionary of National Biography (online ed.). Oxford University Press. doi:10.1093/ref:odnb/8502
- McDermott, David (marts 2016). "The Brief but Brilliant Reign of Edmund Ironside". History Today. 66 (3): 41-45.
- McDermott, David (16. marts 2020). "Wessex and the Reign of Edmund II Ironside". The land of the English King (engelsk). Brill. ISBN 978-90-04-42189-9.
- North, Richard; Goeres, Erin; Finlay, Alison (21. juni 2022). Anglo-Danish Empire: A Companion to the Reign of King Cnut the Great (engelsk). Walter de Gruyter GmbH & Co KG. ISBN 978-1-5015-1333-6.