Spring til indhold

Škoda Fabia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Skoda Fabia)
Škoda Fabia
Škoda Fabia III 2014−2021
Produktion
ProducentŠkoda Auto
KoncernVolkswagen AG
ModelFabia
Produktionsår1999
Karrosseri og platform
TypeMinibil
Karrosseriformer5-dørs hatchback
4-dørs sedan (til 2008)
5-dørs stationcar
TeknikTværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Drivlinje
Motorer3- og 4-cyl. benzin-
og dieselmotorer
Kronologi
ForgængerŠkoda Felicia

Škoda Fabia er en minibil produceret af Škoda Auto siden 1999. Det er afløseren for Škoda Felicia, som udgik i 2001. Fabiaen findes som hatchback, stationcar (kaldet Fabia Combi), sedan (kaldet Fabia Sedan) og varebil (kaldet Fabia Praktik) frem til 2007, hvor anden generation blev introduceret. Denne findes kun som hatchback, stationcar og varebil. Der er i øjeblikket ikke planlagt nogen sedanudgave af den nuværende Fabia[kilde mangler]. Fabia er baseret på samme platform som Volkswagen Polo og SEAT Ibiza.


6Y (1999−2007)

[redigér | rediger kildetekst]
Škoda Fabia (6Y)
Škoda Fabia 2004−2007
Produktion
Produktionsår19992007
ProduktionsstedKvasiny, Tjekkiet
Karrosseri og platform
Karrosseriformer5-dørs hatchback
4-dørs sedan
5-dørs stationcar
5-dørs varebil
BeslægtedeSEAT Ibiza
SEAT Córdoba
Volkswagen Fox
Volkswagen Polo Volkswagen Golf Citi
Drivlinje
MotorerBenzin:
1,0−2,0 liter (37−88 kW)
Diesel:
1,4−1,9 liter (47−96 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand2460 mm
Længde3960 mm (hatchback)
4220 mm (Sedan/Combi)
Bredde1650 mm
Højde1450 mm

Første generation af Fabia (med den interne typekode 6Y) blev officielt introduceret på Frankfurt Motor Show i september 1999, og produktionen begyndte i oktober samme år. Stationcarversionen Fabia Combi blev introduceret på Paris Motor Show i september 2000. Fabiaen var den første model, som var baseret på Volkswagen AG's A04-platform, som den delte med Volkswagen Polo IV, Volkswagen Fox, SEAT Ibiza og SEAT Córdoba.

Programmet gik fra 1,0 Classic (som var billigere[kilde mangler] end Volkswagens mindre 3-dørs Lupo 1,0) til 1,9 TDI RS.

Modellen blev valgt til årets bil i Danmark i 2001[1].

En del af Fabiaens succes består i, at alle dens mekaniske dele var udviklet af eller i samarbejde med Volkswagen, men tilbudtes i pakkeløsninger som var prissat billigere end andre bilmodeller fra Volkswagen AG. Det eneste spor af ikke-Volkswagen Škoda i Fabiaen var 1.0 og 1.4 "MPI"-motorerne, som var modificerede udgaver af Škodas egen 1,3-motor, og som blev brugt i før-Volkswagen Škodaer som 130 og Favorit.

Fabiaen fik et facelift i 2005, med nye tågeforlygter og kølergitter, lidt anderledes baglygter, nyt rat og andre specifikationer. RS-modellen fik også ændret sin udveksling på sjette gear. Men vigtigst af alt blev Sport-modellen introduceret, med 1,4 55 kW (75 hk)-motoren i kombination med manuel gearkasse. Denne motor udgik hurtigt til fordel for 1,2 HTP, som ikke var lige så stærk men var meget mere omdrejningsvillig, hvilket gav et noget mere sporty følelse. Samtidig fik Sport-modellen ændret sit udstyr til også at omfatte røde sikkerhedsseler og tonede ruder fra B-søjlen til bagenden.

Igen i 2006 havde Fabia-serien introduceret på Geneve Motor Show mindre specifikationsændringer. Dette inkluderede nakkestøtte og trepunktssele i midten af bagsædet og valg mellem fire farver mere. 1,4 16V 55 kW (75 hk)-motoren blev nu afløst af en stærkere 1,4 16V 59 kW (80 hk)-motor.

1,4 16V-motorrum

Forkortelsen MPI (Multi Point Injection) blev brugt af Škoda for at adskille disse modeller fra 16V-modellerne eller (i tilfælde af Octavia II) FSI-modellerne. 55 kW (75 hk)-versionen af 1,4 16V fandtes kun i kombination med Volkswagens firetrins automatiske gearkasse indtil introduktionen af senere Sport-modeller, hvor den var kombineret med en manuel gearkasse. 1,4 8V udgik i 2003, da den ikke kunne opfylde fremtidige emissionsnormer. Dens ydeevne var stærkt hæmmet[kilde mangler] af dens gammeldags OHV (stødstangs) design. Fabiaens ydeevne og brændstofforbrug placerede sig mellem bybiler og små mellemklassebiler, på grund af at den var større og tungere. Derimod var 1,2 HTP (High Torque Performance)-motoren udviklet specielt til Fabiaen og medførte bedre ydeevne og brændstoføkonomi, og blev senere også brugt i Volkswagens egen Polo.

Tekniske specifikationer [2] [3] [4] [5] [6]

[redigér | rediger kildetekst]

Med undtagelse af 1.0 (50 hk), 1.2 HTP (54 hk) og 1.9 TDI RS (130 hk), som kun kunne fås til Fabia Hatchback, kunne alle motorvarianter fås til både Fabia Hatchback, Fabia Sedan og Fabia Combi.

Model Cylindre Ventiler Slagvolume
cm³
Maks. effekt
kW (hk) / omdr.
Maks.
drejningsmoment
Nm / omdr.
Motorkode[7] 0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Byggeår[8]
Benzinmotorer
1.0 MPI [1] 4 8 997 37 (50) / 5000 84 / 2750 AQV / ATY / ARV 21,6 147 12/1999 − 4/2000
1.2 HTP 3 6 1198 40 (54) / 4750 106 / 3000 AWY / BMD 18,4 151 8/2002 − 12/2006
1.2 HTP 3 12 1198 47 (64) / 5400 112 / 3000 AZQ / BME 15,9 160 1/2003 − 12/2007
1.4 MPI 4 8 1397 44 (60) / 4500 118 / 2600 AZE / AZF 16,5 157 4/2000 − 2/2003
1.4 MPI 4 8 1397 50 (68) / 5000 120 / 2500 AME / AQW / ATZ 15,4 162 12/1999 − 4/2003
1.4 16V 4 16 1390 55 (75) / 5000 126 / 3800 APE / AUA / BBY / BKY 13,8[2] 167[2] 4/2000 − 12/2007
1.4 16V 4 16 1390 59 (80) / 5000 132 / 3800 BUD 13,0 173 4/2006 − 12/2007
1.4 16V 4 16 1390 74 (100) / 6000 126 / 4400 AUB / BBZ 11,5 185 12/1999 − 12/2007
2.0 MPI [1] 4 8 1984 85 (115) / 5200 170 / 2400 AZL / BBX 9,9 195 11/2000 − 12/2007
2.0 MPI [1] 4 8 1984 88 (120) / 5600 174 / 2400 ATF 10,1 196 12/1999 − 11/2000
Dieselmotorer
1.4 TDI 3 6 1422 51 (69) / 4000 155 / 1600 − 2800 BNM 17,9 162 9/2005 − 12/2007
1.4 TDI 3 6 1422 55 (75) / 4000 195 / 2200 AMF 14,2 168 6/2003 − 9/2005
1.4 TDI 3 6 1422 59 (80) / 4000 195 / 2200 BNV 15,6 170 9/2005 − 12/2007
1.9 SDI 4 8 1896 47 (64) / 4000 125 / 1600 − 2800 ASY 17,9 158 12/1999 − 9/2005
1.9 TDI 4 8 1896 74 (100) / 4000 240 / 1800 − 2400 ATD / AXR 11,5 185 12/1999 − 12/2007
1.9 TDI RS 4 8 1896 96 (130) / 4000 310 / 1900 ASZ / BLT 8,9 204 6/2003 − 12/2006

[1] Denne motor findes ikke på det danske modelprogram
[2] 1.4 16V aut.: 0-100 km/t 17,0 sek., topfart 166 km/t

Udstyrsniveauer

[redigér | rediger kildetekst]

Ved introduktionen fandtes Fabia i tre forskellige udstyrsniveauer: Classic, Comfort og Elegance. Senere i Fabiaens levetid blev navnet Comfort droppet til fordel for navnet Ambiente, som passede bedre til resten af serien. Andre modeller, som fandtes i løbet af modellens levetid var bl.a. Ambiente SE, Blackline, Silverline, Sport, Bohemia (kun Combi) og RS. Forskellige sikkerhedsforanstaltninger og mindre ændringer blev med tiden gennemført. Modellerne Easy og Junior blev markedsført på østeuropæiske markeder, hvor priserne var lavere. Nogle af disse Fabiaer havde ikke lakerede kofangere eller handskerum. På disse markeder markedsførtes også Fabia Praktik, som var en varebilsudgave af Fabia, men uden vinduer og sæder bagi. En neddroslet version af 1,4 MPI med 44 kW (60 hk) blev også markedsført i Østeuropa.

Fabia har gennemført kollisionstesten fra Euro NCAP med følgende[9] resultater:

  • Voksensikkerhed: ****-
  • Fodgængersikkerhed: **--
Fabia RS

Fabia RS blev introduceret i 2003 og var ikke den første diesel-GTI, men derimod den første diesel-GTI uden benzindreven pendant. Motoren var Volkswagens 1,9-liters pumpe/dyse TDI-dieselmotor med 96 kW (130 hk) og 310 Nm ved 1900 omdr. pr. min., og med sekstrins manuel gearkasse. I Skotland blev den kåret som "Årets Dieselbil 2003". Modellen bliver i Storbritannien også beskattet lavt (klasse C), hvilket øger driftsomkostningerne i forhold til dens (normalt benzindrevne) konkurrenter.

Officielle angivelser fortæller, at 0 til 100 kilometer i timen tager 8,9 sekunder, mens diverse motorblade og websteder har målt til frem til hurtigere tider (omkring 7,0 til 7,5 sekunder) (Autocar: 7,1 sekunder[10], Auto Express: 8,1 sekunder,[11] og FastHatchbacks.com: 8,5 sekunder[12]). I gearene er accelerationstiden fra 80 til 113 km/h 5,6 sekunder, hvilket er hurtigere end BMW 330i, hvor det tager 6,0 sekunder. Fra 32 til 64 km/t på 2,4 sekunder er lige så hurtigt som Lotus Elise 111R. På trods af dette kan Fabia RS køre mere end 5,4 l/100 km. Ved forsigtig kørsel er nogle førere nået ned på 4-6 l/100 km over lange perioder. Fabia RS har en tophastighed på 204 km/t[4].

Fabia RS viser sig at være hurtigere end MINI Cooper til samme pris på Top Gears og Fifth Gears testbaner.

I 2007 blev der produceret[13] 1.000 specialudgaver af Fabia RS med forskelligt nummererede sorte lædersæder, røde bremsecalipre, racerblå metallak og cd-skifter til 6 cd'er. Denne model blev kendt som Fabia RS SE.

Den sidste Fabia RS af første generation forlod samlebåndet i marts 2007, og blev registreret i Storbritannien i juli 2007.

5J (2007−2014)

[redigér | rediger kildetekst]
Škoda Fabia (5J)
Fabia hatchback 2010−
Produktion
Produktionsår20072014
ProduktionsstedMladá Boleslav, Tjekkiet
Karrosseri og platform
BeslægtedeSEAT Ibiza
Škoda Roomster
Volkswagen Polo
Drivlinje
MotorerBenzin:
1,2−1,6 liter (44−132 kW)
Diesel:
1,2−1,9 liter (51−77 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand2462 mm
Længde3992 mm (hatchback)
4239 mm (Combi)
Bredde1642 mm
Højde1498 mm
1513 mm (Scout)

Anden generation af Fabia (med den interne typekode 5J) blev officielt introduceret på Geneve Motor Show i marts 2007[14], og salget begyndte i april 2007. Modellen er stadigvæk baseret på PQ24-platformen, men er noget større end sin forgænger og benytter stilelementer fra MPV'en Roomster.

Shanghai Volkswagen Automotive introducerede den nye Fabia for offentligheden på Guangzhou Motor Show i 2008, og solgte den som 2009-model i Kina.

Stationcarversionen[15][16] blev officielt annonceret[17] på Frankfurt Motor Show i september 2007[18]. I forhold til første generation er den nye Fabia Combi 7 mm længere og 46 mm højere, og bagagerummet er vokset med 54 liter (til totalt 480 liter). Motorudvalget er det samme som for hatchbackversionen, dog undtagen 1,2 44 kW (60 hk)-motoren.

Det oprindelige benzinmotorudvalg var en blanding af nyere Volkswagen-motorer og nogle overtaget fra forgængeren. Den mindste 1,2'er havde nu 44 kW (60 hk), mens den højereydende versions effekt steg til 51 kW (69 hk). Der fandtes kun én 1,4 16V-benzinmotor i programmet, med en maksimal effekt på 63 kW (86 hk). Topmodellen i benzinprogrammet var forsynet med 1,6 16V-motoren med 77 kW (105 hk). Denne motor kunne som ekstraudstyr fås med sekstrins tiptronic-gearkasse leveret af Aisin.

Dieselmotorudvalget bestod af de samme 1,4 TDI-motorer med 51 kW (69 hk) og 59 kW (80 hk) som forgængeren. Topmodellen i dieselprogrammet var 1,9 TDI med 77 kW (105 hk).

I 2010 blev motorudvalget opdateret samtidig med at modelserien blev faceliftet; dette blev introduceret på Geneve Motor Show i 2010. Modellen fås nu med turboladede benzinmotorer, hvilket giver en bedre brændstoføkonomi. Dieselmotorerne har nu commonrail-indsprøjtning og 4-ventilteknik.

Topmodellen RS har samme motor som Volkswagen Polo V GTI med 132 kW (179 hk). En syvtrins DSG-gearkasse er standardudstyr på RS-modellen og fås som ekstraudstyr til 1,2 TSI 77 kW (105 hk)-modellen.

Tekniske specifikationer

[redigér | rediger kildetekst]
Model Cylindre Ventiler Slagvolume
cm³
Maks. effekt
kW (hk) / omdr.
Maks.
drejningsmoment
Nm / omdr.
Motorkode 0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Byggeår[8]
Benzinmotorer
1.2 HTP 3 6 1198 44 (60) / 5200 108 / 3000 BBM / CHFA 16,5 155 3/2007 − 4/2010
1.2 HTP 3 12 1198 51 (69) / 5400 112 / 3000 BZG / CGPA 14,9 163 3/2007 − 4/2010
1.4 16V 4 16 1390 63 (86) / 5000 132 / 3800 BXW 12,3 174 3/2007 − 4/2010
1.6 16V 4 16 1598 77 (105) / 5600 153 / 3800 BTS 10,1 190 3/2007 − 4/2010
Dieselmotorer − partikelfilter fås som ekstraudstyr til 80 og 105 hk, findes ikke til 69 hk
1.4 TDI 3 6 1422 51 (69) / 4000 155 / 1600 − 2800 BNM 14,8 163 3/2007 − 4/2010
1.4 TDI 3 6 1422 59 (80) / 4000 195 / 2200 BNV / BMS 13,2 172 3/2007 − 4/2010
1.9 TDI [1] 4 8 1896 77 (105) / 4000 240 / 1800 BSW 10,8 190 3/2007 − 4/2010
1.9 TDI [2] 4 8 1896 77 (105) / 4000 240 / 1900 BLS 10,8 190 3/2007 − 4/2010

[1] Uden partikelfilter
[2] Med partikelfilter

Model Cylindre Ventiler Slagvolume
cm³
Maks. effekt
kW (hk) / omdr.
Maks.
drejningsmoment
Nm / omdr.
Motorkode 0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Byggeår[8]
Benzinmotorer
1.2 HTP 3 6 1198 44 (60) / 5200 108 / 3000 CHFA 16,5 155 3/2010 −
1.2 HTP 3 12 1198 51 (69) / 5400 112 / 3000 CGPA 14,9 163 3/2010 −
1.2 TSI 4 8 1197 63 (86) / 4800 160 / 1500 − 3500 CBZA 11,7 177 3/2010 −
1.2 TSI 4 8 1197 77 (105) / 5000 175 / 1550 − 4100 CBZB 10,1 191 3/2010 −
1.4 16V 4 16 1390 63 (86) / 5000 132 / 3800 CGGB 12,2 175 3/2010 −
1.4 TSI RS [1] 4 16 1390 132 (180) / 6200 250 / 2000 − 4500 7,3 224 3/2010 −
Dieselmotorer − partikelfilter standard
1.2 TDI 3 12 1199 55 (75) / 4200 180 / 2000 CFWA 14,2 166 3/2010 −
1.6 TDI [1] 4 16 1598 55 (75) / 4000 195 / 1500 − 2000 CAYA 14,1 166 3/2010 −
1.6 TDI 4 16 1598 66 (90) / 4200 230 / 1500 − 2500 CAYB 12,6 176 3/2010 −
1.6 TDI 4 16 1598 77 (105) / 4400 250 / 1500 − 2500 CAYC 10,9 188 3/2010 −

[1] Denne motor findes ikke på det danske modelprogram

Fabia har gennemført kollisionstesten fra Euro NCAP med følgende[22] resultater:

  • Voksensikkerhed = ****-
  • Børnesikkerhed = ***--
  • Fodgængersikkerhed = **--

Anden generation af Fabia findes i udstyrsniveauerne Classic, Ambiente, Sport og Elegance. I Storbritannien er udstyrsniveauerne 1, 2, Sport, 3 og Greenline. I Indien er de Active, Classic, Ambiente og Elegance. Alle modeller, som sælges i EU, er udstyret med fører-, forsædepassager og sideairbags. Gardinairbags findes som ekstraudstyr. Alle modeller er udstyret med centrallåsesystem, som automatisk låser selv hvis ikke nøglen sidder i tændingslåsen og motorhjelmen er lukket. Det er en indbygget sikkerhedsforanstaltning, som forhindrer tyve i at kortslutte bilen og køre. For at gøre tyveri vanskeligt, kan bilen kun åbnes igen med nøglen, hvis den var låst med denne, hvilket betyder at man ikke kan knuse vinduet og åbne bilen indefra, hvis den var låst af ejeren.

2007: Serbien: Årets bil 2007[23]


Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Officiel cermoni for årets bil Skoda Fabia
  2. ^ Automobil Revue, katalog 2000, s. 540-541, ISBN 3-444-10586-X (tysk) (fransk)
  3. ^ Automobil Revue, katalog 2002, s. 529-532, ISBN 3-905386-02-X (tysk) (fransk)
  4. ^ a b Automobil Revue, katalog 2004, s. 472-474, ISBN 3-905386-04-6 (tysk) (fransk)
  5. ^ Automobil Revue, katalog 2006, s. 448-450, ISBN 978-3-905386-06-6 (tysk) (fransk)
  6. ^ Škoda Fabia tekniske data, august 2002 (dansk)
  7. ^ Motorcodes Skoda Fabia Arkiveret 10. november 2008 hos Wayback Machine (tysk)
  8. ^ a b c Schwacke Car Index – Modelldetail Personenwagen SKODA – Fabia Arkiveret 26. september 2010 hos Wayback Machine (tysk)
  9. ^ Euro NCAP. "Skoda Fabia". Hentet 2010-05-24.
  10. ^ AutoCar (2004-10-12). "Czechaholic: Skoda Fabia vRS Long Test" (engelsk). Arkiveret fra originalen 27. maj 2007. Hentet 2007-03-02.
  11. ^ Auto Express (2005-06-07). "Skoda Fabia vRS Long Term Test" (engelsk). Hentet 2007-03-04.
  12. ^ FastHatchbacks.com (2004-03-01). "Long Term Skoda Fabia vRS" (engelsk). Arkiveret fra originalen 3. oktober 2011. Hentet 2007-03-04.
  13. ^ Skoda.UK. "Fabia vRS Special Edition". Arkiveret fra originalen 29. oktober 2007. Hentet 2007-07-27.
  14. ^ Euro Auto Trends (2006-12-12). "Skoda to launch Fabia II". Arkiveret fra originalen 28. juli 2010. Hentet 2007-07-19.
  15. ^ WhatCar? (2007-07-17). "First look at Skoda Fabia Estate". Hentet 2007-07-25.
  16. ^ Autoblog (2007-07-18). "Big Tease: Skoda releases teaser pic of Fabia Estate". Hentet 2007-07-25.
  17. ^ Škoda-Auto (2007-08-14). "The New Škoda Fabia Combi". Hentet 2007-08-14.
  18. ^ Škoda-Auto.com (2007-07-16). "New Škoda Fabia Combi". Hentet 2007-07-18.
  19. ^ Škoda Fabia instruktionsbog, maj 2008 (dansk)
  20. ^ Škoda Fabia katalog, februar 2010 (engelsk)
  21. ^ Škoda Fabia RS katalog, marts 2010 (engelsk)
  22. ^ Euro NCAP. "Skoda Fabia". Hentet 2007-07-26.
  23. ^ MotorTorque.com (2007-04-29). "Skoda Fabia wins ´Car of the Year´ award — in Serbia". Hentet 2007-07-27.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
Foregående:
Fiat Multipla
Årets Bil i Danmark
2001
Efterfølgende:
Peugeot 307