Spring til indhold

Simon Stenspil

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Simon Krogh Stenspil)
Simon Stenspil
Personlig information
Fulde navnSimon Krogh Stenspil
Født26. juni 1983 (41 år) Rediger på Wikidata
Glostrup
NationalitetDanmark Dansker
ForældreLisbeth Stenspil
Børge Krogh Samuelsen
SøskendeCecilie Stenspil Rediger på Wikidata
PartnerAnna Stokholm Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSanger, musiker, film- og teaterskuespiller
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Simon Krogh Stenspil (født 26. juni 1983 i Glostrup) er en dansk sanger, musiker, film- og teaterskuespiller.

Simon Stenspil blev uddannet fra Statens Teaterskole i 2010.[1] Han debuterede på Teater Nordkraft i De skrigende halse. Inden han blev optaget på Statens Teaterskole var han med i Gummi TarzanDet Danske Teater.[2] Som barn var Simon Stenspil elev hos Eventyrteatret. Han har lagt stemme til utallige reklame- og tegnefilm.[kilde mangler]

Simon Stenspil har spillet hovedrollen i en række nyproducerede musicals bl.a. på Aalborg Teater, Jeg er jo lige her [1]. På Østre Gasværk Teater har Simon Stenspil haft hovedrollen som Berger i Hair, hvor han bl.a. spillede sammen med Sanne Salomonsen samt Skammerens Datter 1 og 2, som Nicodemus. I efteråret 2014 lavede Simon Stenspil sammen med sin søster og Michael Falch Rolling Stones Teaterkoncert på Black Box Theatre i Holstebro.[3] Forestillingen tog efterfølgende på turné til Aarhus og København.

I 2018 vandt han sæson 15 af Vild med dans, sammen med den professionelle danser Asta Björk.[4]

Personlige liv

[redigér | rediger kildetekst]

Simon Stenspil er halvt færing og søn af Cand.tech.soc Børge Krogh Samuelsen og pædagog Lisbeth Stenspil.[3] Han er bror til skuespiller Cecilie Stenspil.

Han er ordblind, hvilket han fandt ud af i 2009, da han gik på Statens Teaterskole.[5]

Han danner par med Anna Stokholm.[6]

  1. ^ a b "Skuespiller Simon Stenspil". Aalborg Teater. Hentet 11. november 2018.
  2. ^ a b Rune Melchior Sjørvad (8. januar 2004). "Langspyt og buksevand". Jyllands-Posten. Hentet 20. juli 2014.
  3. ^ a b Niels Stoktoft Overgaard (1. oktober 2014). "Søskende spiller sammen for første gang". Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Hentet 24. november 2018.
  4. ^ Nanna Jakobsgaard Nielsen (23. november 2018). "Simon Stenspil vinder 'Vild med dans'". TV 2. Hentet 24. november 2018.
  5. ^ Maria Thuesen Bleeg (9. november 2018). "Tusindvis af danskere har det ligesom Simon Stenspil - ordene hopper og danser". TV 2. Hentet 11. november 2018.
  6. ^ Sara Nørgaard (9. november 2018). "Simon smaskforelsket: Her er min kæreste". Se og hør. Arkiveret fra originalen 12. november 2018. Hentet 11. november 2018.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Artiklen om Simon Stenspil kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.