Sanktbernhardshund
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/36/Grupp_2_SANK_BERNHARDSHUND%2C_KORTH%C3%85RIG%2C_St_Zamba%E2%80%99s_Downtown_Diamond_%28isolated%29.png/220px-Grupp_2_SANK_BERNHARDSHUND%2C_KORTH%C3%85RIG%2C_St_Zamba%E2%80%99s_Downtown_Diamond_%28isolated%29.png)
Sanktbernhardshunden er opkaldt efter munken Bernard de Menthon (senere Sankt Bernhard), der i år 980 anlagde et kloster og herberg i det eneste pas i Alperne mellem Italien og Schweiz. Han anlagde det som en hjælp til udmattede rejsende, der i det kolde og uvejsomme bjergterræn ofte var faret vild og fanget i snemasserne.
Munkene begyndte i 1600-tallet at avle på egnens store og robuste hunde, der var udstyret med en fremragende lugtesans. Den første sikre afbildninger af den nuværende sanktbernhardshund er fra 1695. Hundene var måske i begyndelsen selskabs- og beskyttelseshunde i klosteret.
Sanktbernardshunden er ofte portrætteret: I tegneserier med små tønder indeholdende brændevin om halsen. Det var hensigten, at det fundne offer kunne varme sig ved at drikke af tønden. Men munkene afviser den historie: De tror, at misforståelsen skyldes et tidligt maleri. [1]
Kilder/referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Pickow, George (1957). "The Great St. Bernard Hopsice Today". National Geographic, January 1957. Arkiveret fra originalen 18. februar 2014. Hentet 26. januar 2006.
![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
![]() | Spire Denne hunderelaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |