Samuel Pufendorf
 | Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (februar 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
| Samuel Pufendorf | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 8. januar 1632  Dorfchemnitz, Sachsen, Tyskland |
| Død | 26. oktober 1694 (62 år) Berlin, Tyskland |
| Søskende | Esaias von Pufendorf |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Friedrich-Schiller-Universität Jena, Leipzig Universitet, Gymnasium St. Augustin |
| Elev af | Erhard Weigel |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, jurist, økonom, historiker, forfatter, filosof |
| Arbejdsgiver | Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Lunds Universitet |
| Arbejdssted | København, Stockholm, Frankfurt am Main, Heidelberg, Haag, Utrecht, Berlin, Amsterdam |
| Kendte værker | Om Menneskets og Borgernes Pligter |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Samuel von Pufendorf (født 1632 8. januar, 26. oktober 1694) var en tysk jurist og hovedskikkelse indenfor naturretstænkningen.
Pufendorf tjente i det svenske gesandtskab og sad fanget i Kastellet i København efter det svenske angreb på byen 1658. Her skrev han sit første større værk Elementorum iurisprudentiae universalis (Om den universelle rets grundelementer).
Efter fangenskabet havde Pufendorf professorater i Heidelberg og Lund, hvorfra han i 1672 udsendte sit hovedværk, De iure naturae et gentium (Om natur- og folkeretten). En populariseret udgave af værket fik vid udbredelse og oversattes bl.a. til dansk. Da Danmark generobrede det meste af Skåne i 1676, måtte Pufendorff flygte fra Lund. Pufendorf kaldtes dererfter til Stockholm som kongelig historiograf, hvor han skrev om Sveriges og Danmarks historie, og i 1688 blev han hofhistoriograf i Berlin. Pufendorf skrev også en historiebog hvori han forsvarede Sveriges erobring af Skåne og dele af Norge ved at sige at de provinser oprindeligt var svenske: "de gammle Swerikes Gränsar igen heladt".[1]
Pufendorfs naturretssystem, som Ludvig Holberg omtrent kopierede i værket Moralske Kierne eller Introduction til Naturens og Folke-Rettens Kundskab (1716), byggede på forestillingen om, at mennesket har pligter mod Gud, mod sig selv og mod andre mennesker. Menneskene opfattes som sociale væsener forpligtet til gensidig hjælp, hvilket garanteres gennem kontrakter – heraf kontraktteori.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Innledning Till Swänska Historien, Ståkkholm 1688, s. 911
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
 | Spire Denne biografi af en jurist er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |