Spring til indhold

Sabellianisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Sabellio)
Sammenskrivningsforslag
Artiklen Modalisme er foreslået føjet ind i Sabellianisme. (Siden januar 2017)  Diskutér forslaget

Sabellianisme eller modalistisk monarkianisme er et kætteri i den gamle kirke, hvis ophavsmand Sabellius (Sabellio) udgives for at være, men som i sin første form vistnok er ældre.

Sabellius (fl. ca. 215) var sandsynligvis født i Libyen. Han kom til Rom i begyndelsen af 3. århundrede og samlede mange disciple om sig; men da han viste sig at være en konsekvent monarkianer, angreb Hippolyt ham, og biskoppen, Kallistos (Callistus 1. / Kallistos I. / lat. Calixtus, pave 217-222) udstødte ham af menigheden, men Sabellius samlede et ret stort parti om sig og blev ikke svar skyldig. Især Kallistos, som hverken var ortodoks eller særlig fast i sine anskuelser, blev stærkt medtaget af Sabellius.

Sabellianisme går ud på, at det er den samme person, som er Fader, Søn og Helligånd, ikke samtidig .ganske vist, men i forskellige stadier. Først åbenbarede Guddommen sig i Faderens fremtrædelsesform som skaber og lovgiver, nemlig indtil den gamle pagts slutning, dernæst i Sønnens som genløser, indtil himmelfarten, og endelig i Åndens som levendegøreren og livsgiveren i den derefter følgende tid og nu stadig.

I virkeligheden fører Sabellius kun Praxeas’ patripassianisme videre ud. Beviserne for lærens rigtighed søgte Sabellius i forskellige apokryfer, navnlig i Ægypterevangeliet. Sabellianisme bredte sig fra Rom videre ud i kristenheden, blandt andet til Libyen, hvor den blev angrebet af Dionysius af Alexandria (død 265), og endnu i 4. århundrede træffes sabellianere, men senere gik læren over i andre kætterier eller forsvandt. Sabellius selv og hans personlige oplevelser er ganske indhyllede i uklare beretninger.

Sabellianismen blev fordømt som kætteri i 261 og efter en genopblomstring af bevægelsen endnu en gang på synoden i Konstantinopel 381[1]

Litteratur anvendt af A.Th. Jørgensen i Salmonsen:
Adolf von Harnack: Dogmengeschichte, bd. I
Fredrik Nielsen: Haandbog i Kirkens Historie, første bind: "Oldkirken". København, 1885
Se også

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Note
  1. ^ Oplysning i Kirke og kristendom, leksikon, s. 353


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.