Spring til indhold

Klimadatastyrelsen

Koordinater: 55°42′38″N 12°33′50″Ø / 55.71055556°N 12.56388889°Ø / 55.71055556; 12.56388889
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra SDFE)
Klimadatastyrelsen
Overblik
TypeStyrelse
Oprettet2016
HovedkvarterSankt Kjelds Plads 11,
2100 København Ø
Antal ansatte
270
Ressort­ministeriumKlima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Ledelse
LederDirektør Rikke Hougaard Zeberg
Eksterne henvisninger
klimadatastyrelsen.dk

Klimadatastyrelsen er en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Styrelsen forsyner den offentlige og private sektor med geodata af høj kvalitet, som gør det muligt for at træffe vigtige samfundsbeslutninger på det bedst mulige grundlag.

Per 14. august 2024 hører den Danske telemyndighed under Klimadatastyrelsen.[1]

[redigér | rediger kildetekst]

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) blev 1. januar 2016 udskilt fra Geodatastyrelsen. Geodatastyrelsen flyttede i samme omgang til Nørresundby. Den tidligere Geodatastyrelses opgaver og ansvarsområder blev ligeledes opdelt i mellem de to styrelser.

Geodatastyrelsen hed Kort- og Matrikelstyrelsen (forkortet KMS), indtil 31. dec. 2012. Der er alene tale om en navneændring og en intern omorganisering. Der er ikke ændret på styrelsens opgaver og ansvarsområder.

Kort- og Matrikelstyrelsen blev oprettet 1. januar 1989 ved en sammenlægning af Geodætisk Institut, Søkortarkivet og Matrikeldirektoratet.

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering skiftede 7. juni 2022 navn til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI), da styrelsen overtog teleområdet fra Energistyrelsen.

Styrelsen skiftede 14. august 2024 navn til Klimadatastyrelsen.[2]

Styrelsen har helt eller delvist ansvar for følgende love:

  • Lov om stedbestemt information
  • Lov om infrastruktur for geografisk information (INSPIRE)
  • Lov om registrering af ledningsejere
  • Adresseloven

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering er organiseret i én direktion og 14 kontorer.

Temaer: kontorer

[redigér | rediger kildetekst]
  • Løsninger: Dataunderstøttet Forvaltning, Data og Grøn Omstilling.
  • Datasammenhæng og Forsyning: Datasammenstilling, Datadistribution, Fællesoffentlig Datadistribution, Databank, Forretningsunderstøttelse og IT, Ressourcer.
  • Data: Geografiske Referencer, Jordobservationer, Geodata, Globale Geodata, Forvaltningsdata, Kortlægning.
  1. ^ klimadatastyrelsen.dk: Administration af radiofrekvenser, backup
  2. ^ "Vi bliver til Klimadatastyrelsen". Klimadatastyrelsen. Hentet 15. august 2024.

55°42′38″N 12°33′50″Ø / 55.71055556°N 12.56388889°Ø / 55.71055556; 12.56388889