Spring til indhold

Ryslinge Høj- og Efterskole

Koordinater: 55°14′32.52″N 10°32′22.54″Ø / 55.2423667°N 10.5395944°Ø / 55.2423667; 10.5395944
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Ryslinge Folkehøjskole)
Ryslinge Høj- og Efterskole
Skolen i 2005.
Generelle informationer
TypeFolkehøjskole
StedDanmark Ryslinge, Fyn
Grundlagt1851; 172 år siden (1851)
ForstanderHelge Andersen Lund
Eksterne henvisninger
https://www.ryslinge-hojskole.dk
CVR-nummer42285919 Rediger på Wikidata
Oversigtskort
Ryslinge Højskole ligger i Danmark
Ryslinge Højskole
Ryslinge Højskole
Ryslinge Højskoles placering i Danmark

55°14′32.52″N 10°32′22.54″Ø / 55.2423667°N 10.5395944°Ø / 55.2423667; 10.5395944

Ryslinge Høj- og Efterskole er en dansk folkehøjskole og efterskole i Ryslinge på Fyn. Højskolen underviser med fokus på teater og skuespil, mens efterskolen har Projektledelse som et af hovedprioriteterne.

Højskolen blev grundlagt i 1851 af Christen Kold i en nyopført bygning, der var formet som Thors hammer. Den var Danmarks tredjeældste højskole efter Rødding (1844) og Uldum (1849).[1]

Den oprindelige skole flyttede i 1853 på grund af pladsmangel til Dalby ved Kerteminde. I 1866 blev en ny højskole grundlagt i nye bygninger i Ryslinge. Højskolen blev et centrum for folkeoplysning og almendannelse.

Siden årtusindskiftet har Ryslinge som på mange andre højskoler været kendetegnet ved faldende elevtal. I 2008 resulterede det i, at skolekredsen besluttede at oprette efterskole i dele af højskolens bygninger med Torben Vind Rasmussen som forstander. Ryslinge Højskole blev derfor til Ryslinge Høj- og Efterskole.[2]

I januar 2012 startede Ryslinge Højskole op under et nyt navn: Ryslinge Innovationshøjskole, som dog snart måtte lukke pga. manglende elevtilslutning.

I maj 2014 blev sceneinstruktør Jeppe Sand og skuespiller Susan Olsen ansat som øverste ledelse i udviklingen, iværksættelsen og driften af en ny teaterhøjskole-profil på Ryslinge Højskole med fordybelse i teater, skuespil og scenekunst.[3]

Ryslinge Efterskole

[redigér | rediger kildetekst]

Skolekredsen for Ryslinge Høj- og Efterskole besluttede i 2009 at oprette en efterskole, fordi at Ryslinge Højskole oplevede at elevtallet begyndte at falde i starten af 00'erne. Efterskolen rummer ca. 150 elever pr. årgang.[4]

Ryslinge Efterskole bygger på traditioner fra N.F.S. Grundtvig og C. Kold. Det betyder, at skolen forsøger at oplære eleverne i at være åbne, ansvarlige og aktive medborgere i et globalt samfund.[4] Efterskolen optager kun 10.-klasseselever.

Ryslinge Efterskole tilbyder seks forskellige linjer: Adventure, kunst, medie, musik, science og teater. Efterskolen har ca. 35 ansatte.[5]

I 2019 skulle skolen huse Midtfyns Festivalen, der genopstod efter lokale ildsjæle har startet konceptet op igen. Festivalen blev dog afviklet i Ringe, hvor den under dens storhedstid fandt sted.[6]

Forstandere på Ryslinge Højskole

[redigér | rediger kildetekst]
  1. 1851 - 1853: Christen Kold
  2. 1866 - 1884: Johannes Clausen
  3. 1877 - 1884: Rasmus Hansen
  4. 1884 - 1929: Alfred Poulsen
  5. 1929 - 1962: Gunnar Damgaard-Nielsen
  6. 1962 - 1991: Torben Rostbøll
  7. 1991 - 1997: Torben Jørgensen
  8. 1997 - 1997: Uffe Strandby (konstitueret)
  9. 1998 - 2006: Peter Hedegaard
  10. 2006 - 2008: Ole Koppelgaard
  11. 2008 - 2009: Viggo Nørgaard (konstitueret)
  12. 2009 - 2011: Asser Amdisen
  13. 2011 - 2011: Torben Vind Rasmussen (konstitueret)
  14. 2011 - 2013: Tyge Mortensen
  15. 2014 - 2019: Torben Vind Rasmussen
  16. 2014 -2019 : Jeppe Sand og Susan A. Olsen (øverste kunstnerisk ledelse)
  17. 2019 - : Helge Andersen Lund[7]
  1. ^ Ryslinge Højskole | Historisk Atlas
  2. ^ "160 år: Ryslinge InnovationsHøjskole". Arkiveret fra originalen 28. maj 2012. Hentet 28. januar 2013.
  3. ^ Medarbejdere på Ryslinge Højskole | Find organisationen her
  4. ^ a b "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 5. april 2018. Hentet 4. april 2018.
  5. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 5. april 2018. Hentet 4. april 2018.
  6. ^ Midtfyns Festival genopstår i 2019 | TV 2 Fyn
  7. ^ Fra Sydfyn til Midtfyn: Helge er ny forstander på Ryslinge Høj- og Efterskole | fyens.dk

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]