Spring til indhold

Masseovn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Russisk masseovn)
Forgængeren til den moderne masseovn
En masseovn i Hviderusland

En masseovn, (også kaldet "finsk" masseovn) er en brændefyret ovn lavet af sten, som akkumulerer varmen fra forbrændingen i sin store masse (ca. 2.000 - 2.500 kg).

Den har to forbrændningskamre: Det normale brændekammer og ét lidt længere oppe i røgkanalen, hvor de sidste uforbrændte gasser forbrændes. Dette bevirker, at masseovne er ca. dobbelt så effektive som normale brændeovne i praktisk brug. Den høje effektivitet (ca. 90% udnyttelse af energien) opnås ved at afbrændingen foregår ved meget høje temperaturer (ca. 900 grader), hvorved en række gasser, som ellers forsvinder op i skorstenen, også afbrændes, og samtidigt nedsætter forureningen meget betydeligt. Ved korrekt afbrænding ses der ingen røg fra skorstenen, og der er kun minimal partikelforurening. [1] [2]

Masseovnen er opbygget af en kerne opbygget af ildfaste sten eller forstøbte ildfaste moduler (velegnede til selvbyg), samt en kappe (typisk af mursten).

Under en fyring afbrændes typisk 12 - 15 kg træ i løbet af 1 – 1½ time (alle træsorter kan anvendes). Normalt behøves kun én fyring i døgnet.

Den udviklede energi fra afbrændingen afgives langsomt og jævnt i form af strålevarme fra den store overflade, hvorved temperaturen i rummet holdes meget konstant (typisk døgnvariation: 2 grader). Strålevarmen opleves meget behagelig, og man undgår konvektion (som ved en brændeovn, en radiator mv.), samt transport af luft og støv rundt i rummet. Masseovnen er derfor meget velegnet for astmatikere.

Overfladen af kappen bliver normalt ikke over ca. 45 grader, så man kan ikke brænde sig på den.

En masseovn kan med fordel have en indbygget bageovn hvori man kan bage lækre pizzaer og brød samt stege/koge med minimalt energiforbrug.

Masseovnen er en gammel opfindelse som kan spores tilbage til romerske og arabiske konstruktioner. Mark Twain roste (tyske) masseovne. [3]

  1. ^ Masonry Stove Construction Plans Citat: "...Some Reasons for Building a Masonry Stove...Masonry stoves use much less fuel...Masonry stoves generate less pollution...Masonry stoves costs only slightly more than a high quality stove and chimney..."
  2. ^ Temp-cast: Masonary Heating Arkiveret 9. november 2006 hos Wayback Machine Citat: "...Recent testing in Finland shows that masonry heaters typically attain combustion efficiencies of 88 to 91%. The Temp-Cast 2000 fireplace was tested by an independent lab in April 1992, showing combustion efficiency of 94.4%..."
  3. ^ Mark Twain om tyske masseovne. from 'Europe and Elsewhere' by Mark Twain Arkiveret 21. november 2006 hos Wayback Machine Citat: "...At half past seven on a cold morning the servant brings a small basketful of slender pine sticks...All day long and until past midnight all parts of the room will be delightfully warm and comfortable, and there will be no headaches [ carbonmonooxid-forgiftning?] and no sense of closeness or oppression...One firing is enough for the day; the cost is next to nothing; the heat produced is the same all day, instead of too hot and too cold by turns..."

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]