Spring til indhold

Byhøj

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Ruinhøj)
Tell Barri, nordøstlig Syrien, set fra vest; byhøjen er ca. 32 meter høj - og dens keglestubfod dækker 370.000 m^2.
Tell Brak, nordøstlig Syrien; byhøjen er ca. 43 meter høj - og dens ujævne keglestubfod dækker ca. 1.000.000 m^2.[1]
Citadellet i Aleppo i det nordlige Syrien), der er bygget på toppen af en byhøj, bosat i hvert fald siden 2000-tallet f.Kr.

En byhøj eller ruinhøj (arabisk tell, lejlighedsvis skrevet tel (fra hebraisk: תֵּל)[2]) er betegnelsen for en bakke eller høj, hvor bosættelser (incl. byer) afløser hinanden - fx over flere hundreder år eller mere. Resultat er, at terrænet efterhånden hæves til en høj i landskabet, grundet byggeaffald, afføring og/eller køkkenaffald. Typisk - jo dybere arkæologiudgravning i byhøjen, jo ældre kulturlag. En typisk byhøj ligner mere eller mindre en ujævn lav keglestub.[1][3][4][2][5][6]

Fænomenet byhøj er globalt men er især almindeligt i mellemøsten; bakker og høje benævnes magoulagræsk, hüyüktyrkisk og tepefarsi, men omfatter også byhøje.[5][6][7]

Udgravningsområdet ved byhøjen Tell Barri i det nordøstlige Syrien. For skala, bemærk personen i midten.

En byhøj er en bakke skabt af mange generationer af mennesker, der har boet, bygget og genopbygget på samme sted. Over tid er niveauet langsomt steget, indtil det udgør en byhøj, en høj i landskabet.[8] Den største bidragyder til massen i en byhøj er byggemateriale af ler, som forvitres og hurtigt går i opløsning.

Udgravninger af en byhøj afslører begravede strukturer som bygninger af administrativ eller militær art, religiøse helligdomme og boliger til almindelige mennesker, der boede og arbejdede på stedet. De kan findes på forskellige dybder, afhængigt af deres datering og kan ofte overlappe hinanden, enten vandret eller lodret eller begge dele.

Arkæologer der udgraver og udforsker en byhøj forsøger at fortolke arkitektur, formål og datering for bosætningslaget. Da udgravningen af en byhøj er en destruktiv proces, har fysikere og geofysikere udviklet ikke-destruktive metoder til at identificere sådanne arkæologiske udgravninger.[9]

  1. ^ a b 14 november 2012, videnskab.dk: Tell Brak – en af verdens første byer Citat: "...Byhøje, 'tell' på arabisk, er levn af oldtidens byer. Tusinder af års beboelse på samme sted gjorde, at byer voksede i højden, efterhånden som huse blev revet ned og brugt som fundament for de næste...Efterladenskaber fra mindst 6.000 års beboelse gør, at denne byhøj, som i oldtiden hed Nagar, i dag rager 43 meter op over sletten og breder sig over mere end 100 hektar...Godt og vel 10 meter kulturlag, svarende til hele det 4. årtusinde f.Kr., har vi udgravet i den nordlige del af byhøjen...", backup
  2. ^ a b Albright, William Foxwell (1960): Archaeology of Palestine, Art of Excavating a Palestinian Mound, 1960, s. 16
  3. ^ https://denstoredanske.lex.dk/tell , backup
  4. ^ https://denstoredanske.lex.dk/byh%C3%B8j , backup
  5. ^ a b Der Begriff „Tell“, backup fra Bibelwissenschaft.de (tysk)
  6. ^ a b snl.no: tell Citat: "...Slike ruinhøyder finnes over store deler av Midtøsten, i Lilleasia (dagens Tyrkia) og i det syd-vestlige Europa, delvis under andre betegnelser, som tyrkisk hüyük, persisk tepe eller det arabiske khirbet...I noen tilfeller har en tell ikke latt seg systematisk utgrave fordi stedet i dag ligger i bebodde områder...", backup
  7. ^ Ikke umiddelbar tilgængelig: "tell". ne.se. Arkiveret fra originalen den 5. august 2021. Hentet 2018-06-10.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link),
  8. ^ «Amateur Archaeologists Get the Dirt on the Past», New York Times, backup
  9. ^ physics.oregonstate.edu: «Data analysis of tell sites»
  10. ^ "Bopladser i Sydthy fra romersk Jernalder" af Frank Lauridsen. (pdf-fil 191 kB)
  11. ^ "Vestervig Byhøj" af Flemming Kaul i Den Store Danske, DSD
  • Karsten Kjer Michaelsen: Politikens bog om Danmarks oldtid. København 2002, ISBN 87-567-6458-8

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]



Spire
Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.