Spring til indhold

Danmarks rigeste personer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Rigeste personer i Danmark)

Danmarks rigeste personer er en liste over de rigeste danskere. Flere forskellige medier offentliggør jævnligt lister, der kan bruges til sådan en rangordning. Den mest kendte rent danske liste beregnes og offentliggøres hvert år af det økonomiske netmedie Økonomisk Ugebrev og omfatter de 100 rigeste danskere. Derudover offentliggør blandt andet det amerikanske erhvervsmedie Forbes lister over alle verdens milliardærer, hvorfra også de danske optrædende på listen kan aflæses.

Opgørelsesmetoderne bygger på forskellige skøn foretaget af de medier, der offentliggør rangordningerne, og er derfor ikke nødvendigvis ensartede. Således er der forskel på, om formuerne regnes for hele familier samlet eller fordeles ud på enkeltpersoner i familierne, hvis f.eks. flere søskende i fællesskab ejer en formue i form af aktier i en stor erhvervsvirksomhed.

Økonomisk Ugebrevs liste

[redigér | rediger kildetekst]

Magasinet Økonomisk Ugebrevs top-100-liste over de rigeste danskere offentliggøres hvert år i november. De 10 øverste på listen i 2024 var:[1]

Nr. Navn Formue (mia. kr.) Kilde til rigdom
1. Familien Kirk Kristiansen 368,8 Lego og Kirkbi
2. Familien Holch Povlsen 85,9 Heartland A/S (Bestseller A/S)
3. Familien Clausen 84,7 Danfoss
4. Familien Louis-Hansen 74,7 Coloplast
5. Familien efter Lars Larsen 43,6 JYSK
6. Torben Østergaard-Nielsen 43,6 Selfinvest ApS (United Shipping & Trading Company)
7. Hanni Merete Toosbuy Kasprzak 24,3 Ecco Holding
8. Niels Aage Kjær 18,0 Aage V. Kjærs Maskinfabrik
9. Knud Erik Andersen 17 KEA Holding 1 (European Energy)
10. Ane Uggla og familie 16,4 Mærsk

Økonomisk Ugebrevs årlige beregning er foretaget af ugebrevet med journalist Ejlif Thomasen i spidsen. Den bygger på et skøn af personernes formue ud fra offentligt tilgængelige oplysninger. Formueskønnet er foretaget ud fra ejerforhold og regnskabstal for de selskaber, som personerne ejer, samt værdien af deres ejendomme. For selskaber, der ikke er noteret på børsen, er deres værdi beregnet ud fra selskabernes resultater fra 2023 eller 2023/2024 og en omregningsfaktor baseret på sammenlignelige resultater fra børsnoterede selskaber. Når ejerskabet er fordelt på flere familiemedlemmer, er det familiens samlede formue, der er berettet. Oplysninger om privat gæld er ikke offentligt tilgængelige og indgår derfor generelt ikke. Ligeledes indgår værdien af biler, eventuelle kunstgenstande og andre personlige besiddelser ikke, ligesom værdien af udenlandske selskaber kun indgår i det omfang, de er kendt af redaktionen bag listen. Værdien af fonde, herunder familiefonde, er ikke medtaget.[1]

Forbes' liste

[redigér | rediger kildetekst]

Det amerikanske erhvervsmedie Forbes offentliggør løbende lister over alle verden milliardærer, regnet i amerikanske dollar. Den årlige liste offentliggøres i april. I foråret 2024 var der i alt 2.781 dollarmilliardærer. 14 af dem ejede mere end USD 100 mia.[2] Ud af de knap 2.800 milliardærer var der 9 danskere:[3]

Verdensrang Navn Statsborgerskab Nettoformue (USD) Kilde til rigdom
159 Anders Holch Povlsen  Danmark 12,5 mia. Modetøj
358 Niels Peter Louis-Hansen  Danmark 7,4 mia. Medicinalbranchen
424 Sofie Kirk Kristiansen  Danmark 6,5 mia. Lego
424 Thomas Kirk Kristiansen  Danmark 6,5 mia. Lego
424 Agnete Kirk Thinggaard  Danmark 6,5 mia. Lego
486 Kjeld Kirk Kristiansen  Danmark 6 mia. Lego
1380 Bent Jensen og familie  Danmark 2,4 mia. Elektriske systemer
2287 Benedicte Find  Danmark 1,3 mia. Medicinaludstyr
2287 Martin Møller Nielsen  Danmark 1,3 mia. Leasing af fly