Sydafrika
Republikken Sydafrika Navn på Sydafrikas 11 officielle sprog[1]
| |
---|---|
Motto: !ke e: ǀxarra ǁke | |
Hovedstad | Pretoria (admistrativt) Kapstaden (lovgivende) Bloemfontein (juridisk) 25°43′S 28°14′Ø / 25.717°S 28.233°Ø |
Største by | Johannesburg |
Officielle sprog | Afrikaans, engelsk, ndebele, sotho, pedi, swati, tsonga, tswana, venda, xhosa og zulu |
Regeringsform | Republik |
Cyril Ramaphosa (fra 2018) | |
Uafhængighed | |
• Fra Storbritannien | 31. maj 1910 |
Areal | |
• Total | 1.221.037 km2 |
Ubetydeligt | |
Befolkning | |
• Anslået | 59.622.350 |
BNP (nominelt) | USD 419,02 mia. (2021)[2], USD 405,87 mia. (2022)[3] |
Valuta | Rand (ZAR ) |
Tidszone | UTC+2 |
UTC+2 | |
Kendings- bogstaver (bil) | ZA (Zuid-Afrika) |
Luftfartøjs- registreringskode | ZS |
Internetdomæne | .za |
Telefonkode | +27 |
ISO 3166-kode | ZA, ZAF, 710 |
Sydafrika, officielt Republikken Sydafrika, er et land, der ligger på den sydligste del af det afrikanske kontinent med bjerge mod det Indiske Ocean og Atlanterhavet. Det har grænse med Namibia, Botswana, Mozambique, Zimbabwe, Lesotho og Eswatini. Afrikas sydligste punkt Kap Agulhas ligger i landet.
Sydafrikas første demokratiske parlamentsvalg blev afholdt 26.-29. april 1994. Nationens første folkevalgte præsident blev den da 75-årige Nelson Mandela.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Vigtige årstal:
- 4. århundrede – Bantu-folket ankommer under deres vandring fra floddeltaet omkring Niger til Sydafrika
- 1488 - Bartolomeu Dias runder Kap Det Gode Håb
- 6. april 1652 – Hollænderne opretter en handelsstation ved Kap Det Gode Håb
- 1797 - Briterne ankommer
- 1910 - Forening og selvstyre (dominion)
- 1948 - Apartheid
- 1961 - Republik
- 18. august 1964 - Sydafrika bliver udelukket fra de Olympiske Lege på grund af landets apartheid-politik
- 1994 - Frihed og demokrati
- 1995-1998 - Sandheds- og forsoningskommissionen som en del af forsoningsprocessen efter afskaffelsen af apartheid
- 2010 - VM i fodbold for første gang i Afrika
Politik
[redigér | rediger kildetekst]- Uddybende artikel: Sydafrikas politik
Valg
[redigér | rediger kildetekst]Resultater af valget 14. april 2004:
Parti | Partileder | Stemmer | % | Afveksling | Mandater | Afveksling |
---|---|---|---|---|---|---|
Afrikansk Nationalkongres (ANC) | Jacob Zuma | 10 880 915 | 69.69 | +3.34 | 279 | +13 |
Demokratisk forbund (DA) | Tony Leon | 1 931 201 | 12.37 | +2.81 | 50 | +12 |
Inkatha frihedsparti (IFP) | Mangosuthu Buthelezi | 1 088 664 | 6.97 | -1.61 | 28 | -6 |
Forenet demokratisk bevægelse (UDM) | Bantu Holomisa | 355 717 | 2.28 | -1.14 | 9 | -5 |
Uafhængige demokrater (ID) | Patricia de Lille | 269,765 | 1.7 | +1.7 | 7 | +7 |
Nyt nationalparti (NNP) | Marthinus van Schalkwyk | 257 824 | 1.65 | -5.22 | 7 | -21 |
Afrikanske Kristendemokrater (ACDP) | Kenneth Meshoe | 250 272 | 1.60 | +0.17 | 7 | +1 |
Frihedsfront (FF+) | Pieter Mulder | 139,465 | 0.89 | -0.20 | 4 | - |
Forenede Kristendemokrater (UCDP) | Lucas Mangope | 117,792 | 0.75 | -0.03 | 3 | - |
Overafrikansk kongres (PAC) | Motsoko Pheko | 113,512 | 0.73 | +0.02 | 3 | - |
Minority Front (MF) | Amichand Rajbansi | 55,267 | 0.35 | +0.05 | 2 | +1 |
Azanian People's Organisation (AZAPO) | Mosibudi Mangena | 39,116 | 0.25 | +0.08 | 1 | - |
9 andre | - | 113 161 | 0.74 | +0.68 | 0 | - |
Total | 15 612 671 | 100.0 | 400 | 0 |
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Administrativ inddeling
[redigér | rediger kildetekst]- Uddybende artikel: Sydafrikas provinser
- Vest-Kapprovinsen (Kapstaden)
- Nord-Kapprovinsen (Kimberley)
- Øst-Kapprovinsen (Bisho)
- KwaZulu-Natal (Pietermaritzburg)
- Fristatprovinsen (Bloemfontein)
- Nordvest (Mafikeng)
- Gauteng (Johannesburg)
- Mpumalanga (Nelspruit)
- Limpopo* (Polokwane)
Til Sydafrika hører også to små øer ca 2000 km sydøst for Cape Town, Prince Edward Islands.
Byer
[redigér | rediger kildetekst]- Johannesburg - 4.434.827 indb. (2011)
- Cape Town - 3.740.026 indb. (2011)
- Durban - 3.442.361 indb. (2011)
- Pretoria - 2.921.488 indb. (2011) [4]
Økonomi
[redigér | rediger kildetekst]Sydafrikas økonomi er hovedsageligt baseret på råstoffer som kul, diamanter, guld og platin.
Sydafrika er derudover også kendt for en betydelig produktion af vin.
Minedrift
[redigér | rediger kildetekst]Minedrift har været en meget stor del af Sydafrikas økonomi gennem hele dets historie. I århundredet op til 2006 var Sydafrika verdens største guldeksportør. Fra midten af 2000'erne er udvindingen af guld faldet kraftigt og er gået fra at der blev udvundet 1.000 tons i 1970 til at der i 2008 blev udvundet 205 tons. I 1970 stod Sydafrik for næsten 80% af verdens guldudbud.[5] På trods af den store udvinding gennem årene vurderes det at Sydafrika stadig har guldreserver på 6.000 tons[6] og de er stadig verdens 5. største guldproducent.[7] Noget af det udvundne guld er udvundet dybt nede og Sydafrika er hjemsted for verdens dybeste guldmine, Mponeng guldminen, der når ned i en dybde af næste 4 km. [8]Sydafrika er verdens største producent af [9] krom, mangan, platinum, platin og vermiculite. Landet er den næstestørste producent af [9] of ilmenite, palladium, rutile og zirconium. Landet er ligeledes verdens andenstørste kuleksportør,[10] og en stor producent af jernmalm.[11]
Plaasmoorde
[redigér | rediger kildetekst]Udtrykket plaasmoorde (afrikaans: plaasaanvalle; engelsk: South African farm attacks;) henviser til voldelige forbrydelser, herunder mord, overfald og røveri, der er blevet begået på sydafrikanske gårde siden apartheidsystemets afslutning i 1994.[12][13][14][15] Angrebene er rettet mod bønder, som normalt er hvide, og landbrugsarbejdere, som normalt er sorte.[13][14] Sorte bønder er også ofre for voldelige angreb.[16][12] Udtrykket har ingen formel juridisk definition, men sådanne angreb har været genstand for diskussion i medier og offentlige personer i Sydafrika og i udlandet. Der er utilstrækkelige data til pålideligt at estimere en mordrate for sydafrikanske landmænd.[17] Sydafrikanske regeringsdata indikerede mellem 58 og 74 mord på gårde årligt i perioden 2015–2017; ud af et samlet årligt antal mord på 20.000 i Sydafrika; [18][19] disse tal er stort set i overensstemmelse med tal indsamlet af Transvaal Agricultural Union (TAU), en landmandsforening.[20][21] På grund af de problemer, der er forbundet med at tælle antallet af sydafrikanske landmænd og gårdmord, er det uklart, om landmænd har større risiko for at blive myrdet end andre sydafrikanere.[17]
Data frigivet af den sydafrikanske regering i 2018 viste, at antallet af gårdangreb var steget mellem 2012 og 2018, men at antallet af mord på gårde var faldet år for år i perioden.[21] Det samme år offentliggjorde landbrugsorganisationen AgriSA politistatistikker,[22][23][24] som indikerede, at drabsraten på gårde var faldet til det laveste niveau i 20 år,[25] til en tredjedel af niveauet registreret i 1998.[26][27][28]
Udokumenterede påstande om, at sådanne angreb på landmænd i uforholdsmæssig grad er rettet mod hvide, er et nøgleelement i en konspirationsteori, der diskuteres blandt tilhængere af hvidt overherredømme (engelsk: white supremacy) verden over.[29][30][31][32][33][34] Der er dog ingen pålidelige tal, der tyder på, at hvide landmænd målrettes specielt, eller at de har en uforholdsmæssig stor risiko for at blive dræbt.[12][17][30][35][36][37][34] Sydafrikas regering og andre analytikere fastholder, at gårdangreb er en del af et omfattende problem med kriminalitet i Sydafrika og ikke har en racemæssig motivation.[13][30][38][39]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "The Constitution". Constitutional Court of South Africa. Hentet 3. september 2009.
- ^ Verdensbanken, hentet 26. august 2023 (fra Wikidata).
- ^ Verdensbanken, hentet 26. august 2023 (fra Wikidata).
- ^ Census2011 (Webside ikke længere tilgængelig), statssa.gov.za
- ^ "The Decline of South African Gold Mining | E & MJ". www.e-mj.com. Arkiveret fra originalen 11. marts 2023. Hentet 2023-03-11.
- ^ "South African production: important but no longer globally significant". World Gold Council (engelsk). 18. juni 2019. Arkiveret fra originalen 28. marts 2020. Hentet 2023-03-11.
- ^ "Gold Statistics and Information | U.S. Geological Survey". www.usgs.gov. Arkiveret fra originalen 14. marts 2023. Hentet 2023-03-11.
- ^ "Mponeng mine". www.harmony.co.za. Arkiveret fra originalen 12. marts 2024. Hentet 2024-03-10.
- ^ a b "USGS Minerals Information: Mineral Commodity Summaries". minerals.USGS.gov. Arkiveret fra originalen 7. december 2017. Hentet 4. januar 2018.
- ^ "South Africa's coal future looks bright". Platts.com. Arkiveret fra originalen 29. marts 2013. Hentet 4. januar 2018.
- ^ SA replaces India as China's No 3 iron-ore supplier, International: Mining Weekly, 2013, arkiveret fra originalen 13. december 2020, hentet 31. maj 2021
- ^ a b c "Recent spate of farm attacks dispels 'racially motivated' rhetoric". The South African. 25. april 2019. Hentet 27. april 2019.
- ^ a b c Burger, Johan (26. oktober 2017). "More black farm workers are killed than white farm workers". Radio 702. Hentet 20. august 2018.
- ^ a b Topsfield, Jewel (23. juni 2018). "Blood in the dust: The plight of South African farmers is far from black or white". The Sydney Morning Herald. Hentet 20. august 2018.
- ^ Wallen, Joe (19. marts 2018). "Farmers in South Africa claim they are being targeted in 'horrific' attacks". The Independent.
- ^ "Black farmers 'besieged' by attackers, stock thieves – union". 31. august 2019. Hentet 2019-09-03.
- ^ a b c "Are protesters right on South Africa farm murders?". BBC News. 3. november 2017. Hentet 11. november 2017.
- ^ Pogue, James (15. februar 2019). "The Myth of White Genocide". pulitzercenter.org. Harper's Magazine.
- ^ "Bloodbath on Cape Flats should make us worried".
- ^ "FACTSHEET: Statistics on farm attacks and murders in South Africa". Africa Check (britisk engelsk). Hentet 15. september 2018.
- ^ a b Spies, Derrick (5. maj 2018). "Farm attacks and murders: This is SA's most deadly province for farmers". News24. Hentet 20. august 2018.
- ^ Visser, Kobus (31. maj 2018). "On farm attacks - AgriSA; Farm attacks one of Agriculture's challenges". politicsweb. Hentet 8. juli 2019.
- ^ Van Zyl, Gareth (14. september 2018). "SA farm murder stats: How the wrong figure became 'fact'". biznews. Hentet 8. juli 2019.
- ^ Uys, Gerhard (31. maj 2018). "Agri SA responds to farm murder statistics". farmersweekly. Hentet 11. juli 2019.
- ^ Bornman, Jan (31. maj 2018). "Farm murders lowest in 20 years, 'remoteness' the reason for brutality". News24. Hentet 20. august 2018.
- ^ Breakfast, Siviwe (31. maj 2018). "Farm murders at their lowest rate in 20 years - report". The South African. Hentet 20. august 2018.
- ^ Gramer, Robbie; Lynch, Colum (29. august 2018). "In Tacit Rebuke, U.S. Embassy in South Africa Rejects Trump Tweet". Foreign Policy.
- ^ "AfriForum says farm murders decreasing as farmers are fighting back". IOL. 29. januar 2019. Hentet 30. januar 2019.
- ^ Chung, Frank (25. marts 2017). "'Bury them alive!': White South Africans fear for their future as horrific farm attacks escalate". News Corp Australia. Hentet 5. februar 2018.
- ^ a b c "Trump Cites False Claims of Widespread Attacks on White Farmers in South Africa". The New York Times. 23. august 2018. Hentet 27. august 2018.
- ^ "South Africa hits back at Trump over land seizure tweet". CBS News. Hentet 27. august 2018.
- ^ "Fox's Carlson stunned by reaction to stories on South Africa". AP News (amerikansk engelsk). Hentet 27. august 2018.
- ^ Burke, Jason; Smith, David (23. august 2018). "Donald Trump's land seizures tweet sparks anger in South Africa". the Guardian (engelsk). Hentet 27. august 2018.
- ^ a b "Tucker Carlson, those South African white rights activists aren't telling you the whole truth". The Washington Post. 2019.
- ^ "Analysis | President Trump's false claim about murders on South African farms". Washington Post (engelsk). Hentet 15. september 2018.
- ^ "SA rejects Trump tweet on farmer killings". BBC News (britisk engelsk). 23. august 2018. Hentet 27. august 2018.
- ^ "Trump tweets incorrect on S.A. land seizures, farmers". @politifact (engelsk). Hentet 27. august 2018.
- ^ Kumwenda, Olivia (29. november 2012). "Farm murders highlight apartheid's toxic legacy in South Africa". Reuters. Hentet 20. august 2018.
- ^ Montsho, Molaole (6. oktober 2014). "Farm murders decreasing, says Phiyega". IOL News. Hentet 7. oktober 2014.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- [1] Katie Hopkins: Plaasmoorde: the Killing Fields
- Regeringens officielle hjemmeside (engelsk)
Spire Denne artikel om afrikansk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |