Moldova

For alternative betydninger, se Moldavien (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Moldavien)

For floden, se Moldova (flod).

Republikken Moldova Republica Moldova
Flag Rigsvåben
Nationalmelodi: Limba noastră Vort sprog
Republikken Moldovas beliggenhed i Europa
Kort over Republikken Moldova
Hovedstad og største by	Chișinău 47°00′N 28°51′Ø
Officielle sprog	Rumænsk1
Anerkendte regionale sprog	Ukrainsk Russisk Gagausisk
Regeringsform	Unitær parlamentarisk republik
• Præsident	Maia Sandu
• Premierminister	Dorin Recean
Uafhængighed af Sovjetunionen
• Suverænitet erklæret	23. juni 1990
• Uafhængighed erklæret	27. august 19912
• Forfatningen blev vedtaget	29. juli 19942
Areal
• Total	33.846 km2 3 (nr. 138)
• Vand (%)	1,4
Befolkning
• Anslået 2014 Uden Transnistrien	3.557.634 (nr. 132)
• Folketælling 2004 Uden Transnistrien	3.383.332
• Tæthed	121.9/km2  (nr. 93)
BNP (KKP)	Anslået 2013
• Total	13,299 mia. USD
• Pr. indbygger	3.736 USD
BNP (nominelt)	Anslået 2013
• Total	7,935 mia. USD
• Pr. indbygger	2.229 USD
Gini (2010)	33,0 (medium)
HDI (2013)	0,663 (medium)
Valuta	Moldovisk leu (MDL)
Tidszone	UTC+2 (EET)
• Sommertid	UTC+3 (EEST)
Kendings- bogstaver (bil)	MD
Luftfartøjs- registreringskode	ER
Internetdomæne	.md
Telefonkode	+373
ISO 3166-kode	MD, MDA, 498
1 Russisk, ukrainsk og gagauzisk tales også i visse områder. 2 Dato for erklæringen. Uafhængigheden blev efterfølgende anerkendt med opløsningen af Sovjetunionen i december 1991. 3 Areal inklusiv Transnistrien,

Republikken Moldova er et østeuropæisk land beliggende mellem Rumænien og Ukraine. Landet har ikke adgang til Sortehavet og udgjorde fra 1945 til 1991 en republik i Sovjetunionen. Landet har siden sin løsrivelse fra Sovjetunionen været præget af en konflikt mellem centralregeringen og landets etnisk-russiske mindretal i Transnistrien (Transdnjestr), der de facto har løsrevet sig fra Moldova. Indbyggerne i staten kaldes moldovere og er for flertallets vedkommende etniske rumænere. Større mindretal udgøres af russere, ukrainere og gagauzere. Sidstnævnte er et kristent tyrkisktalende folk. Må ikke forveksles med det historiske fyrstendømme Moldavien, der var underlagt tyrkisk herredømme.

Historie

Uddybende artikel: Moldavien

Den Moldoviske ASSR og Rumænien (1924-1940).

Siden sidst i Middelalderen udgjorde Moldova den østlige del af det rumænske fyrstendømme Moldavien, som var en vasalstat under osmannisk overhøjhed. Samme status havde nabolandet Valakiet. Under Napoleonskrigene erobrede den russiske zar Alexander 1. den østlige del af fyrstendømmet Moldavien. Det erobrede område omtaltes også som Bessarabien og omfatter ud over den nuværende republik Moldova en smal landstribe mellem Moldova og Sortehavet. Hele Bessarabien forblev under russisk kontrol indtil den russiske revolution. I 1920 blev Bessarabien indlemmet i kongeriget Rumænien.

Denne forening blev anerkendt af Ententemagterne i 1920 Paris-traktaten. Traktaten blev dog ikke ratificeret af alle dens underskrivere. [39] [40] Nogle stormagter, bl.a. USA og Sovjetunionen, anerkendte ikke det rumænske herredømme over Bessarabien. Sovjetunionen betragtede det som en besættelse af russisk territorium.

Rumænien fastholdt overherredømme over Besarabien frem til 1940, hvor Sovjetunionen udstedte et ultimatum til Rumænien om overdragelse af Bessarabien og det nordlige Bukovina. Rumænien accepterede ultimatummet den følgende dag. Sovjet havde allerede i 1920'erne oprettet den moldoviske autonom sovjetrepublik (Moldoviske ASSR), og efter Sovjetunionens annektering af Bessarabien, blev størsteparten af de to områder slået sammen til en ny moldovisk sovjetrepublik. Under 2. verdenskrig kæmpede det rumænske diktatur på Nazitysklands side mod Sovjetunionen og annekterede både Bessarabien og et område omkring byen Odessa. Denne erobring måtte Rumænien opgive igen ved fredsslutningen efter 2. verdenskrig.

Under sovjetisk styre blev Moldova udsat for en af-rumæniseringspolitik, der bl.a. indebar, at det rumænske (latinske) alfabet blev erstattet af et alfabet baseret på det russiske (kyriliske) alfabet. Egentlig industrialisering fandt kun sted i den østlige Transdnjestr-region, som oplevede en indvandring af russiske og ukrainske industriarbejdere. Landet vest for Dnjestr var fortrinsvis landbrugsområder, og Moldova var i sovjettiden kendt for sin produktion af vin.

Efter Sovjetunionens sammenbrud blev det foreslået fra rumænsk side at indlemme Moldova i Rumænien, og dette scenarium var en af grundene til det russiske oprør i Transdnjestr-regionen. Den 11. september 2009 meddelte landets kommunistiske præsident Vladimir Voronin, at den borgerlige opposition havde vundet valget, og han trak sig dermed tilbage. Det skete efter massive voldelige protester, hvor regeringsbygningen bl.a. var blevet stormet.

Økonomi

Udvikling af økonomiske sektorer

Moldova har ikke gennemført større politiske eller økonomiske reformer efter Sovjetunionens sammenbrud. Landet har kun modtaget få udenlandske investeringer og hører i dag til blandt Europas fattigste stater. Mange yngre moldovere har opnået rumænsk statsborgerskab og arbejder i dag i Rumænien eller andre lande i EU.

Ved kgl. resolution af 3. februar 2015 blev Asser Mortensen udnævnt til honorær konsul for Moldova i Aalborg med jurisdiktion i Nord- og Midtjylland.

I januar 2024 åbnede Danmark en ambassade i Moldova.

Demografi

Kort over etniske grupper i den Moldoviske SSR, 1989. Rumænere er angivet med gult, russere med mørk rød, ukrainere med grønt og gagauzere med violet. Øst for de gagauziske områder findes et bulgarsk mindretal her angivet med lys rød.

Etniske tilhørsforhold (skøn fra 2004):

• Rumænere/Moldovere 78,2%
• Ukrainere 8,4%
• Russere 5,8%
• Gagauzere 4,4%
• Bulgarere 1,9%
• Andre 1,3%

Religioner (2000):

• Ortodokse 98%
• Jøder 1,5%
• Andre 0,5%

Byer i Moldova

Uddybende artikel: Byer i Moldova

Rang	Navn	FT 1959	FT 1970	FT 1979	FT 1989	FT 2004	Forvaltningsenhed
1.	Chişinău	213.078	358.890	526.023	717.853	644.204	Chişinău
2.	Tiraspol	62.000	105.700	138.698	181.639	158.069	Tiraspol
3.	Bălţi	65.514	101.428	123.068	157.068	122.669	Bălţi
4.	Tighina	43.000	72.300	101.292	129.606	97.027	Tighina
5.	Rîbniţa	...	32.400	...	60.766	53.648	Rîbniţa

Kilde: Departamentul Statistică și Sociologie al Republicii Moldova

Natur

Pattedyrfaunaen i Moldova er på ca. 70 forskellige arter, dyrelivet i Moldova ligner meget Rumæniens.

I Moldova er der også ca. 281 fuglearter, 14 krybdyrarter, 14 paddearter, 82 arter ferskvandsfisk og mindst 15.000 hvirvelløse dyr.

Nogle af de store pattedyr i Moldova er vildsvin, dådyr, hjorte, rådyr, ræve og ulve.

Nogle af de små pattedyr er harer, gnavere, grævlinge, oddere, måre, husmåre og fritter.

Kultur

Boybandet O-Zone, der hittede i 2004 med sangen Dragostea Din Tei, stammer fra Moldova.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Moldova
• Udenrigsministeriets beskrivelse af Moldova

Spire Denne artikel om Moldovas geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.