Recaș
Recaș Recaș, Temesrékas, Rekasch | |||
---|---|---|---|
| |||
Overblik | |||
Land | Rumænien | ||
Borgmester | Aurel-Adrian Pavel[1][2] | ||
Rumæniens distrikter | Timiș | ||
Postnr. | 307340 | ||
Demografi | |||
Indbyggere | 8.347 (2021) | ||
Andet | |||
Tidszone | UTC+2 (normaltid) UTC+3 (sommertid) | ||
Højde m.o.h. | 103 m | ||
Hjemmeside | www.primariarecas.ro | ||
Oversigtskort | |||
Kommunens beliggenhed i distriktet Timiș | |||
Recaș (ungarsk: Temesrékas; tysk: Rekasch; serbisk: Рекаш) er en by i distriktet Timiș i Rumænien. Byen administrerer seks landsbyer: Bazoș, Herneacova, Izvin, Nadăș, Petrovaselo og Stanciova. Den fik bystatus i april 2004, og har 8.347 (2021) indbyggere.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Recaș dækker et område på 231,98 km2 (2,66 % af det samlede areal af Timiș-distriktet)[3] og er beliggende i et område med solrige bakker, velegnet til landbrug.
Recaș krydses mod syd af floden Timiș og Bega-kanalen. Klimaet er tempereret kontinentalt med en lille middelhavspåvirkning, vintrene er generelt milde, somrene varme, efteråret lange og overgangene fra vinter til sommer ret pludselige. Klima- og jordbundsegenskaber gør dette område særligt befordrende for vinavl.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Den ældste omtale af Recaș stammer fra 1318 (Rekas i 1450). Dens navn har en slavisk rod (rika = vandløb), men der er tegn på, at landsbyen var Valakisk. Således viser historikeren Nicolae Ilieșiu (ro), at i 1359 bosatte flere rumænske familier fra Moldavien sig i Recaș, som modtog jord og privilegier fra kong Ludvig den Store, uden at blive tvunget til at opgive ortodoksi.[4] Men lidt senere fik bulgarerne de samme rettigheder, så den etniske sammensætning var mere varieret.
Under Habsburgerne oplevede Recaș et nyt udviklingstrin, og koloniseringen fortsatte. I 1764 bragte administrator Koll et stort antal tyske nybyggere, som dannede kernen i den "tyske Recaș". Indtil 1786 bosatte flere bølger af schwabiske emigranter sig i Recaș på jagt efter et bedre liv. Efter at Banatet kom under ungarsk administration, fandt en ungariserings- og koloniseringsproces sted med ungarerne. Ungariseringen begyndte faktisk omkring 1809, og den største bølge af ungarske kolonister slog sig ned i Recaș i 1899. I slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede oplevede Recaș en hidtil uset udviklingsperiode, der polariserede det sociale og økonomiske liv i området (præfektursæde, domstol, tinglysningskontor og prævention). I 1894 byggedes teglværket med 100 ansatte, og i 1902 udkom den første tyske avis, Temesrekaser Zeitung med ugentlige udgaver. I mellemkrigstiden havde Recaș en folkeskole, en katolsk skrifteskole, et kasino, et brandvæsen, en tysk landbrugskreds og en sportsklub.[5]
Kilder og henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Rezultatele alegerilor locale din 2024, Permanent Electoral Authority (fra Wikidata).
- ^ "Strategia de dezvoltare turistică a orașului Recaș 2015-2020" (PDF). Primăria orașului Recaș.
- ^ Crețan, Remus (2006). Dicționar toponimic și geografico-istoric al localităților din județul Timiș. Editura Universitălocoaration=Timiții de Vest. s. 29. ISBN 973-7608-65-8.
- ^ "Istoric". Primăria orașului Recaș.